Et dansk rollespil er netop blevet til børnebog. Ofte er det den anden vej rundt, men i stigende grad ser vi spil, der danner forlæg for de mere traditionelle fortællinger. Spil som Doom, Hitman, Dungeons & Dragons og endda Sænke Slagskibe, har alle fundet (mere eller mindre succesrigt) vej til det store lærred, og der findes et væld af bl.a. World of Warcraft-fiktion.
Disse mediehoppere får nu selskab af Kasper Lapps 'De Syv Dværge – et eventyrligt rod' – en bog der fik sin ydmyge begyndelse som Aarhusiansk påskerollespil.
Det er snarere undtagelsen end regelen, at fortællinger holder sig til et medie i det 21. århundrede, og dette gælder bestemt også for Kasper Lapp. Han skriver musik, har en fortid i computerspil, og er siden 1992 et fast ansigt på denAarhusianske rollespilsbegivenhed Fastaval.
Spilbloggen har kigget på 'cross-media hop', og talt med Kasper Lapp om processen fra bordrollespil til bogudgivelse.
Åbne verdener, tusind fortællinger
Ideen til Kasper Lapps nye børnebog 'De Syv Dværge – et eventyrligt rod' opstod i forindelse med Fastaval, som jeg tidligere har skrevet om. Et dedikeret og kreativt miljø, der har skabt grobund for mange talenter i litteratur, spildesign og iværksætteri.
Tilbage i 2008, hvor det hele startede for 'De Syv Dværge – et Eventyrligt Rod', var der en skriveworkshop under temaet 'eventyr'. I første omgang blev det for Kasper til scenariet 'Eventyrvogterne', som blev spillet i påsken året efter.
»Under renskrivningen af scenariet fandt jeg en sprogtone, som jeg selv syntes godt om,« fortæller Kasper og fortsætter:
»Det gik op for mig, at scenariets historie sagtens ville kunne fungere på bogform.«
Typisk er der mere detaljeret aktivitet i spil
Kasper Lapp oplevede historien udfolde sig flere gange i takt med, at forskellige spillere deltog. I sidste ende blev nogle af spillernes overraskende handlinger faktisk overført til bogen: Blandt andet en scene, hvor de syv dværge, som er hovedpersonerne, forsøger at stjæle et par briller fra en heks ved hjælp af en fiskestang.
På denne måde endte rollespillet med at være instrumentalt i udviklingen af historien. Selvom spil ikke nødvendigvis har mere fortælling, end det man selv lægger i dem, er langt de fleste både rolle- og computerspil pakket med udfordringer, valg og møder.
Der er typisk mere detaljeret aktivitet i spil end i bøger (tænk på alle de enkeltzombier man skyder i et spil Resident Evil), men fortællingerne kan være meget veludviklede og have utallige potentielle dimensioner.
Spil er i nogen grad non-linære fortællinger
Traditionelle film og handlingsdrevne bøger fokuserer på de store nøgleøjeblikke på fortællingens vej – spil har lige som virkeligheden plads til en masse mellemregninger, som får de store øjeblikke til at flyde og virke meningsfulde.
Udfordringen i springet fra spil til bøger og film, er at spillene (i nogen grad) er non-lineære – der er mindst et 'træ' af forskellige muligheder, og ofte en hel sandkasse spillerne kan tumle i – en såkaldt open world.
Dette er især sandt for rollespil, hvor spillere rundt om et spisebord har carte blanche til at finde på helt nye ting, som kan dreje historien i en retning, som fortælleren ikke havde overvejet – hvilket netop var hvad der skabte scenen med fiskestangen og heksens briller.
Tværmedialitet (cross media)
Overgangen imellem medier er nærmest et must nu om dage. Enhver film med respekt for sig selv udkommer som både computerspil, bog og legetøj, og nogle inviterer endda publikum med indenfor i fortællingen i form af alternate reality games, der tilføjer ekstra dybde og nye hints . F.eks. blev spillet Enter the Matrix lavet som en ekstra kapitel, der forklarer hændelser imellem filmene.
Tværmedialiteten findes overalt, og f.eks. underholdningsgiganten World Wrestling Entertainment har fingrene i både film, politik, reality-tv og computerspil, og investerer tungt i nye medier som Hulu , Twitter og Tout.
Forbindelsen er oplagt, fordi professionel wrestling er en af vores ældste interaktive underholdningsformer, hvor performerne løbende justerer deres kampe og storylines efter publikums reaktioner – nu i høj grad guidet af twitter-trends og internettet, på samme måde som fan-communities efter sigende havde en stor indflydelse på tv-serien Lost.
Særligt actonformatet fra computerspil passer godt til film, for den evigt ukritiske målgruppe af unge mænd lapper begge dele i sig. Der er endda gode argumenter for at denne form for hurtig fortælling med dramaet som pause imellem baner har været med til at forme tv-serier som 24 og Flash Forward.
Dansk pionér i en (lille) tradition
Selvom det er et sjældent, at et rollespil ender som bog, kan der findes et par eksempler. Det mest kendte (og nørdede) er nok Dragonlance-serien, der udsprang af forfatterne Margaret Weis og Tracy Hickmans Dungeons and Dragons-kampagne i den hjemmestrikkede verden Krynn. Her kan man bl.a. se hvordan ofte unødige hovedpersoner dukker op og forsvinder igen, efterhånden som spillerne laver nye roller.
En af de mest elskede figurer, den lakoniske antihelt Raistlin opstod f.eks. først et godt stykke inde i spillet, da der var brug for en troldmand. Efterfølgende blev han skrevet ind fra begyndelsen. Sådan gik det også med et af Kasper Lapps rollespil.
De fleste hidtidige rollespilsromaner udspringer dog mest af en franchise-kultur, der fodrer en niche af glade nørder med deres yndlings-fantasiverder. F.eks. folkene bag Shadowrun og Vampire – The Masquerade (der begge er store nok til at være blevet til computerspil) spyttede utallige paperback-romaner ud. Verdenerne udvidede sig, og mere end én forfatters egen spilfigur fandt vej ind i romanerne.
I stil med andre rollespils-romaner som Dragonlance-serien regnede Kasper med at bogen skulle være for voksne fantasyfans.
»Men folk blev ved med at antage, at det var en børnebog på grund af det eventyrlige tema, så jeg endte med at simplificere sproget, så børn også kunne være med. Jeg føler dybest set stadig, at det er en bog for alle aldre,« forklarer den nybagte forfatter.
Kan man bare hoppe imellem historie og spil?
Det mest klassiske eksempel på en roman der bliver til spil, er nok tekst-computerspillet The Hobbit. Her skulle tidlige computerejere skulle navigere sig vej igennem Tolkiens historie ved at skrive kommandoer som 'Take ring' og 'Walk left'. Oversættelsen er dog ikke altid let.
Kasper har også arbejdet med computerspil, men synes ikke at rollespillet i dets reneste form kan indfanges af andre medier:
»Computere er digitale og rollespil er i høj grad analogt. Der er gjort forsøg på at overføre rollespil til computerspil, men i mine øjne er det ikke lykkedes. Man kan fint overføre reglerne fra Dungeons & Dragons eller lignende systemer til computerspil, men det bliver ved med at være spil. Man kan ikke overføre rollespillet.«
En ny generation af nordiske spil
Måske er tiden moden til at den nye generation af rollespil finder vej til andre medieplatforme. Der er nemlig meget mere end Sværd og Trolddom i den nordiske tradition.
»Hvert år forsøger folk at lave rollespil på en helt ny måde, i håb om at gøre sig bemærket nok til at vinde en Otto - Fastavals version af Oscar-uddelingen. Der er social-realisme, surrealisme, fortælle-scenarier, scenarier hvor man kender hele handlingen fra starten, scenarier der foregår i en elevator eller et tomt rum og meget, meget mere.«
»Jeg deltog en gang i et scenarie, hvor vi spillede gamle venner, der havde aftalt at lave en bogcafé. Hele aftenen sad vi dybest set og planlagde en fiktiv bogcafé – vel at mærke som de roller, vi spillede, ville gøre det. Det er ikke umiddelbart det første, folk ser for sig, når man siger, man spiller rollespil. Samme år spillede jeg i øvrigt kortvarigt en mands nyre, og sidste år foregik et helt scenarie i IKEA.«
'Og så har man pludselig fået skrive-erfaring…'
Spilbloggen har tidligere berettet om hvordan Fastaval spytter succesfulde forfattere ud. Vi interviewede dengang Mette Finderup, der bl.a. kan sætte navn på TV2s 'Jul i Valhal' og bøger som Dødsgudens Løgne.
Ingen af hendes spil er blevet oversat direkte til bøger. Kasper Lapps Eventyrvogterne (den oprindelige titel) er derfor muligvis det første danske rollespilsscenarie, der er blevet til skønlitteratur. Ligesom i Finderups tilfælde, har Fastaval spillet en stor rolle i hans udvikling som forfatter:
»Jeg tror også, at mange kommer i gang med at skrive, fordi de på Fastaval har et publikum. Du skriver et scenarie og ved med sikkerhed, at der er nogle mennesker, som kommer til at læse eller forholde sig til det. Det er meget motiverende. Og så har man pludselig fået skrive-erfaring og får måske lyst til at skrive for et større publikum.«
»Én ting andre kreative niche-miljøer kan lære er, at hvis du vil skabe et samlingspunkt og højne kvaliteten i miljøet, så skal du male en Pingvin med guldmaling og uddele den ligesom en oscar til de bedste produktioner. For mig er der ingen tvivl om, at danske rollespil har udviklet sig så gevaldigt som det har, på grund af den Pingvin-statuette. Der er enorm prestige i at vinde en 'Otto' for sit rollespil, selvom det absolut ingen betydning har udenfor Fastaval-miljøet.«
I rollespillet brugte han navnene på Snehvides syv små dværge
Overgangen fra scenarie til udgivelse var dog ikke gnidningsfri. I rollespillet brugte Kasper navnene på 'de syv dværge' fra Snehvide: Gnavpot, Lystig, Brille osv., men da bogen skulle skrives , kunne han ikke bruge navnene uden klart at bryde Disneys ophavsret.
»Derfor var jeg nødt til at finde på nogle nye. Jeg har hørt, at Disney har sagsøgt en bager for at lave Disney-figurer på sine kager, så jeg skulle ikke nyde noget.«
Kasper kommer stadig på Fastaval, selvom han med udgivelsen har realiseret en drøm som langt de fleste scenarieforfattere nok gemmer på. I 2013 står han bag et nyt brætspil til arrangementet.
Kasper Lapps 'De Syv Dværge - et eventyrligt rod' kan blandt andet købes her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
