Danske valg lignede engang de valg, vi i dag ser i mange U-lande. Uroligheder, slagsmål og udemokratiske kneb satte dagsordenen.

I 1880'erne og 1890'erne fik Venstre og Socialdemokratiet tilsammen langt de fleste stemmer ved folketingsvalgene. Man skulle derfor tro, at de uden problemer kunne danne en regering.

Men kongen havde ret til at udpege regeringen – lige meget, hvad folkets stemmer sagde. Og majestaten kunne bedst lide Statsminister Estrup fra partiet Højre (der senere blev til Det Konservative Folkeparti).

Så stik imod flertallets ønsker blev Højre ved med at regere Danmark. Det skabte frustrationer i befolkningen. Frustrationer, som kulminerede i voldsomme optøjer på valgdagene - bl.a. på Nørrebro i København.

Københavns Politi sendte adskillige mand ud til valgstederne for at holde gemytterne nede. Men det var bare ikke muligt.

I videoen herover kan du opleve historiker Jørgen Mikkelsen fra Rigsarkivet, som fortæller, hvordan det i 1901 lykkedes at komme optøjerne til livs – en gang for alle.