Bølgerne går højt i ernæringsbranchen.
I medier og offentlige fora er fronterne trukket skarpt op i kampen om, hvad den rigtige kost består af.
Tilhængere af low carb-diæten, veganisme eller stenalderkost hævder alle at have svaret.
Men fejden hærger ikke bare blandt lægfolk. Også forskere er dybt uenige med hinanden, og et utal af diskussioner om fedt i kosten er et billede på det.
Men der findes også mange forskere, som ser noget helt andet i de samme data.
De mener, at forskningen peger på, at mættet fedt slet ikke tilstopper blodårene som tidligere antaget, og at kostrådene om fedt aldrig burde være blevet givet.
En stor del af baggrunden for uenigheden er, at det er meget svært at finde utvetydig viden om, hvordan forskellige dele af vores mad påvirker sundheden.
Svært at lave gode forsøg med mennesker
For det første er fordøjelsen og madens omsætning i kroppen en uhyre kompliceret proces, som vi fortsat ikke helt forstår.
Og for det andet er det umuligt for forskerne at lave de forsøg, de egentlig har brug for at lave for at komme til bunds i sagen.
Når vi har med mennesker at gøre, kan vi ikke sætte langvarige, nøje kontrollerede forsøg op, som kan teste virkningen af enkeltstoffer.
Derfor må vi i stedet sætte vores lid til dyrestudier, relativt kortvarige eksperimenter med en hel masse forstyrrende faktorer eller observationsstudier, som ikke kan fortælle os, hvad der er skyld i de forskellige fund.
Alt i alt gør det ernæringsforskningen sårbar over for andre former for påvirkning, mener John Ioannidis fra Stanford University.
Han er professor både inden for medicin og statistik og kendt for at have afdækket alvorlige problemer inden for forskning.
Forskerne skal tydeliggøre interessekonflikter
Når så meget er uklart, øges risikoen for, at både forskningsprocessen og tolkningen af resultaterne påvirkes af forskernes personlige og økonomiske interesser, skriver John Ioannidis og hans kollega John Trepanowski i en kronik i det medicinske tidsskrift JAMA ifølge Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Derfor mener de, at det bliver endnu vigtigere, at forskerne gør det tydeligt, hvilke mulige interessekonflikter de har, i deres forskningsartikler.
De to argumenterer for, at dette er specielt vigtigt inden for ernæring, fordi interessen for forskning på dette felt er så stor i befolkningen, og fordi fejl potentielt kan gøre stor skade.
\ Læs mere
Industrien er ikke alt
Det er bestemt ikke nyt at snakke om interessekonflikter i ernæringsforskningen.
Men fokusset har været for smalt, mener John Ioannidis og John Tremanowski. Ernæringsforskere har skullet angive, hvis de har koblinger til madindustrien eller lægemiddelindustrien.
Og det er der gode grunde til.
Det er ikke sådan, at alle industrisponsorerede undersøgelser er upålidelige, påpeger forskerne. Men samtidig findes der flere eksempler på, at koblingen har været uheldig.
Men andre typer interessekonflikter kan også være vigtige, mener de to forskere.
En forsker, som har skrevet populærvidenskabelige bøger om diæter, vil for eksempel kunne tjene på, at forskningsresultater støtter budskabet i bøgerne.
Personlig overbevisning kan påvirke
Det behøver ikke kun at handle om penge, skriver John Ioannidis og John Trepanowski.
Forskere kan også blive påvirket af normer i deres familie, kultur eller religion. Det samme gælder, hvis forskeren selv er forkæmper for en vis diæt.
Det er vigtigt, at sådanne ting også kommer frem i forskningsartiklerne.
»Læserne bør få at vide, om en forfatter er stærk tilhænger af veganerkost, Atkins-diæten, glutenfri diæt, en kost med mange animalske proteiner, specielle typer kosttilskud og så videre, hvis den diæt er diskuteret i artiklen,« skriver de, men advarer samtidig:
»Det betyder ikke, at forskningen ikke er troværdig. Tværtimod bør det styrke en forskers troværdighed, at vedkommende angiver de mulige interessekonflikter.«
Støtter Ioannidis
Kjetil Retterstøl er professor og overlæge ved Lipidklinikken ved Oslo Universitetssygehus og medlem i det norske nationale råd for ernæring. Han har ofte udtalt sig i debatten om mættet fedt i medierne.
Kjetil Retterstøl støtter Ioannidis' opfordring.
»Jeg synes, det er rigtig godt, men langt fra tilstrækkeligt,« skriver han til Forskning.no.
Lektor Simon Dankel ved Universitetet i Bergen er enig.
Han og hans kollegaer forsker selv i ernæring, og i 2016 publicerede de resultater, som viste, at kost med meget mættet fedt ikke så ud til at være skadeligt.
»Jeg er helt enig i, at ernæringsforskere bør angive deres mulige interessekonflikter i langt større grad, også når det gælder stærke personlige diæt-præferencer,« siger han.
»En forsker, som for eksempel er vegetar af miljømæssige eller religiøse grunde, vil også kunne tolke data mere i favør af plantemad og nedtone modargumenter. Når vi ved, at en forsker favoriserer en bestemt diæt, kan det gøre os mere skeptiske.«
»Ikke et stort problem«
Professor Birger Svihus ved NMBU har forsket i ernæring hos både dyr og mennesker.
Han er engageret i den offentlige debat om kost, og han har gentagne gange kritiseret Ernæringsrådets kostanbefalinger. Derudover har han udgovet flere bøger om sund kost.
Han mener også, at John Ioannidis' udspil er fornuftigt. Han tvivler imidlertid på, at interessekonflikter hos forskere er et stort problem.
»Jeg er ofte stærkt uenig i mine kollegaers syn på sund kost, men jeg tror ikke, de forskellige meninger skyldes sammenblanding af fag og personlige interesser,« siger han.
Bør kende svaghederne i forskningen
Både Birger Svihus og Kjetil Retterstøl tror, det er meget vigtigt at være klar over svaghederne, der er inden for ernæringsforskning.
»Det vigtigste er at erkende, at ingen studier af ernæring har en beviskraft på linje med dobbeltblindede medicinstudier. Derfor vil vi aldrig se ernæringsstudier, der er 'game changers', som man af og til ser med ny medicin,« skriver Kjetil Retterstøl.
I stedet må vi lave konklusioner og kostråd til folk baseret på tolkninger af den forskning, vi trods alt har.
Kjetil Retterstøl mener, det bedste, man kan gøre, er, at lytte til de rådene, der er konsensus om, fra blandt andet American Heart Association eller Ernæringsrådet.
Birger Svihus argumenterer imidlertid for, at det bliver alt for unuanceret.
Må tage højde for, at folk er unuancerede
»Problemet er, at ekspertgrupperne ikke er gode nok til at definere, hvad der ligger til grund for rådene,« siger han til Forskning.no.
En gruppe madvarer bliver typisk karakteriseret som god eller dårlig for ens sundhed, men på hvilken måde er den god eller dårlig?
\ De officielle danske kostråd
- Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
- Spis frugt og mange grøntsager.
- Spis mere fisk.
- Vælg fuldkorn.
- Vælg magert kød og kødpålæg.
- Spis mindre mættet fedt.
- Vælg magre mejeriprodukter.
- Drik vand.
- Spis mindre sukker.
- Spis mad med mindre salt.
Kilde: Altomkost.dk.
»De burde præciseres: Dette råd kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertesygdom. Eller: Dette råd er rettet mod dem, der ikke har diabetes.«
Birger Svihus mener, at kostrådene i meget større grad bør tage højde for, at der er store forskelle i befolkningen.
De giver god vejledning til flertallet, men der er også rigtig mange, som ikke bør følge kostrådene, siger han.
»10 til 20 procent af befolkningen har for eksempel en dårlig blodsukkerregulering og får problemer, hvis de indtager den store mængde kulhydrater, som kostrådene anbefaler.«
Han mener, at hele lavkarbo-bevægelsen er vokset frem på grund af netop det.
Mange er blevet skeptiske
»Folk med nedsat glukosetolerance har opdaget, at de bliver friske, hvis de spiser færre kulhydrater. Og så laver de en bevægelse, som anbefaler kost med få kulhydrater til alle. De laver alternative råd, som virker for dem, men ikke for alle.«
Birger Svihus mener, at alternative råd som dem ender med at svække tilliden til kostrådene, som i udgangspunktet er gode for de fleste. Hvis anbefalingerne blev mere nuancerede, ville vi måske kunne undgå det, siger han.
Mere nuancerede kostråd kan måske også formidle noget af kompleksiteten indenfor ernæring til den almene befolkning.
Muligvis kan det hjælpe folk til at forstå, hvorfor forskerne ikke er entydige i deres tolkninger.
»Jeg tror, mange er blevet skeptiske over for ernæringsforskning, fordi der er så mange modstridende nyheder i medierne,« siger Dankel fra Univeristetet i Bergen.
»Skepsissen vil nok ikke blive mindre, hvis det bliver gjort tydeligt, at mange forskere har betydelige interessekonflikter. Men jeg tænker først og fremmest, at mere åbenhed vil gøre det sværere at fremme synspunkter, som der ikke er noget videnskabeligt grundlag for.«
©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.
