Et liv i en kuffert og et ben i hver lejr. Sådan er hverdagen for skilsmisse-delebørn, der bor lige meget hos begge forældre.
Men den rastløse tilværelse går ikke ud over børnenes trivsel. En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at deleordninger fungerer godt for større skilsmissebørn mellem 11-15 år, så længe der er et godt og fleksibelt samarbejde mellem forældrene.
»Alt i alt tegner vores undersøgelse et positivt billede af situationen for de større skilsmissebørn, som lever i en deleordning. Det skyldes, at forældrene generelt er gode til at få samværet og deleordningen til at fungere.«
»Derimod giver det problemer for børn i alle typer af samværsordninger, hvis forældrene har samarbejdsproblemer,« siger seniorforsker og programleder ved SFI, Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten.
Bygger på data om 6.000 børn
Mai Heide Ottosen har sammen med forskningsassistent Sofie Stage undersøgt, hvordan skilsmissebørn mellem 11 og 15 år trives i en deleordning sammenlignet med andre samværsordninger.
\ Fakta
SFI’s børneforløbsundersøgelse indeholder data om 6.000 børn fra 1995. Børnene er udvalgt fra hele landet og fra alle sociale lag og med dansk eller anden etnisk baggrund. Siden er der blevet indsamlet data om børnenes sundhed, fritidsliv m.v. gennem fem runder, senest i 2011, da børnene var 15 år. Undersøgelsen indbefatter udover børnenes data også oplysninger om forældrene og familien. Da Børneforløbsundersøgelsen følger en årgang af børn gennem hele opvæksten, kan forskerne bruge data til at kortlægge udviklingen og eventuelle ændringer gennem barndomsforløbet.
Undersøgelsen bygger på data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse, der har fulgt 6.000 børn, siden de blev født i 1995. Børneforløbsundersøgelsen indeholder blandt andet omfattende og præcise informationer om skilsmissebørns hverdagsliv. (Se faktaboks)
Delebørn trives bedre end børn i andre ordninger
Undersøgelsen viser, at hvert femte barn har erfaring med deleordninger, hvor de bor lige meget hos begge forældre.
Og ifølge rapporten trives børn mellem 11-15 år tilsyneladende bedre i deleordninger, end jævnaldrende skilsmissebørn i andre ordninger.
Mai Heide Ottosen indskærper dog, at det ikke er selve de ydre regler for samvær og forældremyndighed, der er det vigtigste for, om skilsmissebørn i 11- og 15-års alderen trives.
»Det vigtigste er først og fremmest, at der er et godt samarbejde mellem forældrene, og at samværet er fleksibelt indrettet, sådan at de unge selv oplever, at de har medbestemmelsesret. Det er forældre i deleordninger generelt gode til at sørge for,« siger Mai Heide Ottosen.
Deleordning stiller krav til forældresamarbejde
\ Fakta
Mai Heide Ottosen har tidligere undersøgt, hvordan skilsmissebørns samværsordninger fungerer i de første år af deres liv frem til 7-års-alderen. I den nye undersøgelse har hun fulgt op ved især at fokusere på vilkårene for børn på de senere alderstrin, dvs. når børnene har rundet 11 og 15 år. Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.
Så når børn i deleordninger trives så godt, skyldes det formentlig, at deleordningen stiller større krav til forældres indbyrdes kommunikation og koordinering af forhold, der vedrører barnet.
»De fleste forældre, der praktiserer en deleordning, er for eksempel bosat i nærheden af hinanden, hvilket skaber gode betingelser for, at barnet eller den unge kan få hverdagen til at hænge fornuftigt sammen,« forklarer Mai Heide Ottosen.
Samarbejdsproblemer påvirker børnene negativt
Til gengæld viser undersøgelsen, at samarbejdsproblemer mellem forældrene påvirker børnenes trivsel negativt.
Unge, hvis skilte forældre bagtaler hinanden, befinder sig for eksempel oftere i en mere fastlåst situation, end unge, hvis forældre er mere velvilligt stemt over for hinanden.
Derudover oplever børn i familier, hvor der slet ikke er kontakt mellem forældrene, en meget lav grad af fleksibilitet og medindflydelse i hverdagen, sammenlignet med børn i deleordninger, hvor forældrene samarbejder på en fordragelig måde.
»Hovedbudskabet må derfor være, at børnene har bedst af, at forældrene samarbejder, og der bliver lyttet til børnenes behov. I så fald kan deleordninger fungere fint for de større skilsmissebørn,« slutter Mai Heide Ottosen.
\ Flest delebørn blandt 11-årige
De færreste skilsmissebørn har ifølge rapporten den samme samværsordning gennem hele opvæksten.
»Det er positivt, fordi det reflekterer, at forældre har forståelse for, at børns behov for kontakt til samværsforælderen kan ændre sig i takt med alderen,« siger Mai Heide Ottosen.
Deleordninger er mest udbredt blandt de 11-årige. Ved dataindsamlingen i Børneforløbsundersøgelsen i 2007 havde 18 procent af børnene en deleordning, mens 21 procent havde udvidet samvær.
Derimod var antallet af børn med deleordning i 2011, da børnene i undersøgelsen var 15 år, faldet til 8 procent, mens 14 procent havde udvidet samvær.
»Det siger noget om, at det kan være svært at få deleordning til at passe ind i teenage-alderen. De unge orker ikke rigtig mere – det bliver vigtigere at være i nærheden af vennekredsen og gå til fester,« forklarer Mai Heide Ottosen.
