Er det uetisk at give katteurt til vores katte?

Vi elsker vores kæledyr så højt, at man alene i USA køber legetøj til dem for intet mindre end en milliard amerikanske dollar.

Det omfattende udvalg dækker alt lige fra praktisk til finurligt – og katteurt ligger højt på listen over underholdning og forkælelse.

Katteurt – med det latinske navn Nepeta cataria – og gør nærmest kattene helt balstyriske, når de snuser til planten, der dufter som en mellemting mellem timian og mynte.

I min optik er der værd at overveje, om det er etisk korrekt at udsætte kæledyr for substanser med en adfærdsændrende effekt.

Katte-crack?

Katteurt bliver solgt i form af små pakker og legetøj såvel som meget koncentrede olier og spray.

Den koncentrede udgave adskiller sig fra katteurten, man kan finde i naturen. Hvis en kat støder på katteurt i det fri, er det i form af de hvide, rødprikkede blomster og takkede blade – og ikke et koncentrat.

Katteurt har ikke effekt på alle katte, men på mange katte kan planten have en cannabis-lignende effekt, der varer mellem 5 og 15 minutter.

Cirka 30 procent reagerer slet ikke – hvilket vil sige, at 70 procent gør – og planten har ingen effekt, før kattene er cirka 6 måneder gamle (hvor de også er kønsmodne).

Katteurt kan få kattene til at rulle rundt, savle, og nogle gange endda slås med andre katte.

Det er ikke afklaret, om katteurt har en medicinsk effekt. Kattenes adfærd er ofte til stor morskab for ejerne.

Snuskebasse eller bæst?

Jeg studerer dyr i medierne, og jeg vil vove at hævde, at det bør rejse spørgsmål om menneskets magt og dyrenes autonomi, når vi griner af katte, der er påvirket af substanser – også selvom dyrene virker glade og tilfredse.

Adskillige filosoffer argumenterer for, at vi bør vise dyr den samme omtanke, som vi viser andre mennesker.

For eksempel spurgte professor i filosofi ved University of Waterloo, Canada Jan Narveson i forhold til kødspisning, om dyrene lider, og om det i sig selv er nok til ikke at spise dem.

En dyreetisk teori benægter et moralsk forhold til andre dyr: Dyrene mangler egenskaber, som angiveligt udelukkende mennesket har, eksempelvis rationalitet, autonomi og bevidsthed.

Men en anden teorier hævder, at mennesket og dyrene har mentale evner, der til dels kan sidestilles, og at vi ikke udelukkende bør vise vores egen art moralsk omtanke.

Vi deler egenskaber med mange andre arter

Den australske moralfilosof og bioetiker Peter Singer hævder, at vi ikke kan bruge vores egen art til at måle andre arters evner eller værd. Han efterspørger 'en ligeværdi hensyntagen til interesser' ('equal consideration of interests').

Andre filosoffer har desuden argumenteret for, at selv om hunde og andre dyr ikke er i besiddelse af den samme vokalstruktur som mennesket, betyder det ikke, at de skal behandles med mindre omtanke og medfølelse.

Mennesker deler mange egenskaber – kommunikationsevne, empati, spisevaner, social kontaktevne – med andre arter. Eksempelvis er evnen til at elske vores afkom, behov for føde, vand og kontakt med andre af samme art ikke forbeholdt mennesket.

Filosoffen Julia Tanner skriver:

»Det er arbitrært at benægte dyr med tilsvarende evner en tilsvarende moralsk omtanke.«

Så hvis det er uetisk at give vores børn stoffer og efterfølgende grine af deres reaktion – hvorfor gør vi så mod vores katte uden at skænke det en tanke?

Katteurt debatteres ivrigt på sociale medier

På de sociale medier og andre sites debatterer man ivrigt, hvorvidt katteurt er etisk eller ej.

En bruger skriver på Reddit:

»Det svarer til, at katten får et par fyraftensbajere«.

Det får en læser fra Anonyme Alkoholikere til at spørge, om det er etisk korrekt at dele stoffer ud i et ellers stoffrit hjem.

Jeg spurgte nonprofitorganisationen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) om deres holdning. Deres medieansvarlige Sophia Charchuk svarede:

»PETA er helt med på, at man forkæler dyrene med en fornuftig mængde kvalitets-katteurt – og at man holder dem indendøre, hvor de er i sikkerhed for biler, smitsomme sygdomme, rovdyr og onde mennesker, og hvor de kan få glæde af legetøjet (fyldt med katteurt) i mange år fremover.«

Men pointen er dog ikke, om kattene kan føle smerte, nydelse eller glæde. Pointen er, at vi skal tage ansvar for vores handlinger over for vores kæledyr og vise dem den samme moralske omtanke som mennesker.

Dyr spiller hovedrollen i deres eget liv

Vi lægger kun sjældent mærke til den måde, reklamer, tv-programmer og fotografier præsenterer et endimensionalt syn på dyr og bruger dem til at fortælle noget om os, men kun meget lidt om dyrene selv.

For eksempel bliver ulve næsten altid vist i reklamer og film som ude på at skade os – og ikke som de komplekse, multidimensionale flokdyr, de egentlig er.

Det har en effekt på måden, vi ser dyrene.

Jeg er enig med de forskere, der påpeger, at vi skal se dyrene som væsner, der spiller hovedrollen i deres eget liv – og ikke blot biroller i vores liv.

Derfor mener jeg også, at vi skal overveje, om det er fair at dope dem.

Debra Merskin hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Derfor er katte kræsne