110 vikingeforskere er på nippet til at afsløre store opdagelser

I denne uge er der vikingekongres i Danmark.

Det betyder, at 110 vikingeforskere er strømmet til Danmark for at afholde den 18. udgave af en stor international vikingekongres, som både lægger vejen forbi Nationalmuseet i København, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Borgring ved Køge, Museet ved Trelleborg, Ribe Katedralskole, Jelling og Hedeby.

Heldigvis kommer de ikke for at plyndre, men forskerne på kongressen vil i stedet præsentere deres seneste projekter, fund og resultater.

Kongressen er tværfaglig, og derfor vil der være oplæg inden for genrer så forskellige som tolkninger af sagaer, isotop-analyser af vikingesølv og brugen af vikingetiden i moderne populærkultur og politisk ekstremistiske grupperinger.

Det betyder også, at forskerne selv glæder sig til forskellige oplæg, og de har selvfølgelig allerede kigget programmet igennem for at se, hvem de helst vil høre, og hvornår de går på. Lidt ligesom, når vi andre tager på Roskilde Festival.

Vi har spurgt de travle arrangører, hvad de glæder sig mest til at høre om.

»Nå, men så må jeg hellere stoppe med at grave. Jeg står ude på Borgring lige nu,« siger Søren Sindbæk, der er professor på Institut for Kultur og Samfund – afdeling for Arkæologi og kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, i telefonen, da vi fanger ham.

»Jeg glæder mig både til at høre noget om de felter, jeg ikke kender så meget til. Sagaforskere og navneforskere blandt andet. Men på den anden side glæder jeg mig også til at høre det sidste nye om det, jeg ved noget om – altså arkæologien.«

Var de første vikinger voldelige eller fredelige?

Et af de helt store spørgsmål, som vikingeforskere stadig er uenige om, er, hvorvidt de første vikinger, som slog sig ned udenlands, gjorde det ved voldelige erobringer eller fredelige forhandlinger.

Og det er blandt andet denne debat, Søren Sindbæk ser frem til at høre mere om.

»Hvis vikingetiden er defineret af én ting, så er det at sejle ud og ekspandere. Vikingetidens kolonisering af blandt andet Shetlandsøerne og Rusland er noget, man har diskuteret i rigtig mange år, og der er optrukket nogle fronter, hvor nogle mener, det har været mere konfliktdrevet, mens andre mener, det er foregået mere fredeligt,« siger Søren Sindbæk.

Blandt andet har forskere tidligere argumenteret for, at de første vikinger, der slog sig ned på Orkneyøerne i Skotland, har været fredelige, fordi man fandt kamme fra en tidlig periode, som i mikroskopundersøgelser viste sig at være lavet af rensdyrtak.

Og da der ikke var rensdyr i Skotland, tydede det på, at vikingerne havde taget dyr, eller i hvert fald kamme af rensdyrtak, med og altså formentlig kom for at slå sig fredeligt ned og ikke for at gå i krig.

»Men biomolekylære undersøgelser viste senere hen, at det simpelthen ikke passede. De fleste kamme var lavet af kronhjort. Der var dog enkelte af rensdyrtak, men de var dateret til længere fremme i tiden,« siger Søren Sindbæk.

»Men det bliver spændende at høre de nye og forskellige argumenter støde sammen ved en lejlighed som denne, hvor vi både har besøg fra Østeuropa, Nordengland, Skotland og så videre.«

Nye, naturvidenskabelige metoder

Anne Pedersen, der er seniorforsker ved Nationalmuseet og en af arrangørerne til vikingekonferencen, glæder sig til at se, hvad de nyeste naturvidenskabelige metoder kan vise.

»Det er spændende, at der er kommet nye naturvidenskabelige metoder, som måske kan bekræfte noget af det, vi ved om vikingerne fra skriftlige kilder. I nogle tilfælde kan man bruge dem til at komme helt ned og se på enkeltindividers historie og fortælle, hvor de kom fra,« siger hun.

Nogle af de nye metoder, såsom strontium-analyser, kan blandt andet bruges til at vise, hvor en person er vokset op henne. Det var denne metode, der tidligere i år afslørede at skrydstrupkvinden, der dog er fra bronzealderen, ikke var vokset op i Danmark.

Søren Sindbæk arbejder selv med isotop-analyser, som blandt andet også kan bruges til at vise, hvor materialer som sølv i vikingernes mønter stammer fra. Og han fortæller, at teknikkerne er blevet meget bedre de senere år.

»Når man skal bestemme det her på sølv, så skal man bore sig ind til en kerne, og derfor er det ikke blevet gjort så meget, da man helst ikke vil ødelægge genstanden. Men i løbet af de sidste år er lasermetoder blevet almindelige, og med dem kan man skyde med en lille laser, og det betyder, at man ikke behøver ødelægge genstanden kemisk eller tage en relativt stor prøve eller en overflademåling, som tit er skæve (har resultater med stor fejlmargin, red.),« siger han.

»Nu har man i stedet mulighed for at lave mere præcise målinger, hvor man højst er nødt til at bore en lille smule overflade væk.«

Metoden bliver blandt andet også brugt af forskeren Jane Kershaw fra University College London, der også er en af oplægsholderne på konferencen, til at undersøge, hvor meget af vikingernes sølv, der havde oprindelse i de arabiske lande.

»Sådan en måling kan afsløre noget om de internationale forbindelser,« siger Anne Pedersen, der også tidligere har fortalt Videnskab.dk om vikingetidens politik og tradition for at udveksle gaver.

Vikingerne boomer i populærkulturen

Én ting er, hvordan vikingetiden rent faktisk har været, en anden er, hvordan vi forestiller os, den var.

Pernille Hermann, der er lektor i Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet og er med i arbejdsgruppen bag vikingekonferencen, arbejder blandt andet med tolkningerne af de skriftlige kilder som vikingetidens sagaer.

»I modsætning til indenfor arkæologien dukker der ikke bare lige nye skrifter op. I stedet prøver vi at finde nye vinkler på de tekster, vi har. Noget af det nye indenfor den del af forskningen er at se teksterne mere som erindringer. I stedet for at de enten er delt op i enten fakta eller fiktion, så er de de kulturelle erindringer,« siger hun.

Da hun ikke forventer nye fund af tekster til konferencen, glæder hun sig i stedet til de oplæg, der handler om, hvordan vikingetiden gengives i dag.

»Der sker i dag både et brug og sommetider et misbrug af vikingetiden internationalt, og det er måske stærkest der, hvor vikingerne rent faktisk var. For eksempel er der ekstremistiske grupper, som identificerer sig med fortællingen om den nordiske race,« siger hun.

Det er blandt andet emnet for oplægget af Merrill Kaplan, der er lektor i skandinaviske studier på Ohio State University i USA, som handler om grupper på den ekstreme højrefløj i Nordamerika, der bruger historien om vikingernes tilknytning til Vinland.

»Der er i det hele taget en interesse i Nordamerika for vikingerne, og der er en historisk forbindelse, som er dokumenteret, og der er derudover en stor gruppe, der stammer fra norden, og som udvandrede til Amerika,« forklarer Pernille Hermann.

Vikingerne er populære som aldrig før

Det er dog ikke kun i negativ forstand, at interessen for vikingetiden er høj. Her på Videnskab.dk kan vi godt mærke, at vikingetiden er populært stof blandt læserne, og alle tre forskere, vi har snakket med, er da også enige i, at der er en stor interesse for vikingerne i øjeblikket.

»Der sker virkelig et boom lige nu, og de populære medier har en større indvirkning end tidligere. Der er endda mulighed for at tage en international bachelor-uddannelse i 'viking studies', nu, og de fleste, der starter med at studere vikingetiden, har nok haft en interesse i forvejen, som bunder i populærkulturen,« siger Pernille Hermann.

Og Anne Pedersen har da også et bud på hvorfor.

»Det er en periode som er utroligt fascinerende også uden for forskerrækken, og så er der muligheder for at se vinkler, som er relevante i dag. Hvordan etablerer vi forbindelser internationalt i dag? Kan vi lære noget af, hvordan de har løst tingene tidligere? Det var en periode, hvor der var meget høj mobilitet mellem mennesker. Der var konstant nye impulser og nye ting, man skulle forholde sig til,« forklarer hun.

»Der er også nogen, der siger, at perioden er en form for smeltedigel mellem kulturer, og man kan også sige, at vi befinder os i en form for smeltedigel i dag. Kigger man bagud, kan man måske også få nogle redskaber til i dag.«