Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej

I en tid med faktafornægtelse og fake news er troværdighed og omdømme essentielle værdier.

Lige præcis de to værdier risikerer universiteterne at give køb på, hvis de overdriver resultater i pressemeddelelser om ny forskning. Oversalg kan nemlig få offentligheden til at miste tiltroen til videnskaben.

Sådan har det lydt i den seneste tid på Videnskab.dk i artikler (1, 2, 3) om en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. I pressemeddelelsen udråbte professor Arne Astrup et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige.

Pressemeddelelsen fortalte dog hverken, at studiet havde store usikkerheder, eller at Arne Astrup tjener penge, hvis danske overvægtige køber det produkt, der måtte komme ud af forskningen - omstændigheder, der er blevet afdækket af Videnskab.dk, og som ifølge en række forskere svækker troværdigheden af studiet og giver pletter på universitetets omdømme.

\ Læs mere

Forskere: Astrup-sag bør tages op af udvalg

Op mod 4 af 10 pressemeddelelser overdriver

I artiklerne kalder flere forskere den slags oversalg af pressemeddelelser for et stigende og strukturelt problem. Spørgsmålet er dog, hvor stort problemet reelt er. Herhjemme har ingen forskere afdækket, i hvor stor udstrækning universiteterne oversælger deres budskaber og undlader at deklarere interessekonflikter.

Det er til gengæld undersøgt i både Holland og England. I Holland finder et nyt studie, der udkommer i tidsskriftet Dutch Journal of Medicine, overdrivelser i 2 af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

Én af forfatterne til det hollandske studie fra Universiteit Leiden, Francien Bossema, bemærker i en mail til Videnskab.dk, at hun umiddelbart ville forvente lignende resultater, hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse i Danmark.

Samme opfattelse har Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet.

»Hvis man ser overdrivelser i England og Holland – to lande, vi typisk sammenligner os med – så er det nok ikke så langt ude at forvente et lignende billede i Danmark,« siger Mikkel Willum Johansen.

\ Læs mere

Tilliden til videnskab vakler: Sådan kan vi løse krisen

Danske Universiteter vil se nærmere på pressemeddelelser

Flere forskere har allerede efterlyst, at man i Danmark finder ud af, hvor grænsen går for, hvad man kan tillade sig at sige – eller udelade – fra en pressemeddelelse. Måske kommer den diskussion nu.

Undersøgelserne fra udlandet får nemlig interesseorganisationen for Danmarks otte universiteter, Danske Universiteter, til at reagere.

»Det er nyt for mig, hvis der er en generel tendens til, at man smører lidt tykt på i pressemeddelelser. Universiteterne skal selvfølgelig formidle troværdigt og pålideligt, og jeg har ingen grund til at tro, at forholdene er de samme i Danmark. Det er nogle dygtige kommunikationsafdelinger, vi har på universiteterne,« indleder Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, og fortsætter:

»Men når sådan nogle studier dukker op, er det værd at undersøge, om vi har de samme udfordringer i Danmark, og i givet fald, hvad man kan gøre ved det. Vi vil gerne stille os til rådighed i Danske Universiteter og tage en dialog om det,« siger han.

Ifølge Jesper Langergaard afholder Danske Universiteter møde i januar eller februar, hvor emnet kan blive vendt.

Fra Arne Astrups universitet, Københavns Universitet, lyder meldingen fra vicedirektør Jasper Steen Winkel, at universitetet generelt er »optaget af god og troværdig formidling«, og at man »gerne vil undersøge mulighederne for, at universiteterne i regi af Danske Universiteter laver et kodeks for god formidling«.

Aarhus-regler skal gavne hele universitetet

I den forbindelse kan Danske Universiteter overveje at skele til Aarhus Universitet. Her har man allerede besluttet at tage sagen i egen hånd på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor man har lavet få, enkle retningslinjer for pressemeddelelser.

For at sikre troværdighed og gennemsigtighed skal alle pressemeddelelser for eksempel oplyse, når der er givet penge udefra, eller hvis forskeren har interessekonflikter.

»Hvis der kan være økonomiske fordele ved, at denne her forskning bliver offentligt kendt, eller hvis en forsker tjener på det produkt, der ligger til grund for et forskningsresultat, bør offentligheden selvfølgelig vide det,« siger Ulla Krag Jespersen, kommunikationschef på AU Health.

\ Læs mere

Hvorfor skal vi stole på videnskaben?

»Det har også noget med vores omdømme at gøre. Vi vil gerne være kendt som et fakultet, man kan stole på. Man skal kunne stole på den forskningsformidling, vi sender ud, og den forskning, vi laver. Ved at varedeklarere vores forskningshistorier tror vi også på, at det gavner vores troværdighed som universitet,« forklarer Ulla Krag Jespersen.

Mere konkret bliver pressemeddelelser fra fakultetet udstyret med en faktaboks om blandt andet potentielle interessekonflikter. Ifølge Ulla Krag Jespersen har interessekonflikter været nævnt et par gange i løbet af de cirka 18 måneder, retningslinjerne har eksisteret.

Tre punkter at være opmærksom på

På Københavns Universitet forsker Maja Horst i blandt andet universitetsorganisation. Hun gør opmærksom på tre vigtige pointer at have med i baghovedet i den »super-interessante diskussion«, når man overvejer at indføre regler:

1. Retningslinjer vil ikke ændre noget i sig selv. »Der er en tendens til at tro, at hvis man laver regler, så er den hellige grav velforvaret. Jeg synes, retningslinjerne i Aarhus er gode, men det er vigtigt, at man i forskningsmiljøerne har diskussioner om, hvad man kan sige og ikke kan sige, i stedet for at lægge ansvaret over på bureaukratiske retningslinjer,« siger Maja Horst, der i 2016 udgav bogen ’Science Communication – Culture, Identity and Citizenship’
2. Regler kan føre til flere regler. Maja Horst henviser til nogle af de få studier om emnet. Australske forskere konkluderer hen over forskellige studier, at universiteter med lignende regler typisk ender med generelt at stramme tøjlerne, så forskere kun må udtale sig, hvis de har fået lov. Mekanismen kunne være sådan her: Hvis en forsker for eksempel ikke må sige noget bestemt i en pressemeddelelse, gør han det så bare i et direkte citat til en journalist i stedet? Og skal man så også pludselig have regler for, hvad man må sige til pressen? Man risikerer med andre ord en glidebane, hvor det bliver sværere og sværere for forskere at deltage åbent i den offentlige debat, siger Maja Horst.
3. Mere brug for debat. Endelig efterlyser Maja Horst en større diskussion af, hvordan forskere sørger for, at deres resultater på den ene side kommer samfundet til gavn gennem et samarbejde med en virksomhed – og på den anden side kan fortælle om deres resultater, uden at det virker utroværdigt, netop fordi de arbejder sammen med en virksomhed.

Hvordan kommunikerer man bedst muligt?

»Lige nu efterlader vi forskere i en linedans, hvor de tænker, ’hvad i alverden skal jeg gøre?' Samtidig er offentligheden de seneste år blevet sindssygt meget mere interesseret i at vide, hvad der foregår på universiteterne. Det skaber et rigtigt interessant problemfelt, hvor vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kommunikerer bedst. I den ramme synes jeg ikke, at løftede pegefingre er særligt nyttige,« siger Maja Horst, der også er leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Amerikanske forskere har i en videnskabelig artikel for nylig talt for det samme som Maja Horst: At vi får set nærmere på, hvordan virksomhedsstøttede forskere skal agere, når offentligheden ser på dem som mindre troværdige.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Universitets nyudnævnte professor i offentlighedens forståelse af videnskab, astrofysiker Anja C. Andersen, ansat på fakultetet SCIENCE, hvor Arne Astrup er professor.

Kommunikationschef på SCIENCE, Birgitte Lyhne Broksø, ønsker ikke at udtale sig og henviser i stedet til Jasper Steen Winkel.

(Tilføjelse juli 2018: Arbejdet med retningslinjerne er siden skredet frem. Læs mere i artiklen Universiteter i gang med nyt kodeks for god formidling.)