Er vore dages måde at opgøre tid på den smarteste?
Mayaerne gjorde det på en lidt anden måde med deres 819-dages kalender, som nutiden har haft svært ved at forstå - indtil nu.
Det skriver Phys.org.
I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Ancient Mesoamerica, har et par antropologer fra Tulane University tilsyneladende knækket koden.
Ifølge dem repræsenterer det mesoamerikanske kalendersystem nemlig en meget længere tidsperiode, end hidtil antaget.
Ved tidligere studier af mayanske inskriptioner er forskere stødt på nævnelsen af ‘819-dages optællingen', men datidens astronomer efterlod ingen beskrivelser af, hvordan kalendersystemet passer ind i deres almindelige kalender.
Forskere har før peget på, at kalenderen er den såkaldte synodiske omløbstid, altså den cykliske periode, som kortlægger, hvornår en planet befinder sig på et givent punkt på himlen.
Tesen passede på Merkur, fordi planetens synodiske periode varer 117 dage, som ganget med syv giver 819, men passede ikke på andre, og derfor forblev 819-dages kalenderen et mysterium.
Men så slog det antropologerne, at 819-dages kalenderen passer på den synodiske omløbstid over en 45-årig periode, fordi 819 dage ganget med 20 er 16.380 dage, som næsten er 45 år.
På den måde kan man regne ud, hvornår alle kendte planeter viser sig på himlen over 45 år. Antropologerne kommer dog ikke med et bud på, hvorfor mayaerne var særligt optaget af lige netop 45-årige perioder.
Ved at dividere de 16.380 dage med 260, matcher 20 omgange af 819-dages kalenderen med mayaernes generelle kalender Tzolk’in.
Tzolk’in-kalenderen kombinerer 20 navngivne dage med en cyklus af 13 tal, hvilket giver et kalenderperiode på 260 dage (20 ganget med 13 er 260), frem for vores kalenderperiode på 365 dage.
aeh
