Et spil om overlevelse: Se neandertalerne uddø

I praktisk talt 150 år har forskere debatteret, om neandertalerne og det moderne menneske overhovedet sameksisterede i Europa, eller om neandertalerne allerede var forsvundet, da vi kom hertil.

I det hele taget har forskere debatteret, hvornår det moderne menneske kom til Europa, og hvornår neandertalerne forsvandt. Nogle forskningsgrupper placerer vores arts indvandring lang tid efter neandertalernes forsvinden, mens andre forskningsgrupper placerer neandertalere i Europa lang tid efter, vi var ankommet.

Nu har en international forskningsgruppe lavet et nyt studie, der gerne skulle lukke debatten, omend for en stund.

Forskningsgruppen har brugt nye, avancerede dateringsteknikker til at datere hele 196 knoglerester fra 40 nøglebosættelser rundt om i Europa.

Studiet viser endegyldigt, at neandertalerne forsvandt fra Europa for mellem 39.000 og 41.000 år siden, men at moderne mennesker var rejst fra Mellemøsten til Europa allerede for 45.000 år siden.

Neandertalerne og det moderne menneske havde altså omkring 5.000 år, hvori de kunne bekrige, udveksle kulturer og engagere sig i seksuelle eventyrer med hinanden.

»Der er ikke længere tvivl om, at neandertalerne og det moderne menneske levede samtidig flere forskellige steder i Europa for mellem 45.000 og 40.000 år siden,« fortæller professor ved Oxford University Thomas Higham, der står bag den nye forskning.

Resultatet af forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Dansk forsker er begejstret

Ifølge den danske professor i menneskets udviklingshistorie Peter C. Kjærgaard, der leder Center for Biokulturel Historie ved Aarhus Universitet, er det nye studie med til at skabe et bedre og mere omfattende indblik i, hvad der skete dengang for omkring 40.000 år siden.

Peter C. Kjærgaard kalder studiet herligt og solidt.

»Vi har med studiet her fået et billede af denne periode i en meget bedre opløsning og kan begynde at drage konklusioner om interaktioner mellem moderne mennesker og neandertalere på et meget mere kvalificeret grundlag,« siger Peter C. Kjærgaard.

Peter C. Kjærgaard peger dog på, at der stadig er nogle løse ender, der mangler at blive bundet knude på.

Blandt andet hævder forskere fra Gibraltar, at neandertalere levede der for kun 28.000 år siden – altså 12.000 år efter, at de sidste neandertalere angiveligt skulle være forsvundet.

Det var den anerkendte forsker Clive Finlayson fra Gibraltar Museum, der i 2006 stod bag den opsigtvækkende opdagelse, som blev offentliggjort i Nature.

Det nye studie tager ikke særligt stilling til Clive Finlaysons fund, men konkluderer blot, at de ikke har været i stand til at genskabe et tilsvarende tidspunkt.

Stor betydning for tolkning af fund

Står det nye studie til troende, har det dog stor betydning for, hvordan forskellige fund kan tolkes. Det har også stor betydning for vores forståelse af vores egen arts fortid.

Blandt andet peger Thomas Higham på, at neandertalernes redskaber og smykker fra deres sidste tid i Spanien og Frankrig er mere avancerede, end de havde været nogensinde før.

Det kunne tyde på, at neandertalerne havde taget ved lære af de tilflyttende mennesker, som de i så fald må have interageret med.

Ph.d.-studerende og forsker i neandertalernes udbredelse Trine Kellberg Nielsen fra Center for Biokulturel Historie fortæller, at det nye studie skaber en ramme, der gør tolkningen af de forskellige fund nemmere.

»Overgangen fra neandertalere til moderne mennesker i Europa er vanvittig interessant, og det er særligt interessant, når dateringerne bliver mere præcise. Det giver arkæologerne bedre tolkningsrammer. «

»Det har altid været centralt i forskningen af overgangsperioden fra neandertalere til moderne mennesker, om vi havde kontakt med hinanden, hvilket, udover at gøre udveksling af ideer, symboler, og genstande muligt, selvfølgelig også kunne havde ledt til familieforøgelse. Det er specielt interessant, at vi med dette studie får præciseret den tidsmæssige og geografiske ramme for denne kulturelle udveksling – en udveksling, der formentlig har gået begge veje,« siger Trine Kellberg Nielsen.

Trine Kellberg Nielsen påpeger også, at det nye studie viser, at der nogle steder i Europa har været sameksistens i op til 5.400 år, hvilket svarer til tiden fra bondestenalderen til i dag.

»Det er meget lang tid, og hvis vi har sameksisteret fredeligt, har vi selvfølgelig også lært en hel masse af hinanden,« siger hun.

Udviklet ny dateringsteknik

Til sine konklusioner har Thomas Higham ikke bare indsamlet og dateret knoglerester fra forskellige steder i Europa. Han har også benyttet en ny dateringsteknik, der er mere præcis end konventionel kulstof 14-datering.

Kulstof 14-datering lider under, at 98 procent af kulstof 14-atomerne er forsvundet fra prøver, der er over 30.000 år gamle. Ofte bliver prøverne i tillæg forurenet med nyere kulstof-atomer, hvilket får prøverne til at virke yngre, end de egentlig er.

Det er derfor meget svært for forskere at lave præcise dateringer fra perioden, hvor neandertalere og moderne mennesker måske - eller måske ikke - levede sammen.

Det problem mener Thomas Higham dog at have løst. Thomas Higham er specielist i kulstof 14-dateringer og har udviklet en teknik til mere præcis datering af knoglerester, der er op imod 55.000 år gamle. Den nye teknik blev præsenteret i Nature i 2012.

De hidtil mest præcise dateringer

I deres analyser starter Thomas Highams forskningsgruppe med kemisk at rense prøverne. Derefter tager de minimale mængder kollagen fra knoglerne, som de måler koncentrationen af kulstof 14 i ved hjælp af en partikelaccelerator.

Resultatet er de hidtil mest præcise dateringer af neandertalernes forsvinden og det moderne menneskes ankomst til Europa.

Ifølge Trine Kellberg Nielsen er Thomas Higham og hans laboratorium én af de førende førende inden for kulstofdateringer i Europa, og der bør derfor ikke være tvivl om resultaterne.

»Thomas Higham er kendt for at lave meget præcise kulstofdateringer, så da jeg så, at han var førsteforfatter, vidste jeg allerede, at studiet ville være meget solidt,« siger hun.