Det er ikke kun under danske himmelstrøg, at vandmeloner er populære.
I et gravkammer, der er hele 3.500 år gammelt, har forskere nemlig fundet et blad fra en vandmelon på en gammel mumie. Og en DNA-analyse har nu afsløret, at de gamle egyptere ligeledes satte tænderne i - og dyrkede - de græsgrønne kugler med det røde, saftige frugtkød.
Det skriver New Scientist.
Den nye opdagelse kan være med til at lægge en ældgammel diskussion om vilde vandmeloner i graven.
De vilde vandmeloner, som er fundet flere steder i Afrika, er udseendemæssigt milevidt fra de vandmeloner, vi kender i Danmark. De afrikanske meloner er nemlig små og runde med hvidt frugtkød og har en bitter smag.
LÆS OGSÅ: Tyrefedt, flagermuseblod og firbenslort var lægemidler i det gamle Egypten
Diskussionen har således gået på, hvornår vandmelonerne blev domesticeret, og det er forskerne nu kommet en anelse nærmere med de nye DNA-analyser.
Samtidig er der på flere gravsteder afbilledet, hvad der ligner vandmeloner, som vi kender dem i dag.
Det var botanikeren Susanne Renner fra Münchens Universitet i Tyskland, der opdagede, at man tilbage i det 19. århundrede havde fundet bladet fra en vandmelon, og efter lidt besvær fik hun analyseret bladet på Oxford Universitet.
»Vi var så heldige«, fortæller Susanne Renner ifølge New Scientist.
I gentesten fandt forskerne blandt andet Lycopen, som er det pigment, der farver tomater røde.
DNA'et viser ligeledes, at den 'gamle melon' er tæt forbundet med de søde vandmeloner, der har hvidt frugtkød og stadig dyrkes i Dafur-regionen i Sudan.
Det har imidlertid ikke været muligt for forskerne at komme nærmere, hvor store vandmelonerne var dengang, og om de var runde eller ovalformede.
Studiet er udgivet i BioRxiv.
LÆS OGSÅ: Enestående mumie-DNA sladrer om de gamle egypteres liv
LÆS OGSÅ: Nye fund i ukendte egyptiske papyrusmanuskripter fra København
nan
