Forbrugerne trodser kødskam ved køledisken – ny forskning har bud på forklaring

»Det er én ting at have gode intentioner om at spise mindre kød, men noget andet at følge op på dem.«

Sådan siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, hvor hun forsker i danskernes madvaner.

Hendes kommentar er knyttet til et nyt studie af normer for kødforbrug i Norge, som viser et misforhold mellem samfundsdebatten og forbrugeradfærden:

På trods af en øget social bevidsthed om klimabelastningen fra især okse- og lammekød smitter det ikke af på nordmændenes personlige normer og deres adfærd foran køledisken. De køber hakkebøffer og lammekoteletter i samme mængde som tidligere.

Det viser en analyse af rundspørger og data fra 2019 til 2021, som bliver publiceret i april 2024-udgaven af tidsskriftet Ecological Economics.

Svarene giver indblik i madkulturen og normerne i en interessant periode med både COVID-19-pandemi og inflation, siger flere danske forskere i fødevarer.

De beskæftiger sig med forbruget, kulturen og økonomien bag vores madvaner, og det nye studie er også interessant i en dansk kontekst, siger de.

Klimadebat om kød smitter ikke væsentligt af på forbrug

Nordmændenes forhold til kød minder på mange måder om danskernes, siger Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet på baggrund af den nye videnskabelige artikel.

Hun understreger, at hun ikke har et indgående kendskab til den norske debat om klima og fødevarer. Men svarene i undersøgelsen stemmer overens med danskernes normer, vurderer hun.

»I Danmark taler vi også mere og mere om, hvordan produktionen af forskellige fødevarer belaster klimaet. Men den offentlige debat har en meget svag effekt på vores faktiske forbrug.«

Alene inden for de seneste uger har både Klimarådet og det såkaldte Svarer-udvalg givet forslag til, hvordan man kan mindske udledningen af drivhusgasser fra produktionen af fødevarer i landbruget.

Men det øgede fokus får næppe stor indflydelse på danskernes forbrug, forudser John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet og medforfatter til det norske studie.

»Både i Norge og i Danmark har vi det lidt med vores kødforbrug, som vi tidligere har haft det med rygning,« siger han.

»Vi ved godt, at forbruget er forbundet med nogle negative effekter, for eksempel i forhold til klimaet. Men det tager meget lang tid, før den viden får indflydelse, og det store flertal begynder at ændre adfærd.«

Både det nye studie fra Norge og flere danske eksperter har en mulig forklaring på misforholdet mellem normer og handlemønstre i forhold til vores madvaner.

Og forklaringen begynder med en kødglad, norsk landbrugsminister.

Kød som rutine i Norge og Danmark

»En kjøttfri middag er ikke en middag.«

Sådan formulerede den daværende norske landbrugsminister Sandra Borch fra Senterpartiet (tidligere Bondepartiet) sig i marts 2023 over for avisen Dagbladet.

Lignende toner har også lydt fra flere danske politikere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) slog under valgkampen i 2022 fast, at en enlig mor med tre børn, »hun laver spaghetti kødsovs«.

Inger Støjberg (DD) har understreget, at hun »elsker kød«. En politiker fra Dansk Folkeparti har kaldt det at spise kød for »et frit valg«, mens en anden fra samme parti har sagt, at Klimarådets medlemmer ikke virker »som nogen, der har særlig meget kendskab til, hvordan danskerne lever, som de er flest«.

»Der er stærke stemmer i det politiske spektrum, som kæmper for, at man ikke skal røre ved kødforbruget,« bemærker Kia Ditlevsen, lektor i madsociologi ved Københavns Universitet.

»Og det påvirker jo også befolkningens opfattelse af, hvorvidt kødreduktion er noget, de skal forholde sig til i deres private husholdninger.«

Samtidig mener hun, at man »skal passe på med at overvurdere normernes betydning for vanerne«.

»I hverdagslivet er madforbrug en rutine. Generelt tænker vi ikke vanvittigt meget over, hvad vi kommer i vores indkøbskurv. Det handler om pris, det handler om, hvad vi er vant til, hvad vi kan lide, hvad vores børn eller partner kan lide,« siger sociologen på baggrund af fokusgruppeinterview i et forskningsprojekt, som hun stadig er i gang med.

Normerne er derfor mere komplicerede end det billede, der bliver tegnet af dem i den norske undersøgelse, hvor man skelner mellem sociale og personlige normer, siger Kia Ditlevsen.

»De fleste har godt hørt noget om, at kød er klimabelastende. Men samtidig er der også en meget stærk social norm om, at det er okay at holde fast i, at kød er en væsentlig del af et ordentligt måltid. Så de sociale normer kan gå i forskellige retninger.«

Det gælder især, når andre emner tager fokus fra klimadebatten, viser den norske undersøgelse.

COVID-19 og inflation øgede kødforbruget

I det nye studie kan man se, hvordan normerne udviklede sig i løbet af en begivenhedsrig periode internationalt, herunder i Norge.

Man kan for eksempel konstatere, at de personlige normer om at spise klimavenligt mister deres afsmitning på kødforbruget i undersøgelsens sidste år, 2021.

Folk begynder med andre ord at fokusere mindre på deres personlige ansvar for at undgå klimakrisen, efterhånden som andre hensyn sætter sig tungt på samfundsdebatten, siger John Thøgersen.

»Vi har undersøgt udviklingen i normerne i en periode, hvor der først kom en COVID-19-pandemi og dernæst høj inflation, og vi spekulerer i, at det store fokus på sundhed og prisstigninger fik folk til at fokusere mindre på klimaet.«

Men man ved ikke med sikkerhed, om det er forklaringen, tilføjer fødevareforskeren.

‘Social tipping point’ når hver fjerde dansker spiser mere kødfattigt

Generelt er der dog langsigtede tendenser til øget bevidsthed om klimabelastning fra produktionen af fødevarer, også i den norske undersøgelse.

Knap halvdelen af danskerne har for eksempel en ambition om at reducere deres kødforbrug, viser et studie fra Københavns Universitet, der blev udgivet i 2022.

Desuden sagde en femtedel af danskerne i august 2023 til Coop Analyse, at de spiser fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk. Altså at de allerede reducerer deres kødforbrug.

Der er bare stadig lang vej, før vi vil se et markant skifte i forbruget, mener John Thøgersen fra Aarhus Universitet.

Han henviser til det, man inden for adfærdsforskningen kalder et socialt ‘tipping point’ for en bestemt type adfærd. Det er det punkt, hvor en ny adfærd har nået et niveau, hvor den bliver opfattet som alment accepteret og derfor begynder at sprede sig markant hurtigere end før.

Vendepunktet varierer, men det sker typisk, når adfærden er blevet normal blandt omkring 25 procent af befolkningen, viser forskning, senest med et studie udgivet i Science i 2018.

Når hver fjerde har indoptaget de nye vaner, stiger andelen, der følger adfærden, hurtigt til op mod 75 procent af befolkningen.

Råd foreslår kødfrie offentlige kantiner

Vejen mod det sociale vendepunkt vil kræve mere politisk handling, siger de danske forskere. For eksempel i form af afgifter eller ændringer i menuen i offentlige kantiner. Begge forslag, som Klimarådet blandt andre er kommet med.

»Hvis man ser kollegaer, chefer og venner spise den samme mad, nedbrydes forestillingen om, at klimavenlig kost kun spises af visse politiske eller ideologiske grupperinger,« skriver rådet i en rapport fra 2023.

»Samtidig kan det give både inspiration og viden om klimavenlig kost, man kan tage med hjem.«

Og det er Kia Ditlevsen enig i.

»Der er lang vej til at ændre fem millioner danskeres individuelle madvaner. Men hvis vi ændrer menuen i alle offentlige kantiner til at blive kødfri, vil det helt sikkert påvirke både normerne og den personlige adfærd,« afslutter hun.

En del af forklaringen på, hvorfor vi ikke opfører os mere klimavenligt, selvom vi anerkender og er bekymrede for menneskeskabte klimaforandringer, ligger i vores psyke. Hør om tre psykologiske smutveje, der afholder os fra klimavenlig adfærd, i Brainstorms podcastepisode i afspilleren herunder: