Dørmænd allierer sig med bande-medlemmer

Nogle dørmænd i det danske natteliv allierer sig med rockere og bandemedlemmer. På den måde skaber de sikkerhed på diskotekerne og opnår selv en større følelse af tryghed.

Det kommer frem i en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, der for første gang har undersøgt århusianske dørmænds hverdag.

Godt nok samarbejder dørmændene med politiet om at holde rockere og bandemedlemmer ude af byens diskoteker og barer. Men samtidig befinder dørmændene sig i en udsat situation, hvor de potentielt ender med at stå alene i en konflikt med nogle af byens hårdeste drenge.

»Nogle af de dørmænd, jeg fulgte, følte ikke, at de var i et tilpas stærkt dørmand-team. De var i tvivl, om de ville få hjælp fra kollegaerne, hvis de lagde sig ud med rockere, når de var på arbejde.«

»Så nogle lavede alliancer med udvalgte bandemedlemmer. De kunne komme ind på diskoteket tre stykker sammen, mod at de ville hjælpe, hvis der opstod problemer med andre rockere eller bandemedlemmer,« siger ph.d. Thomas Friis Søgaard, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Politiet sætter dørmænd i udsat situation

Afhandlingen konstaterer, at alliancerne bliver indgået som konsekvens af, at dørmændene er blevet politiets redskab til at holde rockere og bandemedlemmer væk fra byens barer.

I de seneste 15 år har politiet og lokalpolitikere i de større byer forsøgt at gøre det surt at være rocker eller bandemedlem. Blandt andet ved at udelukke dem fra nattelivet. Politiet har blot det problem, at de ifølge loven ikke kan diskriminere folk – heller ikke kriminelle – ved at sige, de ikke må komme i byen.

Derfor har politiet mange steder indgået et uformelt samarbejde med restauratører og dørmænd.

• Politiet fortæller, hvilke mennesker, der har forbindelser til rockere og bander.
  
• Barejerne, der vil køre en rolig og stabil forretning, indvilger i at holde dem ude af deres beværtninger.

Restauratørerne har nemlig privat ejendomsret over deres lokaler, så de kan med loven i hånden bestemme, hvem der må være i dem. En formel magt, som politiet ikke har.

»Men det er dørmanden, der står og skal afvise bandemedlemmerne. Og i modsætningen til politifolk, er han en almindelig borger, som ikke har nogen særlig juridisk beskyttelse. Han har kun nødret og nødværge,« siger Thomas Friis Søgaard.

Paradoksal alliance mellem politi, bander og dørmænd

Normalt arbejder dørmænd i meget sammentømrede teams, hvor de dækker hinandens rygge. Men nogle dørmænd vurderer, at deres team er for svagt til at modstå presset fra en bande. Samtidig vurderer de, at politiet ikke er til at stole på, når det gælder. Derfor finder de alliancer i de selv samme kriminelle miljøer, som de er ansat til at afvise i døren.

»Det er en paradoksal konstruktion, som til tider opstår. Politifolk, dørmænd og udvalgte bandemedlemmer ’arbejder sammen’ om at holde andre bander og rockere ude.«

»Politiet er ikke vidende om det. Men nogle dørmænd ser det som en nødvendighed. De fungerer som mellemmænd, der bliver nødt til at danne alliancer til andre stærke mænd i byen, for at de kan føle sig trygge og undgå at blive ofre for vold,« siger Thomas Friis Søgaard.

Dørmands-formand: Det handler om at skabe ro

Peter Moesgaard er formand for Dørmændenes Landsklub, som hører under 3F. Han kender ikke til, at dørmænd sikrer ro ved at lave alliancer med bandemedlemmer. Men han kender til, at pragmatiske løsninger kan være med til at holde ro og orden.

Traditionelt tænkes bander og kriminelle som oppositionen til det ’trygge natteliv’. Men min afhandling viser, at udvalgte kriminelle, deres maskuline autoritet og voldspotentiale, også bidrager til produktionen af sikkerhed.

Thomas Friis Søgaard

»For eksempel kan en dørmand sige: ’I to kan kun komme ind her to ad gangen, og hvis der opstår konflikter, kommer I ikke ind igen’. Belønningen for at undgå ballade er, at de må komme ind kun to ad gangen. Det er ikke en alliance, men en professionel aftale, der sikrer ro og orden.«

»Det er med rockere, bandemedlemmer og ballademagere, som med politiet og enhver anden magtfaktor. Du opnår det bedste resultat ved at tale pænt og høfligt med dem og finde en løsning, som holder ro og orden i restaurationen. Ikke at jeg på nogen måde billiger ulovligheder, men kender man hinanden professionelt og har man en god dialog, inden der opstår konflikter, er det lettere at få tingene til at ende godt,« siger Peter Moesgaard.

Chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Bent Nielsen, har heller ikke hørt om fænomenet.

»Men den slags alliancer bryder vi os ikke om. Det er indirekte pression: ’Vi hjælper dig, hvis du lukker os ind’. I det ligger der, at man ikke får hjælp, hvis man holder dem ude. Det er en indirekte pression, som vi tager afstand fra,« siger Bent Nielsen.

Thomas Friis Søgaards ph.d.-afhandling ’Doormen: embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife’ er netop blevet godkendt ved Aarhus Universitet.

I artiklen ’Politiet skubber ansvar for bandeindsats over på dørmænd’ kan du læse mere om dørmændenes rolle i kampen for at stresse kriminelle og gøre det danske natteliv trygt.