»Hvad får du i løn?«
Sådan indleder David Burkus, der er lektor i management ved Oral Roberts University, sin TED Talk i videoen herover.
Han beder hurtigt publikum om ikke at besvare det spørgsmål. Og det er netop hans pointe: Løn, og især størrelsen af den, er et tabubelagt emne.
\ Læs mere
Løngennemsigtighed skaber større engagement
Årsagen til den udbredte løndiskretion er ifølge David Burkus, at de fleste formoder, at hvis alle vidste, hvad alle tjente, så ville helvede bryde løs med diskussioner, skænderier og måske endda opsigelser.
Men videnskaben viser, at det modsatte faktisk er tilfældet.
\ Omvandrende lønsedler hos Vanity Fair
I 1919 sendte ledelsen på det amerikanske magasin Vanity Fair et notat rundt under navnet 'Forbydelse af Diskussion blandt Ansatte om Modtaget Løn'.
Det faldt ikke i god jord hos de ansatte. Flere af dem mødte dagen efter op på kontoret med deres lønninger hængende som store skilte om halsen – som omvandrende lønsedler.
I 1935 blev de amerikanske arbejderes rettighed til åbent at diskutere arbejdsforhold, herunder løn, sikret med 'The National Labor Relations Act'.
Kilde: David Burkus
»Studie efter studie konkluderer, at når folk ved, hvordan deres løn fastsættes, og hvor den ligger i forhold til kollegernes, så har de større tendens til at arbejde hårdere for at forbedre deres indsats og til at engagere sig, og de har mindre tendens til at sige op,« siger David Burkus.
\ Læs mere
Løngab mellem mænd og kvinder falder
Udover at sikre et bedre arbejdsmiljø har løngennemsigtighed vist sig at være en effektiv måde at bekæmpe diskrimination på arbejdspladser på. Eksempelvis mellem køn.
En rapport, udarbejdet af den amerikanske organisation Institute for Women's Policy Research i 2011, viste, at det gennemsnitlige løngab mellem mænd og kvinder var 23 procent. Men hos den amerikanske centraladministration, hvor lønnen er fastsat på forhånd, og alle kender lønniveauet, var gabet 'kun' 11 procent.
\ Læs mere
»Åbenhed er den eneste måde at sikre fairness. Det kan ske gennem gennemsigtbarhed i lønninger. For hvordan ved man overhovedet, om man er underbetalt, når man ikke kan tale om det?« spørger David Burkus.
Arbejdsgivere udnytter uvidenhed
Tusindkroners-spørgsmålet er derfor, hvorfor hemmeligholdelsen af løn fortsat er en praksis, der er lige så udbredt, som den er gammel.
Ifølge David Burkus er det et forsøg på at spare penge fra arbejdsgivernes side. Hemmeligholdelsen af lønninger fører til såkaldt informationsasymmetri; en situation, hvor den ene part i en forhandling har markant mere viden end den anden.
»I ansættelses- eller lønningssamtaler kan arbejdsgiveren udnytte denne informationsasymmetri til at spare en masse penge. Tænk over, hvor meget lettere det ville være at forhandle om en lønstigning, hvis du kendte alle dine kollegers løn,« siger David Burkus.
\ Læs mere
Anders Raastrup Kristensen nævner også skævvridningen i viden som arbejdsgivernes primære motivation for at fastholde løndiskretionen.
»Hvis alle medarbejdere kendte hinandens løn, ville det skabe et lønpres: alle ville søge den højeste løn. Det er arbejdsgiverne næppe interesserede i. Men jeg tror også, at løndiskretionen skyldes en kultur, i hvert fald i Danmark, hvor løn er en privat sag. Også uden for arbejdspladsen. Hvis man deler sin løn med andre, opfattes man hurtigt som en blærerøv. I hvert fald hvis den er høj,« siger han.
Der er lang vej til åbenhed om løn
Nogle økonomer advarer om, at informationsasymmetrien i værste fald kan føre til totalt markedskollaps. David Burkus mener, at vi er tæt på at nå dette stadie.
»Her er hvorfor: De fleste ansatte har ingen idé om, hvordan deres løn ligger i forhold til kollegerne,« siger han.
Alligevel tror Anders Raastrup Kristensen, at der er lang vej igen, før lønniveau er noget, danske medarbejdere udveksler i frokostpausen.
»I danske offentlige virksomheder er løndannelsen meget åben, fordi den er fastsat med generelle overenskomster. Men på eksempelvis nogle private vidensarbejdspladser er der ikke noget fast system for lønniveauer. Her vil arbejdsgiverne værne sig mod transparens om lønstrukturen,« siger han og fortsætter:
»Hvem skulle ellers igansætte en kulturændring med mere åbenhed? Der er næppe politisk flertal for at blande sig, det vil blive opfattet som et bureaukratisk overgreb. Der må ske en kulturændring blandt de ansatte selv, så de ikke opfatter løn som noget privat.«
Det bedste, du kan gøre, er altså selv at begynde at snakke løn med dine kolleger.
