»Jeg har folk ansat på en bevilling. Hvis de vælger ikke at udbetale forskningsmidlerne, så står jeg i en situation, hvor jeg skal dække cirka en halv million kroner i lønninger andre steder fra,« siger Tune H. Pers, der er lektor på Københavns Universitet.
Sammen med en amerikansk samarbejdspartner har Tune H. Pers har en aktuel bevilling på 17 millioner kroner i den store og prestigefyldte amerikanske forskningsfond National Institute of Health (NIH).
NIH er uden sammenligning USA’s største forskningsfond med et budget på næsten 300 milliarder kroner.
Men Trump-regeringen har planlagt voldsomme nedskæringer NIH, som gør bevillingerne i og uden for USA usikre.
Og det er denne usikkerhed, der nu bekymrer Tune H. Pers, som forsker i overvægt med penge fra NIH, som han fik i 2024.
\ Sådan bruges Tune H. Pers' bevilling på 17 millioner kroner til fedmeforskning
Tune H. Pers fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet forsker i hvordan hjernen regulerer appetit og risikoen for at udvikle overvægt og type 2-diabetes.
Ved hjælp af AI, maskinlæring og avancerede dyremodeller kortlægger han med sin gruppe, hvilke processer i hjernen der styrer vores spiseadfærd.
Sammen med forskere fra University of Washington, University of Michigan og Broad Institute (MIT og Harvard) undersøger de særlige hjerneceller, AgRP-neuroner og deres rolle i sult, kuldefølsomhed og stofskifte.
Målet er at forstå hjernens kontrol med energiindtag og åbne nye veje til behandling af fedme.
Kilde: Tune H. Pers
Tune H. Pers er ikke den eneste, der bider negle i øjeblikket. Videnskab.dk har også talt med to andre forskere, som potentielt også bliver ramt af Trump-administrationens nedskæringer.
Sidder yderst på stolen
En af dem er Thomas Werge, der også har en bevilling fra NIH-fonden. Hans lyder på 10 millioner danske kroner til et forskningsprojekt i psykiske sygdomme, som startede i 2022.
Men The Washington Post beretter om, at NIH potentielt kan blive skåret med 40 procent frem til 2026. Nature skriver, at bevillinger, der sendes ud af landet, er særligt udsatte.
»Når vi sidder uden for USA, og de har sendt midler ud af landet til vores forskning, så sidder man yderst på stolen,« siger Thomas Werge, der er forskningschef i Region Hovedstadens Psykiatri og klinisk professor på Københavns Universitet.
\ Sådan bruges Thomas Werges bevilling på 10 millioner kroner til forskning i psykisk sygdom
Thomas Werge og hans team undersøger, hvordan store genetiske variationer – som kromosomfejl og sjældne mutationer – påvirker risikoen for psykiske sygdomme som skizofreni og autisme.
De har adgang til genetiske data fra over 100.000 danskere og detaljerede sundheds- og registerdata. Han fremhæver disse som essentielle for at få NIH-bevillingen.
Med disse data kan forskerne kortlægge, hvor hyppige disse variationer er, hvor stor sygdomsrisiko de medfører, og hvordan de påvirker livet over tid.
Projektet kombinerer genetik, epidemiologi og sundhedsøkonomi og giver mulighed for at styrke genetisk rådgivning og målrettet behandling.
Kilde: Thomas Werge
Frygter, hvis pengene forsvinder
Økonomien på de danske universiteter til forskning lever af støtte fra private og offentlige fonde.
På Thomas Werges afdeling på Københavns Universitets Hospital - Institut for Biologisk Psykiatri - er de 35 ansatte, hvoraf 5 er fastansatte af hospitalet. Resten betaler de gennem bevillinger.
»For os er det en evig kamp at skaffe midler,« siger han.
De store bevillinger fra NIH vil ofte kunne lønne flere forskere. Her bliver pengene fordelt på lønninger af personale, udstyr til laboratoriet og administrative udgifter.
»Det, at jeg ansætter en person på den bevilling, gør, at jeg kontraktuelt har forpligtet mig til at betale en fuldtidsløn i tre år, baseret på den bevilling, jeg har fået lovning på fra fonden,« siger Tune H. Pers og fortæller, at udover fuldtidsstilling går pengene også delvist til hans løn, hvilket han er taknemmelig for.
Forskergruppens projekt har lige overstået det første ud af tre år. Hvis bevillingen ryger, vil de derfor kunne miste to-tredjedele af hans del af bevillingen, hvilket er flere millioner kroner. Og skulle det ske, har Tune H. Pers på stående fod ikke en løsning.
»Jeg kan ikke bare betale lønningerne med andre penge eller bevillinger. De er øremærket til andre projekter. Så her og nu så ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre,« siger Tune H. Pers.
Umiddelbart ser Tune H. Pers dog ikke sin forskning som mere udsat end andre projekter med bevilling fra USA. Hans forskning kan ikke knyttes sammen med hverken ligestilling eller klima. Men den politiske situation i USA gør, at han ikke kan vide sig sikker på fremtiden.
PFAS-forsker kan miste millioner
Philippe Grandjean har en bevilling på omkring 50 millioner kroner i NIH, hvoraf en femtedel går til Syddansk Universitet og Færøernes Landsygehus. Han forsker i forurening af PFAS og fluorid, og hans bevilling kan ifølge ham selv meget let være i fare.
I 2022 førte hans forskning til, at den amerikanske miljøstyrelse indførte en begrænsning på mængden af PFAS i drikkevand, ifølge en pressemeddelelse fra Harvard University.
Den grænseværdi har Trump-administrationen fjernet, og Philippe Grandjean frygter derfor, at hans forskning er blevet upopulær i regeringen.
Philippe Grandjean vil helst ikke udtale sig om situationen eller om, hvad Rhode Island University - hvor de fleste forskere er ansat på bevillingen - eller Syddansk Universitet kan gøre, skulle bevillingen på de resterende cirka 20 millioner kroner forsvinde.
»Vi står ved forskningen og forstår ikke, at den er smidt ud,« siger Philippe Grandjean til Videnskab.dk.
\ Sådan bruges Philippe Grandjeans bevilling på 50 millioner kroner til forskning i PFAS-forurening
Philippe Grandjean undersøger, hvordan tidlig eksponering for PFAS – en gruppe langtidsholdbare kemikalier – påvirker børns immunforsvar og stofskifte.
Ved at følge færøske børn fra fosterstadiet op til teenageårene analyserer forskerne sammenhænge mellem PFAS i blod og for eksempel svækket respons på vacciner, hyppige infektioner, forhøjet kolesterol og tegn på overvægt og prædiabetes.
Studiet bidrager med ny viden om, hvornår i livet kroppen er mest sårbar over for miljøgifte – og hvilke sygdomme de kan føre til senere i livet.
Kilde: Philippe Grandjean
Trumps indsættelse kunne tydeligt mærkes
Thomas Werge er mindre bekymret for at miste sin bevilling. Bevillingen kan som sådan ikke trækkes tilbage, for projektets bevillingsperiode er stort set afsluttet.
Projektet med 10 millioner fra NIH løb frem til februar 2025. Projektet er dog ikke helt afsluttet, eftersom forskergruppen har fået lov til at fortsætte deres forskning - uden ekstra pengeindsprøjtning - frem til 2027.
»Vi havde pengene og skulle bede om at bruge dem over en længere periode. Det ville give os mulighed for at levere mere forskning og på flere områder end oprindeligt aftalt,« siger Thomas Werge.
I den proces nåede forskerholdet at blive nervøse, da de ikke hørte fra NIH i en lang periode. Nu har de fået tilladelsen til at fortsætte projektet.
»Det var selvfølgelig lidt utrygt for os, da kommunikationen helt blev indstillet. Der var en stor uvished om, hvad der ville ske,« siger han.
Amerikanske fonde er mindre attraktive
Grundet usikkerheden i USA, vil Thomas Werge og Tune H. Pers nu begge foretrække at søge i europæiske fonde fremover, fortæller de.
»Det vil have påvirkning på, om jeg næste gang skal søge amerikansk eller europæisk. Den her usikkerhed giver mig ikke lyst til at søge amerikansk,« siger Tune H. Pers.
Og det er et stort problem for hans forskning, forklarer han.
Tune H. Pers og hans forskergruppe arbejder nemlig primært sammen med amerikanske forskergrupper. De har både en unik viden på området, men har også opbygget et godt samarbejde, som han ikke kan finde i Europa fra den ene dag til den anden.
»Jeg er bekymret for udviklingen. Det vil måske på sigt betyde, at jeg ikke kan samarbejde med dem,« siger Tune H. Pers.
Han mener klart, at det vil gå ud over kvaliteten af hans forskning, hvis samarbejdet stoppes, og forsøger derfor at være optimistisk omkring situationen. På kort sigt står samarbejdet og bevillingen endnu.
