500 gram hakket oksekød.
De røde strimler i de firkantede plastbakker er igen blevet omdrejningspunkt for en diskussion om klimabelastning fra fødevarer.
Her samler vi op på debatten og forsøger at svare på et centralt spørgsmål med hjælp fra to økonomer:
Hvad kommer den famøse pakke med rødt kød til at koste i fremtiden, alt efter hvad politikerne vælger at gøre for at nedbringe CO2-udledningen?
Buddene går fra det nuværende niveau på cirka 43 kroner til op mod 73 kroner for 500 gram oksekød med 14-18 procent fedt.
73 kroner er dog ikke et særligt realistisk scenarie, lyder det fra forskerne. Men det kræver lidt kontekst at forklare hvorfor.
Den kommer her.
\ Danskerne knuselsker hakket oksekød
Blendet rødt kød er blevet en central masse i en dansk værdikamp. Undersøgelser viser, at danskerne spiser oksekød til aftensmad omkring hver tredje dag, og i mindst to ud af tre tilfælde er der tale om den hakkede udgave af koen.
Lasagne, burgerbøffer, bolognese.
Oksekød står alene for 55 procent af klimaaftrykket fra danskernes mad, anslog en rapport fra tænketanken Concito i 2023. Men hidtil har kødet været fredet for særlige afgifter.
Under valgkampen i 2022 talte statsminister Mette Frederiksen (S) om »spaghetti kødsovs« og tilføjede:
»Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer.«
Nu er de røde strimler så tilbage på dagsordenen. Der er kommet nye udspil fra både Klimarådet og ekspertudvalget bag en grøn skattereform-rapport, og noget tyder på, at den nuværende regering kan være klar til at gøre det dyrere at være hakkekødsspisende dansker.
Spørgsmålet er, hvor meget dyrere?
Afgift på produktion = 47,5 kroner for en pakke hakket oksekød
Hakkekødets fremtid afhænger af, hvilket mål man har som politiker.
Det forklarer John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i danskernes fødevareforbrug.
»Vil man udelukkende nedbringe Danmarks nationale udledning af CO2? Eller vil man også tage ansvar for at nedbringe den globale udledning, som vores forbrug af importerede fødevarer er med til at skabe i udlandet? Valget mellem de to mål vil få stor indflydelse på priserne,« siger han.
Samtidig afhænger prisen af, om man placerer afgiften i stalden eller i køledisken. Altså om det først og fremmest er landmændene, der skal udlede mindre CO2, eller om det er danskerne, der skal købe mindre kød og dermed sænke udledningerne gennem ændrede forbrugsvaner.
Her bud på prisstigningerne alt efter afgift, beregnet af økonomerne John Thøgersen fra Aarhus Universitet og Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet:
Senest har der været fokus på landmændene, så lad os begynde hos dem.
Grøn skattereform-rapporten, også kaldet Svarer-rapporten, udkom i februar 2024 med flere bud på nye priser på det hakkede oksekød.
Forslagene tager udgangspunkt i regeringens klimamål, målet om at reducere den nationale udledning af CO2 med 70 procent i 2030.
Og det gør man mest effektivt ved at lægge en afgift på produktionen af fødevarer, lyder det fra ekspertudvalget, der har præsenteret tre modeller, som kan bidrage til at opnå klimamålet.
Den mest indgribende model er en afgift på 750 kroner per ton CO2 på husdyr og gødning. Den model vil få prisen på 500 gram hakket oksekød til at stige med 4,5 kroner, viser udvalgets beregninger, altså til en samlet pris på i alt 47,5 kroner.
Men så ligger afgiften altså kun på produktionen. Hvad hvis man i stedet ligger den i køledisken og hos forbrugerne?
Afgift på forbrug = 73 kroner for en pakke hakket oksekød
Regnestykket er foretaget ud fra en simpel metode, understreger John Thøgersen, inden han kommer med svaret:
73 kroner. Det er omtrent så dyrt, det skal være at købe 500 gram hakket oksekød, før danskerne sænker deres forbrug tilstrækkeligt og dermed mindsker udledningen for at kunne leve op til klimamålet.
»Det er nok i den størrelsesorden, hvis det ellers er praktisk muligt at lægge en klimaafgift på alt dansk fødevareforbrug – og altså ikke blot på oksekød,« svarer Peter Birch Sørensen, da han bliver bedt om at forholde sig til en hakkekødspris på 73 kroner efter en forbrugsafgift.
Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet, tidligere overvismand, og så har han været en del af ekspertudvalget bag Grøn skattereform-rapporten.
»Men jeg vil gerne understrege, at prisen på oksekød ved en forbrugsafgift ikke er noget, vi specifikt har lavet beregninger på,« tilføjer han.
Alligevel er han gået med til at foretage en simpel udregning til Videnskab.dk. Regnestykket er forklaret i faktaboksen herunder.
\ Sådan er prisen regnet ud
73 kroner for 500 gram hakket oksekød.
Ekspertudvalget bag Grøn skattereform-rapporten har regnet på, hvor effektiv en afgift på produktionen af kød vil være i forhold til en afgift på forbruget i forhold til at opnå det samme resultat: En lavere udledning af CO2, der kan bidrage til at nå Danmarks klimamål.
En produktionsafgift vil ifølge rapporten være seks gange så effektiv som en forbrugsafgift, hvis mængden af udledninger, der beskattes, er den samme under de to afgifter.
Men Danmark producerer flere fødevarer, end vi selv forbruger. Derfor lyder et groft skøn fra Peter Birch Sørensen, at grundlaget for en reduktion af CO2 faktisk vil være yderligere 10 procent højere ved en produktionsafgift i forhold til en forbrugsafgift, selv hvis forbrugsafgiften omfatter alt dansk fødevareforbrug.
Dermed vil en produktionsafgift være cirka 1,1 x 6 = 6,6 gange så effektiv som en forbrugsafgift til at nedbringe udledningerne fra dansk territorium.
Det forenklede regnestykke bag de 73 kroner ser altså sådan ud: Hvis man forudsætter, at den nuværende pris er på 43 kroner, og at man man skal have en 6,6 gange så høj afgift på forbruget i forhold til de 4,5 kroner ved en produktionsafgift for at nedbringe Danmarks udledninger tilstrækkeligt – ja, så skal prisen altså stige med knap 30 kroner.
43 kroner + 30 kroner = 73 kroner.
»Beregningerne forudsætter, at man kan halvere danskernes forbrug af hakket oksekød ved den højeste sats på forbruget – og de tal er behæftet med stor usikkerhed,« understreger John Thøgersen og tilføjer:
»Vi har heller ikke nogen fortilfælde for, at det vil ske, for vi har aldrig prøvet at gøre noget lignende.«
I praksis vil det betyde, at danskerne skal gå fra at spise oksekød til aftensmad cirka to gange om ugen til kun at gøre én gang. Men vi kan altså ikke vide med sikkerhed, hvor meget mindre hakket oksekød danskerne vil købe, hvis prisen på strimlerne stiger.
Vi har dog en idé om det. Også hvorfor en afgift alene på forbruget ikke er særlig realistisk.
Priselasticitet: Danskernes forhold til oksekød er som forholdet til rygning
Danskernes forbrug af oksekød er ret robust i forhold til forbruget af andre kødtyper. Vi køber kødet trods prisstigninger, og der skal meget til, før vi lægger den vane på hylden.
Inden for økonomien kalder man det forhold for priselasticitet. Et begreb, der dækker over, hvor meget prisstigninger påvirker vores købevillighed.
For oksekød ligger elasticiteten på under minus én, viser beregninger fra De Økonomiske Råd. For både svinekød og fjerkræ ligger den over én procent.
Konkret betyder det, at prisstigninger på oksekød vil sænke forbruget mindre i forhold til højere priser på for eksempel kylling. En højere pris på oksekød vil i stedet øge forbrugernes samlede udgifter til mad, fordi det ikke vil få dem til at skifte det ud med andre produkter. Det er blandt andet det, som får flere politiske partier til at være imod en forbrugsafgift.
»Både i Norge og i Danmark har vi det lidt med vores kødforbrug, som vi tidligere har haft det med rygning,« har John Thøgersen tidligere forklaret det til Videnskab.dk.
»Vi ved godt, at forbruget er forbundet med nogle negative effekter, for eksempel i forhold til klimaet. Men det tager meget lang tid, før den viden får indflydelse, og det store flertal begynder at ændre adfærd.«
For ekspertudvalget har det afgørende argument handlet om formålet med afgiften. Udvalget har taget udgangspunkt i klimalovens mål om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030 fra dansk territorium. Og her er en klimaafgift på produktionen et langt mere målrettet instrument end en klimaafgift på forbruget, siger eksperterne.
\ Argumenter mod forbrugsafgift på kød
Både politikere og økonomer er imod en forbrugsafgift på kød. Argumenterne er dog lidt forskellige, alt efter hvem man spørger. Her er to af dem:
- Ét argument handler om retten til at kunne købe det mad, man er vant til. Til samme pris.
»En afgift på oksekød vil gøre det sværere for danskerne til at få enderne til at mødes,« har Nick Zimmermand, skatteordfører for Dansk Folkeparti, sagt til DR. Et argument, som Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne også har benyttet sig af. - SF går egentlig ind for en afgift. Men partiet vil have, at de fattigste bliver kompenseret for de øgede udgifter.
»For at sikre den sociale balance vil vi bruge noget af provenuet på at kompensere folk med lave indkomster,« har klimaordfører Signe Munk (SF) sagt til DR.
Det er et andet argument imod en forbrugsafgift, nemlig at det ikke vil sænke forbruget væsentligt, og at det derfor vil ramme socialt skævt.
For ekspertudvalget har det afgørende argument været, at klimalovens mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 handler om udledningerne fra dansk territorium, og her er en klimaafgift på produktionen ifølge ekspertudvalget et langt mere målrettet instrument end en klimaafgift på forbruget.
Peter Birch Sørensen tilføjer:
»Der er også væsentlige praktiske problemer forbundet med en forbrugsafgift,« siger han og nævner tre af dem:
- Det er svært at måle CO2-udledningen fra produktion og transport af de fødevarer, vi importerer fra andre lande.
- Det kan karambolere med EU-regler og internationale handelsregler, hvis man lægger forskellige forbrugsafgifter på importerede og danskproducerede fødevarer med den begrundelse, at de skønnes at have forskellige CO2-udledninger.
- Der er en helt praktisk udfordring ved at skulle måle CO2-udledning fra fødevarer, hvor kun dele af produktet er animalsk: en pizza med pepperoni eller en færdiglavet bolognese.
Forbrugsafgift mod global udledning = en pris på mere end 48 kroner
Men hvad nu hvis vi gerne vil bidrage til at nedbringe CO2-udledningen i hele verden? Hvordan skal en afgift så skæres?
Det har Klimarådet et bud på: Så skal man indføre en forbrugsafgift, eventuelt sammen med en produktionsafgift, og dermed øge den samlede pris til et væsentligt højere niveau end det, som ekspertudvalget har lagt op til.
»Helt klart over fem kroner og formentlig også en hel del mere,« har Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, sagt til DR om prisstigningen på en pakke hakket oksekød på 500 gram.
»Meningen er jo, at det skal blive dyrere, hvis man efterspørger de varer, der har en stor klimabelastning,« tilføjede formanden.
Klimarådets anbefalinger hviler på, at man ser på den globale klimabelastning for Danmark og ikke kun på de nationale mål, som ekspertudvalget bag Grøn skattereform har fokus på.
Og det er blandt andet et fokus, som De Radikale også har lagt vægt på.
»En afgift på forbruget vil have en rigtig stor effekt på den klimabelastning, som vi påfører andre lande, fordi rigtig meget af vores forbrug produceres uden for landets grænser,« har partiets klimaordfører, Samira Nawa (R), sagt til DR i en artikel, hvor hun også kommer med et konkret forslag til en prisstigning:
10 kroner ekstra for 500 gram hakket oksekød, hvilket vil bringe prisen op på 53 kroner i alt.
Der er altså mange meninger om den kommende pris på de røde kødstrimler i den danske værdikamp. Fra de nuværende 43 kroner til op mod 73 kroner.
Hvor ender vi?
»Det er svært at forestille sig en situation, hvor man ville gennemføre så høje afgiftsstigninger, at en pakke hakket oksekød ville komme til at koste 73 kroner,« siger John Thøgersen fra Aarhus Universitet.
»Hvis man laver indgreb i forbrugsvaner, skal de kunne begrundes. Og jeg synes, der er for store usikkerheder forbundet med, hvorvidt en forbrugsafgift på kød vil reducere CO2-udledningen, til at man kan argumentere for den.«
»Medmindre man ser det som et mål i sig selv, at vi skal spise mindre kød. Men det, synes jeg så personligt, er en dybt problematisk tilgang,« tilføjer professoren.
»Det skal vel først og fremmest handle om, hvordan vi mest effektivt får reduceret udledningen af CO2 fra fødevarer.«
Beslutningen ligger i sidste ende hos politikerne. De afventer dog svar fra den såkaldte grønne trepart, der skal præsentere deres konklusioner senest i juni 2024.
\ Kilder
Grøn skattereform - endelig afrapportering. Februar 2024. Skatteministeriet
