Der er ikke noget i vejen med pessimisme. Det er en del af dét at være menneske

I vores samfund er der en social forventning om, at vi er glade og har en optimistisk indstilling til tilværelsen. Det vejer tungt i, hvordan vi lever og de valg, vi træffer.

En del psykologer har påpeget, hvordan lykke har udviklet sig til en hel industri, som til gengæld har skabt, hvad jeg kalder, et lykke-imperativ - en social forventning om, at vi alle bør stræbe efter lykken.

Men netop det kan faktisk være en hindring for lykke.

Det er grunden til, at jeg som forsker i filosofisk pessimisme hævder, at pessimisme kan være det filosofiske system, der kan hjælpe os med at opnå et bedre liv.

Filosofisk pessimist

Selvom pessimisme i psykologisk forstand er en tendens til at fokusere på de dårlige udfald, handler filosofisk pessimisme ikke grundlæggende om det resulterende udfald.

Det er snarere et system, der foregiver at forklare lidelsens oprindelse, udbredelse og allestedsnærværelse.

Selvom jeg indtager en munter og positiv holdning til livet (og derved ikke gør mig til en psykologisk pessimist), kan jeg stadig være en filosofisk pessimist, fordi jeg stadig mener, at tilværelsen generelt er fyldt med lidelse.

Dømt til at være fri

Den franske filosof Jean-Paul Sartre bliver til tider anset for at være en dyster filosof, der beskæftiger sig med eksistentiel angst, frygt og generelt mørke, depressive emner.

Han er også blevet associeret med pessimisme, men det skyldes i høj grad, at hans arbejde er blevet misforstået.

I 1945 ønskede Sartre at udradere denne fejlopfattelse. I et af sine mest kendte værker kaldet 'Eksistentialisme er humanisme' argumenterer Satre for, at eksistentialisme, korrekt forstået, er en filosofi om frihed og om at påtage sig ansvar for vores valg og for det liv, vi skaber.

Vi er frie - eller i eksistentialistiske termer: Vi er dømt til at være frie.

Sartre mente ikke, at vi har et inderste væsen, og derfor må vi skabe og bygge ét for os selv.

Så selvom alt dette helt sikkert kan forårsage følelser af angst og fortvivlelse hos nogle, behøver det ikke at være tilfældet.

\ Læs mere

Corona-isolation tester vores eksistentielle tilstand

Medfølelse med levende væsener

Og som i tilfældet med eksistentialismen, er fortvivlelse og angst ikke nødvendigvis definerende aspekter af filosofisk pessimisme.

Pessimisme går langt tilbage i filosofien, helt tilbage til de gamle grækere. En tidlig myte fortæller os, at satyren Silenus afslørede for kong Midas, at det største, et menneske kunne håbe på, var aldrig at være blevet født, og at det næstbedste var en tidlig død.

Men 1800-tallets tyske filosof Arthur Schopenhauer anses af filosoffer for at være den første moderne vestlige forfatter, der behandlede pessimisme systematisk i sit arbejde.

Schopenhauers filosofiske pessimisme er motiveret af medfølelse og bekymring for alle mennesker - og for at være helt præcis strækker denne medfølelse sig til alle levende væsener, ikke kun mennesker.

Det er én af de vigtige forskelle i forhold til eksistentialisme.

Fordømmelse af eksistensen

I Schopenhauers pessimisme finder vi en klar fordømmelse af eksistensen.

Som han udtrykte det: »Arbejde, bekymringer, slid og nød er faktisk næsten alle menneskers lod hele deres liv igennem.«

Og: »Man kan også opfatte vores liv som en ubrugelig foruroligende episode i intethedens salige ro.«

Og hvis han ikke er klar nok i sin fordømmelse af eksistensen, siger han også: »Verden er ganske vist et helvede, og mennesker er både dens torturerede sjæle og dens djævle.«

Som en konsekvens er ikke-eksistens for Schopenhauer at foretrække frem for eksistens. Det betyder, at hvis vi bliver præsenteret for muligheden mellem at eksistere eller ikke eksistere, er det bedste valg ikke at blive til.

Her gentager han Silenus, men - og det er vigtigt - når vi først ér her, er det bedste, vi kan gøre, at indtage en livsholdning, der holder os væk fra længsler og ønsker.

Det er i vores interesse at holde op med at forfølge ting, inklusive lykke.

\ Læs mere

Work-life-balance: Det overrasker dig måske, hvad der virkelig gør os lykkelige

Ikke ødelægge liv

I intet tilfælde ville han, eller nogen som helst anden pessimistisk filosof, gå ind for noget så skørt som 'omnicide' - aktivt og direkte at tage skridtet mod at tilintetgøre alt liv - som nogle fejlagtigt tror.

I sidste ende afhænger Schopenhauers pessimisme fuldstændigt af hans metafysiske syn på selve eksistensens natur - hvis essens er dét, han kaldte vilje.

I dette tilfælde er det nok, hvis vi forstår viljen som en slags kraft, der ligger til grund for, betinger og motiverer alt, som eksisterer.

Som sådan eksisterer alt og alle for at begære og ønske i det uendelige - og aldrig opnå varig tilfredsstillelse.

\ Læs mere

At eje en bolig gør os mindre lykkelige, end vi tror

Den lyse side

I betragtning af, at den verden, vi lever i, tvinger os til at håndtere pandemier, økonomiske problemer, krige og klimaforandringer, kan det virke overvældende, at vi skal være lykkelige.

Det er urealistisk at tro, at vi altid kan se på hændelser i et optimistisk lys.

Og selvom vi vælger at gøre det, er det stadig sådan, at vi ifølge pessimismen er til for at ønske og begære i det uendelige.

Set i dette lys kommer lykke-imperativet i konflikt med eksistensens inderste væsen (Schopenhauers vilje), fordi tilfredsstillelse ikke er mulig.

Forventningen om at være lykkelig bliver derfor en kamp mod selve livets natur.

Så når samfundet forventer, at vi er lykkelige, og misbilliger, hvis vi ikke er det, bliver positivitet giftig og ødelæggende.

Hvis vi er ude af stand til at leve op til lykke-imperativet, kan vi føle os utilstrækkelige og som fiaskoer.

Pessimisme kan levere filosofiske redskaber, som hjælper os til bedre at forstå vores plads i tilværelsen. Den kan hjælpe os med at finde os til rette med tanken om, at det måske er den mest fornuftige tilgang at nægte ubønhørligt at stræbe efter lykke.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Vi er ikke skabt til at være lykkelige

\ Læs mere

Hvordan tackler jeg dødsangst?