Dyrevelfærd: Lytter regeringen til forskningen?
Regeringen foreslår, at hanpattegrise skal bedøves inden kastration, men krav om den nuværende lokalbedøvelse vil ikke sikre en smertefri procedure.
Regeringen foreslår, at hanpattegrise skal bedøves inden kastration, men krav om den nuværende lokalbedøvelse vil ikke sikre en smertefri procedure.

Regeringen fremlagde 10. januar 2024 planen ’Sammen om dyrene’. Planen indeholder 23 initiativer, som skal styrke dyrevelfærden i Danmark.
Et af initiativerne handler om at sikre at hangrise ikke oplever smerte, når de kastreres:
»Regeringen ønsker at stille krav til, at alle hanpattegrise bedøves inden kastration, så grisene undgår smerte i forbindelse med kastreringen.«
I forslaget er det imidlertid ikke klart, hvilken metode regeringen lægger op til, at man skal bruge for at undgå smerte hos grisene.
Er man optimistisk, så åbner forslaget for, at vi udvikler en måde at kastrere på, som forbedrer grisenes velfærd i forhold til i dag.
Er man mere pessimistisk anlagt, så er forslaget uambitiøst og kan risikere at udbrede en kastrationsmetode med lokalbedøvelse, som ikke fjerner smerten eller nødvendigvis er branchens eget ønske.
Det er lovligt at kastrere grise uden bedøvelse, så længe grisene er mellem to og syv dage gamle. Dog er det et lovkrav, at grisene skal have såkaldt smertelindring i forbindelse med kastration.
Her anvendes medicin med samme virkningsmekanisme som de hovedpinepiller, man kan købe i håndkøb.
Den danske svinebranche indførte for flere år siden selv krav til brug af lokalbedøvelse ved kastration.
Lokalbedøvelse nedsætter den akutte smerte ved kastrationen ved at hæmme smerteimpulserne i det område, der bedøves. Afhængigt af, hvilket præparat der bruges, virker det i op til en times tid.
Vi kender ikke til data for, hvor mange af de hangrise, som fødes i Danmark, der lokalbedøves før kastration.
Tilbage i 2022 blev det debatteret, hvor udbredt det var, og baseret på mængderne af solgt lokalbedøvelse estimerede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at mellem 50 og 83 procent af smågrisene blev lokalbedøvet ved kastration.
Hvis det er denne metode med lokalbedøvelse, som regeringen vil gøre til et krav, vil det ikke opfylde regeringens eget mål om at undgå smerte i forbindelse med kastration.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den nuværende metode baseret på lokalbedøvelse ikke sikrer en smertefri kastration.
Det viser blandt andet vores forskning, som blev gennemført for Fødevareministeriet og formidlet i en rapport fra 2022.
Man kastrerer pattegrise for at forhindre lugt i det producerede kød. Når hangrisene nærmer sig slagtevægt, sker der hormonændringer som led i deres kønsmodning.
Denne naturlige udvikling øger risikoen for en ubehagelig lugt og smag i kødet – den såkaldte ’ornelugt’.
Kastration er en effektiv måde at forebygge ornelugt. Indgrebet foretages rutinemæssigt af landmænd, når hangrise er 2-7 dage gamle.
Det er muligt at producere grisekød uden kastration, og det praktiseres i en række lande og også i mindre omfang i Danmark, ifølge SEGES-innovation.
Vi har undersøgt, hvor effektiv brugen af lokalbedøvelse forud for kastration er.
For at besvare det spørgsmål har vi udført forsøg med cirka 900 hangrise.
I vores undersøgelse indgik et af de to lokalbedøvende lægemidler, som er godkendt til grise i Danmark. Begge de godkendte lægemidler er baseret på det lokalbedøvende lægemiddel procain.
Vi udførte forsøgene i en privat besætning, hvor en uddannet landmand stod for indsprøjtning af lokalbedøvelse og kastration af grisene. Ligesom det sker i praksis.
Alle forsøgsgrisene var 3-4 dage gamle. Vi havde fokus på grisenes umiddelbare reaktioner – altså tegn på smerte og stress under indsprøjtning af lokalbedøvelsen, under kastration og i minutterne efter.
Første formål var at svare på, om den indsprøjtningsteknik, man hidtil havde anbefalet (at stikke nålen gennem selve testiklen og forsøge at ramme sædstrengen bagved), udløser flere eller færre tegn på stress og smerter i forhold til en mere forenklet teknik.
Ved den forenklede teknik bruges en kortere nål, og lægemidlet indsprøjtes direkte i testiklerne, som du kan se på billedet herunder (redaktionen advarer om, at billedet kan virke voldsomt).
Andet formål var at undersøge, om interval fra indsprøjtning af lokalbedøvelse og indtil kastration har betydning for, hvor mange tegn på stress og smerte, som grisene viser.
I dag anbefaler man at vente 5-10 minutter, og vi testede forskellige intervaller mellem 2,5-30 minutter.
Tredje formål var at undersøge effekten af volumen af lokalbedøvelsen, det vil sige, om det er bedst at indsprøjte 0,3 eller 0,5 ml per testikel. Hidtil har anbefalingen været ’op til 0,5 ml’.

Når vi sammenlignede grisenes reaktion på de to forskellige måder at bliver sprøjtet på, så var der ingen forskel.
Med hensyn til tid mellem indsprøjtning og kastration, så reagerede grisene mindst på kastration, når intervallet var 5-10 minutter, hvilket svarer til de nuværende anbefalinger.
Det var ikke helt så ligetil med sammenligningen af 0,3 og 0,5 ml lokalbedøvelse. Resultaterne tyder på, at det kan være mindre smertefuldt for grisen at blive sprøjtet med 0,3 ml end med 0,5 ml, men 0,3 ml var samtidig mindre effektivt til at lindre smerterne under den efterfølgende kastration.
Det er således tydeligt, at grise viser tegn på smerte, ikke blot under kastrationen, men også som følge af injektionen med lokalbedøvelse.
Denne information er central i forbindelse med vurdering af den samlede belastning af hangrise, der kastreres, og derfor også relevant for politiske beslutninger, hvis målet er at ’grisene undgår smerte’.

Vi observerede grisenes forbensbevægelser og analyserede grisenes lyde (skrig og grynt), når de var i kastrationsbænken under indsprøjtning og under kastration. Ved hjælp af videooptagelser kunne vi se det hele i slowmotion og registrere adfærden hos hver gris.
Den venstre del af figuren herover viser, hvor mange forbensbevægelser grisene udførte, når de var spændt fast i kastrationsbænken, og når de blev sprøjtet med 0,3 eller 0,5 ml lokalbedøvelse i testiklerne.
At blive sprøjtet i testiklerne er værre end bare at ligge i kastrationsbænken, og 0,5 ml er lidt værre end 0,3 ml. Grisene reagerer tydeligt på at blive sprøjtet i testiklerne, og vi tolker reaktionerne som klare udtryk for smerte.
Når vi talte grisenes forbensbevægelser under selve kastrationen, efter at bedøvelsen havde haft tid til at virke, så var det tydeligt, at det hjalp at være lokalbedøvet (højre del af figuren herover).
Grisene udførte færre forbensbevægelser under kastration, når de var lokalbedøvede, end hvis de ikke var det.
Det er dog også tydeligt, at lokalbedøvelsen ikke fjernede tegnene på smerte. Det gør altså stadig ondt på en gris at blive kastreret, selv om den har fået den i Danmark anbefalede lokalbedøvelse.
Samlet har vores forskning bidraget med viden om, hvilken indsprøjtningsteknik der er at foretrække, og også viden om, hvor længe man skal vente fra indsprøjtning af lægemidlet, og indtil man kastrerer.
Måske endnu vigtigere, så ved vi nu, at selvom lokalbedøvelsen har effekt, så opnår man ikke smertefrihed under den efterfølgende kastration. Hertil kommer, at det i sig selv gør ondt at blive lokalbedøvet med indsprøjtninger.

Vi testede også grisene, efter kastrationen var overstået. Her opførte de lokalbedøvede grise sig anderledes end både intakte hangrise og grise, som blev kastreret uden lokalbedøvelse.
Grisenes reaktioner blev observeret dels i en test af deres koordinationsevne og motivation for at komme tæt på søskende (som ses på billedet herover) og også ved at observere dem i minutterne efter, at de var blevet sat tilbage til soen.
En ung gris har en høj motivation for social kontakt. Normal adfærd i et nyt miljø, som i vores testarena på billedet herover, er derfor hurtigt at nærme sig sine søskende.
I forsøget viste de lokalbedøvede grise mindre målrettet aktivitet og var langsommere til at nå målet.
Når de lokalbedøvede grise blev sat tilbage til soen, brugte de kort tid ved yveret og tilbragte tid i en sammenkrøbet stilling, som grisene på billedet øverst i artiklen. Andre forsøg har vist, at denne positur tyder på ubehag.
Sådanne reaktioner sås i mindre grad hos grise, som var kastrerede uden lokalbedøvelse.
En mulig forklaring er, at lægemidlet ikke kun virker lokalt – altså i eller nær testiklerne – men også har mere generel effekt på grisenes adfærd.
Som nævnt var det kun det ene af de to lægemidler, der er godkendt i Danmark, som indgik i forsøget. Hvorvidt det andet lægemiddel også har disse bivirkninger er ukendt.
Selvom undersøgelsen har ført til relevant viden om brug af lokalbedøvelse i praksis, så var en af konklusionerne, at fordelene ved den nuværende danske metode i bedste fald er begrænsede.
Det er også vigtigt at nævne, at lokalbedøvelse og smertelindring ikke forhindrer udvikling af mere længerevarende smerter og følelsesforstyrrelser efter kastration. Sådanne er beskrevet hos andre arter, men ikke undersøgt hos svin.
Hvis dyrene helt skal beskyttes mod smerter i forbindelse med kastration, er det derfor nødvendigt med andre tiltag end blot at sikre, at alle grise får den nuværende bedøvelse.
Der synes umiddelbart at være flere muligheder, eksempelvis omlægning til systemer, hvor kastration af hangrise ikke længere er nødvendig, brug af immuno-kastration (vaccine) eller godkendelse og brug af mere effektiv bedøvelse, for blot at nævne nogle.
Alle disse løsninger kræver forskning og udvikling, førend regeringens mål om et smertefrit liv for hangrise kan realiseres.
Det er derfor stadig et åbent spørgsmål, om regeringen har lyttet og vil lytte til forskningen, når den endelige ordlyd af de nye initiativer skal forhandles på plads.
Finansiering: Opgaven var stillet af Fødevarestyrelsen. Undersøgelserne blev gennemført som led i aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet.