Den tyske regering er blevet dømt i en klimaretssag – kan det samme ske i Danmark?

Selvom der stadig er lang vej til at løse de mange klimaproblemer, verden står over for, rykker klimasagen tættere på den politiske dagsorden mange steder.

Og 29. april 2021 blev den tyske regering, efter at være blevet sagsøgt af en række klimaaktivister og organisationer, dømt for at føre en klimapolitik, der var i strid med den tyske grundlov.

Men hvad var det, der var så galt med regeringens klimapolitik, at de i retten blev pålagt at ændre den?

Og kan vi forvente at se lignende klimaretssager i Danmark?

Se med i det her afsnit af Klimax, klima-serien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, hvor vi dykker ned i den spektakulære tyske klimaretssag!

Klimaloven overlod problemerne til fremtidige generationer

Det kom bag på mange, da den tyske regering blev dømt i klimaretssagen.

Det er nemlig ikke hver dag, at en regering bliver retligt pålagt at ændre sin politik.

Hele sagen tager udgangspunkt i Tysklands klimalov fra 2019.

I loven forpligtede den tyske regering sig til at udlede 55 procent mindre CO₂ i år 2030 end i år 1990.

Og så måtte Tyskland næsten ikke udlede noget CO₂ fra 2050.

Det lyder jo sådan set fint nok - problemet var bare, at der ikke stod beskrevet, hvordan klimaindsatsen skulle føres ud i livet efter 2030.

I loven havde staten altså overladt en stor del af klimaindsatsen til fremtidige generationer, og regeringen blev dømt til at stramme indsatsen op.

Den tyske regering blev pålagt inden udgangen af 2022 at lave specifikke mål for, hvor meget CO₂ der skulle reduceres efter 2030, og hvornår det skulle ske, så byrden ikke kun lå på de unge, men blev fordelt mellem generationer.

Allerede få uger efter dommen havde den tyske regering skruet op for klimaambitionerne.

De bestemte, at CO₂-udledningen nu i stedet skal reduceres med 65 procent inden 2030, og at Tyskland skal være klimaneutral inden 2045.

Ingen klimabestemmelser i den danske grundlov

Selvom klimaområdet i den grad er kommet i fokus de senere år, skal du, ifølge flere danske jura-forskere, ikke regne med at se den danske regering slæbt i retten på grund af et klimaspørgsmål.

For selv hvis du havde en virkelig god sag, ville du få svært ved at få den juridiske skovl under regeringen - også selvom vi for nyligt har set en klimaretssag køre i Tyskland.

Der er nemlig stor forskel på den danske og den tyske grundlov.

Det er særligt én del af den tyske grundlov, som har gjort det muligt at dømme den tyske regering i sagen - nemlig den tyske grundlovs artikel 20a.

Den beskriver, at man er forpligtet til at beskytte miljøet og naturen, så dyr og menneskers overlevelse ikke trues.

I den danske grundlov er der ingen bestemmelser, som sikrer miljøet, og selvom det flere gange er blevet foreslået, at vi skal forny vores grundlov, så den beskytter klima og miljø, er det ikke sket endnu.

Faktisk er den danske grundlov ikke blevet ændret siden dengang, det blev tilladt for en kvinde uden brødre at blive regent - og det var altså i 1953.

På nuværende tidspunkt er det altså langt fra sikkert, at vi kunne se en klimaretssag lig den, den tyske regering blev dømt i.

Viden fra forskere og fagfolk

Bliv klogere på klimaretssager rundt omkring i verden i afsnittet af Klimax øverst i artiklen!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Annemette Fallentin Nyborg, ph.d-studerende, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
• Ellen Margrethe Basse, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet