Det kan være noget så smerteligt at slå op og gå fra hinanden.
Følelsen af at få sit hjerte flået ud gennem brystet, mens afmagtens væsen lægger sig som et tungt tæppe over skuldrene, kan få selv de hårdeste negle til at gå i sort og fælde en tåre.
Heldigvis varer kærestesorger – som oftest – ikke ved. Det skyldes formentlig, at din hjerne hjælper dig med at komme videre, viser ny forskning fra University of Colorado Boulder. Det skriver The Guardian og universitetet i en pressemeddelelse.
I studiet, som er udgivet i tidsskriftet Cell, fremgår det, at præriemarkmusen (Microtus ochrogaster) – en gnaver, der indgår i monogame forhold – frigiver dopamin (et signalstof i hjernens belønningssystem), når den ser sin partner efter at have været adskilt.
Men efter et længere stykke tid væk fra hinanden stopper gnaverne med at frigive dopamin, når de genforenes. Nærmest, som om gnaverne havde gennemgået en proces, hvor de var gået fra hinanden.
»Vi ser det som ‘at komme sig efter et brud’, fordi gnaverne kan forme nye bånd, efter der er sket ændringer med deres dopamin-dynamik – Det kan de ikke, når deres bånd stadig er til stede,« fortæller studiets hovedforfatter og forsker i adfærd og hjernen ved University of Colorado Boulder, Zoe Donaldson, til The Guardian.
I eksperimentet skulle præriemarkmusene vælge, om de ville åbne en gennemsigtig dør ind til enten deres partner eller til en ukendt præriemarkmus.
Forskerholdet opdagede her, at den monogame gnaver oplevede en større frigivelse af dopamin i hjernen, da de åbnede døren ind til partneren frem for den ukendte præriemarkmus.
Men efter fire uger – en betydelig tidsperiode for gnaveren med en levetid på cirka 1,5 år – var der ingen dopamingevinst forbundet med genforeningen, fremgik det af undersøgelsen.
Det, tror forskerne bag studiet, handler mere om, at båndet langsomt udviskes, frem for at præriemarkmusene har glemt hinanden.
Skulle dopamin-effekten også gøre sig gældende for mennesker, kan det have stor betydning for sorgramte folk, men i særdeleshed også mennesker med mentale udfordringer, forklarer Zoe Donaldson i pressemeddelelsen:
»Håbet er, at vi ved at forstå, hvordan sunde bånd i hjernen ser ud, og kan identificere nye terapier til at hjælpe de mange mennesker med psykiske sygdomme.«
Prip
