Verdens befolkning vil falde langt mere end hidtil forventet frem imod år 2100, varsler et nyt stort studie - og det vil givetvis være til gavn for os på mange måder.
Som vi skrev i en artikel i 2018 rammer overbefolkning vores adgang til vand, fødevarer, energi og land. Et stort antal mennesker på kloden kan desuden skabe konflikter og være til skade for miljø og klima.
Derfor kan mere plads på Jorden være en god nyhed, mener også hovedforfatteren på det nye studie:
»Disse fremskrivninger kan være gode nyheder for miljøet. Det kan betyde mindre pres på fødevareproduktionen og lavere CO2-udledninger,« siger Christopher Murray i en artikel på DR.
I det nye studie, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, fokuserer forskerne dog især på de økonomiske konsekvenser, som en faldende befolkning kan få, og set i det lys, er den dalende befolkning knap så godt nyt, mener de.
Studie: Vi bliver færre mennesker, end tidligere fremskrivninger viser
Forskerne fremskriver, at befolkningstallet på verdensplan vil stige op til 9,73 milliarder i år 2064 men derefter falde til 8,79 milliarder i år 2100. De 8,79 milliarder mennesker i år 2100 er omtrent 2 milliarder færre end i FN's fremskrivninger.
Også Danmarks befolkningstal ser ud til at tage samme rejse og stige op til 6,24 millioner mennesker i år 2071 for derefter at falde helt ned til 4,88 millioner i år 2100, ifølge studiet.
Med en mindre arbejdsdygtig aldersgruppe og en stor ældrebyrde kan det få store konsekvenser for samfundsøkonomien, varsler forskerne bag. De foreslår en mere liberal immigrationspolitik som nødvendig løsning på problemet.
»Så dramatisk ser jeg ikke udviklingen,« siger Siri Tellier, lektor i folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som advarer mod at gå i panik på grund af tallene.
Afrika vokser imens Europa og Asien skrumper
Ifølge studiet fik en kvinde i 2017 i gennemsnit 2,37 børn i sit liv. Det er det tal, man også kalder for fertilitetsraten. Men studiets fremskrivninger viser, at en kvinde i 2100 i gennemsnit vil få 1,66 børn, og dermed falder fertilitetsraten ned under de 2,1 børn per kvinde, som er afgørende for, at befolkningstallet kan forblive stabilt.
183 ud af 195 lande vil ikke have en fertilitetsrate høj nok til at opretholde det nuværende befolkningstal, og særligt europæiske og asiatiske lande kan se frem til at blive færre. I alt 23 lande, herunder Japan, Thailand, Italien og Spanien står til at få en 50 procent mindre befolkning sammenlignet med i dag, lyder forskernes beregninger.
Det er imidlertid ikke hele verdens befolkningstal, der står til at falde. Studiet viser, at den afrikanske befolkning syd for Sahara vil tredobles i løbet af århundredet. Også Nordafrika og Mellemøsten står til at få en befolkningstilvækst.
Ifølge Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed og leder af School of Global Health på Københavns Universitet, bakker disse tal op om den tendens, vi allerede har set i rapporter fra FN’s Population Division, som normalt er afsender af disse befolkningsfremskrivninger.
»Det nye er dog, at fertilitetsraten ser ud til at toppe tidligere, end hvad andre modeller forudser,« siger han.
Studiet udpeger især moderne prævention og forbedring i kvinders uddannelsesniveau som årsager til nedgang i det globale fertilitetsrate.
Store økonomiske udfordringer
I takt med at der fødes færre børn, og den gennemsnitlige levealder bliver stadigt højere, vil der opstå en større befolkningsgruppe på over 80 år end den nuværende.
Faktisk vil den globale mængde af mennesker over 80 år stige hele seks gange fra 141 millioner til 866 millioner, lyder det i studiet.
Det betyder ifølge Christopher Murray, professor og leder af Institute for Health Metrics and Evaluation på University of Washington i USA, og de andre forfattere på det nye studie, at lande med en skrumpende befolkning vil få store problemer med at bevare den økonomiske vækst.
For samtidig med at den ældre befolkningsgruppe stiger, falder den arbejdsdygtige aldersgruppe. Det vil betyde fald i landenes bruttonationalprodukt.
»Med en så stor ældre befolkningsgruppe kommer vi til at se store udfordringer i sundhedssektoren. Vi vil se nye sygdomme og plejebehov, og det kommer til at kræve store investeringer,« supplerer Flemming Konradsen.
\ Modelleringsstudie
Forskerne har forudsagt befolkningsvæksten fra 2018 til 2100 i 195 lande ved hjælp af matematiske modeller.
-Til modellerne har de brugt data fra registeret Global Burden of Diseases, Injuries, and Risk Factors Study (GBD) fra 2017.
Kilde: 'Fertility, mortality, migration, and population scenarios for 195 countries and territories from 2017 to 2100: a forecasting analysis for the Global Burden of Disease Study, The Lancet, 2020
Vil skabe en ny verdensorden
Selvom bruttonationalprodukt ikke er altafgørende for et lands globale indflydelse, peger forfatterne bag artiklen i The Lancet på, at verdensmagten kommer til at fordele sig meget anderledes i fremtiden:
»Afrika og den arabiske verden vil forme vores fremtid, mens Europa og Asien vil få stadig mindre indflydelse. Ved udgangen af dette århundrede vil verden være multipolær med Indien, Nigeria, Kina og USA som de dominerende magter,« siger chefredaktøren på The Lancet, Richard Horton, i en pressemeddelelse udsendt af The Lancet.
»Det vil i sandhed være en ny verden, som vi bør forberede os på i dag,« lyder hans vurdering.
Immigrationspolitikken skal lempes
Skønt lande som USA, Canada og Australien også kan forvente en lavere fertilitetsrate på linje med de europæiske lande, vurderer forskerne bag studiet, at dette fald vil blive kompenseret af en stigende immigration.
Det betyder ifølge forskerne, at landene vil kunne bevare en høj befolkningsgruppe i den arbejdsdygtige levealder (15-64 år) og dermed opnå en mindre ældrebyrde.
Forskerne foreslår derfor, at de asiatiske og europæiske lande, herunder Danmark, som vil blive hårdt ramt af befolkningsnedgang, kigger på deres immigrationspolitik med henblik på at trække mere arbejdskraft udefra.
»Dette studie giver verdens regeringer en mulighed for at gentænke deres politikker på migration, arbejdskraft og økonomisk udvikling, så de møder udfordringerne i de demografiske forandringer,« siger Christopher Murray i en pressemeddelelse.
Ingen grund til panik
Ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Siri Tellier mener dog ikke, at artiklens tal for Danmark ligefrem kræver store immigrationspolitiske ændringer på nuværende tidspunkt.
»En fertilitetsrate på 1,75 er ikke alarmerende lav og giver ikke grund til politisk panik,« siger hun.
Ifølge hende er der problemer med måden, forskerne har udregnet den arbejdsdygtige befolkningsgruppe og dermed de økonomiske risici. Forskerne har brugt den samme aldersgruppe på hele verden, hvilket ifølge hende ikke er retvisende:
»De angiver aldersgruppen som 15 til 64 år, men den er i dansk sammenhæng ikke retvisende. For det første fordi hvis vi alle skal uddanne os, som det antydes, så begynder man at arbejde langt senere end 15. Dertil bliver vi markant ældre i Danmark og kommer til at skulle sætte pensionsalderen markant op i fremtiden. Selvom det er en upopulær holdning,« siger Siri Tellier.
Fordi forskerne har skåret hele verden over en kam, misser de afgørende nuancer i forskellige landes arbejdskulturer, mener hun.
»Pensionsalderen er meget forskellig på tværs af lande. På mange måder er pension et vestligt begreb og ikke noget, vi ser så håndfast i andre lande. Særligt i landbrugsdominerede økonomier arbejder mennesker typisk til en langt højere alder.«
Siri Tellier opfordrer derfor til, at man ikke lader sig styre af tallene og ikke tager dem for bogstaveligt, I stedet bør man kigger mere kvalitativt på demografien, før man træffer politiske beslutninger.
\ Forskningsfinansiering
Det nye studie er finansieret af den amerikanske fond Bill & Melinda Gates Foundation, som arbejder for at reducere børnedødelighed i udviklingslande og at levere sundhedsprodukter- og services i fattige samfund rundtomkring i verden.
Vi bør søge langsigtede politiske løsninger
Flemming Konradsen er enig med Siri Tellier i, at vi i Norden er langt bedre stillet end i for eksempel Syd- og Østeuropa , men mener samtidig, at vi i den nordiske region allerede nu bør kigge på langsigtede politiske løsninger.
»Vi kan automatisere produktioner, vi kan regulere pensionsalderen, vi kan investere i at holde folk raske og produktive, så at sige, i længere tid, og så kan vi uddanne flere til plejesektoren,« opremser Flemming Konradsen.
Han vil heller ikke udelukke stigende migration som nødvendighed.
»Udvekslingen af arbejdskraft er jo allerede i gang og har været det længe. Det vil også fortsat blive en stor nødvendighed i Danmark,« siger han.
»Det kan blive nødvendigt med en ny arbejdsdeling på verdensplan. Men det kan også skabe nye forbrugsmønstre og rykke rundt i, hvilke brancher der bliver størst og kommer til at dominere forskellige steder. Det skal man også forberede sig på,« vurderer han.
Pas på kvinderne
Både Siri Tellier og Flemming Konradsen er dog enige om, at det vigtigste er, at kvinder får det antal børn de ønsker.
»Her er uddannelsesniveau og adgang til familieplanlægningsteknologi og reproduktive sundhedsservices fortsat meget vigtige parametre at sikre,« fortæller Flemming Konradsen.
Det er Siri Tellier enig i og advarer om, at kvinders rettigheder risikerer at blive kompromitterede i tider med lav fertilitet.
»Særligt i Østeuropa, som udover lav fertilitet også er vidne til emigration, er der sandsynlig for, at vi kommer til at se indgreb på retten til abort, og selv herhjemme har enkelte stemmer ytret sådanne synspunkter,« siger Siri Tellier og understreger, at den slags begrænsninger af kvinders rettigheder både er en moralsk glatbane og uden effekt.
»I Norden og i lande som Frankrig kan vi se, at velfærdsstaternes økonomiske bidrag til børnefamilier og den lette tilgængelighed til daginstitutioner har haft stor effekt,« siger Siri Tellier.
Både Siri Tellier og Flemming Konradsen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om målet nødvendigvis er, at vi bevarer vores nuværende befolkningstal.
»Først skal vi gøre op med os selv, om det er forfærdeligt, at fertiliteten falder. Er det et mål i sig selv at have en fertilitetsrate over 2,1? Det er en bred debat, vi må have politisk. Det er jo lykkedes os at tiltrække arbejdskraft, så spørgsmålet er, om børnene skal fødes her eller i nabolandet,« siger Flemming Konradsen.
