28-årige Rasmus optrådte på Specialefestivalen: Nu spirer hans forskerkarriere

Lidt tilfældigt kom Rasmus Gustafsson i tanker om et event, han havde hørt om på Aarhus Universitet, hvor han læste en kandidat i statskundskab: En festival for kandidat-dimitterede, hvor man kan fremlægge sit speciale for et publikum.

Han meldte sig til med sit speciale om, hvordan vælgerne forholder sig til politikernes sociale klasse. I september 2021 præsenterede han sit projekt på en af de to scener på innovationshuset Station på Frederiksberg.

»Det var sjovt at få lov til at præsentere det for andre. Og så er det en god sag. Der er mange specialer, som går tabt,« siger Rasmus Gustafsson, der har taget erfaringen med videre i en spirende forskerkarriere på Aarhus Universitet.

Universitetsstuderende får igen i år mulighed for at fortælle et publikum om deres speciale, når festivalen løber af stablen den 5.-6. oktober 2023.

Formålet med festivalen er stadig at give de studerende muligheden for at formidle deres specialer til et publikum. Arrangørerne er Ungdomsbureauet sammen med Station - et innovationshus for studerende.

»Specialefestivalen er en fejring og en hyldest til alle de hundredvis af siders miniforskning, som studerende producerer i deres specialer,« skriver Olivia Orlanda Grant, der er direktør for Ungdomsbureauet, i en pressemeddelelse.

»Vi tror på, at den viden, der skabes i specialerne år for år, kan få et vildt efterliv uden for universitets-matriklen. Med Specialefestivalen skaber vi en unik platform, der giver de dygtige dimittender et talerør til samfundet og verden.«

Politikere skal tilhøre arbejderklassen

I 2021 var Rasmus Gustafsson en af de studerende, som rigtig gerne ville give sit speciale mere liv, efter at han havde knoklet med det i seks måneder.

Hans speciale om, hvordan vælgerne forholder sig til politikernes sociale klasse, var et oplagt emne for ham, da han er meget optaget af klasseteori: Ideen om, at vi i samfundet tilhører forskellige klasser, som er med til at definere, hvem vi er, og hvordan vi handler.

I nyere videnskabelig litteratur diskuteres det, om klasserne stadig er relevante. Det ville Rasmus Gustafsson teste. Derfor kiggede han i sit speciale på, om politikernes sociale klasse har betydning for, om vælgerne vil stemme på dem.

»Min hypotese var, at vi nok vælger politikere fra den klasse, som vi selv tilhører: Lige børn leger bedst,« siger Rasmus Gustafsson.

Han skabte en politiker og opdigtede seks baggrundshistorier: Tre, hvor politikeren tilhørte den højere middelklasse, og tre, hvor politikeren tilhørte arbejderklassen.

Et spørgeskema blev sendt ud, og resultatet var rimelig klart.

»Generelt kunne vælgerne bedre lide politikere, som har en arbejderklassebaggrund,« siger Rasmus Gustafsson.

Årsagen blev han ikke meget klogere på i sit speciale. Han formoder selv, at det kan skyldes en overrepræsentation af akademikere i Folketinget eller en generel tilbøjelighed i befolkningen til at synes bedre om folk fra arbejderklassen end overklassen.

Godt råd: Hold oplægget simpelt

Rasmus Gustafsson lærte noget vigtigt, da han for to år siden gik på scenen og fortalte om sit oplæg under Specialefestivalen. Oplægsholderne har nemlig kun ti minutter til at udlægge deres speciale, som for de fleste har taget et halvt år at få skrevet.

For at klæde Rasmus Gustafsson og de andre oplægsholdere ordentlig på, deltog de dagen før oplægget til en workshop.

Her lærte de, at hemmeligheden bag et succesfuldt oplæg er at formidle det så enkelt som muligt, forklarer han og giver et par gode råd til de kandidater, der skal fremlægge i år:

»Prøv at fokusere på, hvad du gerne vil kommunikere. Kom med en klar pointe, og udfold den så,« siger Rasmus Gustafsson.

I dag er han 28 år gammel og i gang med en ph.d.-afhandling, som indebærer, at han også holder oplæg om sin forskning. Det er derfor ikke sidste gang, han har kunnet bruge de råd til at holde et godt oplæg.

Rasmus Gustafssons ph.d. handler ligesom specialet om politikernes sociale klasse og vælgernes opfattelse af den. Nu fokuserer han mere konkret på politikernes livsstil og håber at kunne bidrage med viden om, hvordan vælgerne forholder sig til politikernes strategiske kommunikation.

Et sjældent tilfælde

Ligesom de øvrige oplægsholdere på Specialefestivalen fik Rasmus Gustafsson værdifuld erfaring i at fremlægge sin afhandling kort og fængende for et publikum. Hans karrierevej derfra er dog et særtilfælde.

Kun få kandidater fra universiteterne kaster sig over en ph.d., når de er færdige med deres speciale. I stedet bruger de den viden, de har indsamlet, på anden vis. Og det er der ikke noget galt i.

Specialearbejdet handler om at lære og at gå i dybden med et emne. Formålet er ikke at få publiceret sit speciale eller at få en forskerkarriere.

»De er jo ikke små Einsteins alle sammen. Der er jo en del, der bare skal bestå. Hovedformålet med specialet er, at alle skal igennem og skrive en opgave, lære af den proces og bedømmes for det,« siger Torsten Iversen, der er professor i jura og institutleder på Aarhus Universitet.

Torsten Iversen bifalder initiativer som Specialefestivalen på Frederiksberg, hvor studerende får mulighed for at formidle deres afsluttende opgave for et publikum. For uanset om et speciale leder til en forskerkarriere eller ej, er det resultatet af måneders arbejde og fordybelse i et emne.

Håber at give specialerne et større liv

På Specialefestivalen får de studerende mulighed for at øve sig i at fremlægge det store arbejde, de har lagt i det, så specialet får mere liv, end det ellers ville få, håber arrangørerne.

Og det er godt, mener Torsten Iversen, som også gerne ser, at de bedste specialer kommer bredere ud end til bibliotekshylderne. På Juridisk Institut bliver de bedste specialer derfor udgivet i tidsskriftet Rettid.

Festivalen afholdes den 5. oktober fra kl. 15:30 og 6. oktober fra kl. 14:50 på Station på Frederiksberg. Det er gratis at deltage. Du kan læse mere om arrangementet her.