Voldtægtsofre lider af en række fysiske sygdomme - også før overgreb

Kvinder, som udsættes for voldtægt, får alvorlige sår på sjælen, der kan være svære at hele.

Tidligere forskning har vist, at størstedelen af de voldsramte kvinder allerede er psykisk syge, inden voldtægten finder sted.

Nu viser et nyt studie, at det ikke kun er psyken, der er belastet i forvejen.

Fysiske sygdomme i galleblæren, gallegangene eller bugspytkitlen samt blindtarmsbetændelse er gennemsnitligt 2-3 gange hyppigere hos kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb sammenlignet med kvinder, der ikke er blevet voldtaget.

Derudover lider mange kvindelige voldtægtsofre af både astma, epilepsi og celleforandringer.

De fysiske sygdomme er tilstede både før og efter overgrebene, og det tyder på, at nogle kvinder er i større fare for forulempelse end andre.

»Forskellen mellem kvinder, der har været udsat for voldtægt, og kvinder, som ikke har oplevet seksuelle overgreb, viser, at voldtægtsofre ikke er et tilfældigt udsnit, men at de af forskellige grunde har en større risiko for overgreb,« siger professor Øjvind Lidegaard, der er medforfatter til studiet og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet.

Stor sårbarhed gør voldtægtsofre mere udsatte

Sammen med sine kollegaer har Øjvind Lidegaard analyseret sundhedsdata fra 2.501 kvinder, der har været tilknyttet Center for Seksuelle Overgreb i København.

Dataen dækker over 10 år af kvindernes liv, nemlig 5 år før voldtægten fandt sted og 5 år efter. Gennem en sammenligning med sundhedsdata fra 10.004 kvinder, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb, er forskerne nået frem til et resultat, som Øjvind Lidegaard selv kalder »kontroversielt«.

»Nogen vil tolke det som et udtryk for, at kvinder ikke tager fysisk skade af en voldtægt. Men det er ikke det, der er budskabet. Det er vigtigt, man forstår, at resultaterne er udtryk for, at der er en generel større sårbarhed hos mange af disse ofre. En sårbarhed, som også var til stede inden overgrebet,« fastslår han.

Alkohol er et stort problem

Sårbarheden afspejler sig i en hverdag, hvor et eventuelt manglende overskud kan gøre, at et lægetjek ikke er førsteprioriteten.

»Kvinder, som ikke ikke går til regelmæssige screeninger, har også en højere risiko for celleforandringer på livmoderhalsen, og det at gå til regelmæssige screeninger for celleforandringer og få vaccine mod livmoderhalskræft kræver en vis grad af struktur i hverdagen,« siger Øjvind Lidegaard.

Han peger på, at alkohol ofte spiller en stor rolle i forbindelse med en voldtægt.

»En af de ting, man som kvinde selv kan gøre for at mindske risikoen for overgreb, er at lade være med at 'drikke sig i hegnet'. Det kan lyde moraliserende, men det er altså en af de klare risikofaktorer, vi kan identificere,« siger Øjvind Lidegaard.

Frygt for stigmatisering gør kommunikationen svær

De nye forskningsresultater bidrager ifølge Øjvind Lidegaard med vigtig viden, der kan hjælpe skoler og sundhedspersonale med at sætte ind de rigtige steder.

Samtidig er han opmærksom på, at emnet er meget følsomt, og at udbredelse af den nye viden let kan skabe et stigmatiserende billede af de kvinder, som udsættes for voldtægt.

Det er en bekymring, han deler med professor Ask Elklit fra Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet, der selv har forsket i både den fysiske og psykiske sundhed blandt voldtægtsofre.

»Jeg synes, at resultaterne er både interessante og vigtige, men de er også svære at kommunikere ud. Det er svært at gå ud i offentligheden og sige: "Nu skal I høre. Det er den her slags mennesker, der bliver voldtaget." Det kan blive opfattet, som om man siger, det er deres egen skyld, de bliver voldtaget. Og det er det selvfølgelig ikke,« forklarer han.

Seksuelle overgreb finder sted i særlige miljøer

Alligevel understreger Ask Elklit, at der er tale om en gruppe af kvinder, hvor langt de fleste har en række sociale fællestræk, som uundgåeligt skaber et stereotypt billede.

»Mange af de kvindelige voldtægtsofre omgås nogle typer og venner, som har store sociale problemer, og det er heriblandt, de seksuelle overgreb finder sted. Vi ved, at risikofaktoren hænger sammen med omgangskredsen, miljøet og de sociale problemer, som er til stede her,« siger han.

Undervisning skal oplyse de unge

Begge forskere er dog enige om, at der er hårdt brug for øget oplysning på området, særligt blandt de unge.

En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd over voldtægter begået i årene 2008-2012 viser, at 25 procent af ofrene var 18 år eller yngre, da overgrebet fandt sted, mens halvdelen var 23 år eller yngre.

Forskerne peger i den forbindelse på, at folkeskolerne har et ansvar for at undervise begge køn i, hvordan de sender og tolker signaler, så der ikke opstår misforståelser, som i værste tilfælde fører til seksuelle overgreb.

Det handler ifølge Øjvind Lidegaard om at lære de unge at sende klare signaler, der ikke misforståes af modparten.

»I øjeblikket taler vi meget om digital pornoficering, hvor billeder bliver spredt af personer mod deres ønske og viden. Det er igen et udtryk for manglende fokus på disse ting i de uddannelsesinstitutioner, hvor de unge færdes, og det skal der tages hånd om.«

»Meget forebyggelse handler om, at man får italesat problemerne, før de opstår, og etablerer en kultur, hvor vi lærer at udtrykke os umisforståeligt,« siger Øjvind Lidegaard.