Skal vi give grønt eller rødt lys til førerløse biler? Det er umiddelbart nemt at svare på: Bilerne skåner miljøet, larmer mindre og er langt sikrere at køre i.
\ Autopilot i Tesla forhindrede ikke dødsulykke
7. maj 2016 i Florida, USA, skete den første dødsulykke i en Tesla med autopiloten aktiveret.
En lastbil trak ud foran elbilen, og den selvkørende funktion reagerede ikke. Det resulterede i, at bilisten mistede livet.
Når Teslas autopilotsystem er aktiveret, kan bilen ellers både skifte kørebane, justere hastighed og bremse.
De amerikanske myndigheder har annonceret, at de nu vil indlede dybdegående undersøgelser af den selvkørende funktion i Teslas populære Model S-bil.
Men som du kan se i videoen ovenfor, opstår der et svært dilemma, når talen falder på netop sikkerheden. For hvem bør bilen redde, hvis der opstår en ulykke: Passageren eller fodgængeren?
Det spørgsmål har et forskerhold stillet en gruppe amerikanske borgere, og her mener flertallet, at fodgængerne bør reddes, hvis de er i overtal. Samtidig er der - måske ikke overraskende - lav tilslutning til selv at købe en bil, der er programmeret til at ofre passageren, skriver Livescience.com.
Resultaterne, som er publiceret i Science, er udtryk for et moralsk paradoks:
»Folk vil det, som gavner det fælles bedste, men de vil samtidig ikke selv risikere noget og ønsker derfor at købe biler, der prioriterer deres egen sikkerhed,« siger datalog og lektor ved MIT, Iyad Rahwan, der er medforfatter til det nye studie, til Livescience.com.
Ingen vil eje en troløs bil
I den ene undersøgelse, forskerne har foretaget, svarer 76 procent ud af 451 amerikanske statsborgere, at
fodgængerne bør reddes, hvis de er en flok på over 10, og der kun er én passager i bilen.
Samtidig viser en anden undersøgelse foretaget af samme forskerhold, at den individuelle vilje til at købe en førerløs bil, der er programmeret til at ofre passagereren, er sparsom. Blandt 259 adspurgte ligger den gennemsnitlige velvillighed på 30 ud af en 100 trins skala. (Se grafen nedenfor)
Resultaterne peger på, at både forskere og producenter har en vanskelig udfordring at løse.
Hvis de ender med at udstyre bilerne med de algoritmer, som har til formål at minimere antallet af ulykker og dermed tabte liv, risikerer de samtidig at gøre de førerløse biler uattraktive, fordi ingen gider købe en bil, der er troløs.
»Det moralske dilemma med førerløse biler er noget, der er helt nyt. Vi taler om at eje et objekt, som du interagerer med hver dag, velvidende, at dette objekt kan beslutte at dræbe dig i visse situationer,« siger medforfatter til studiet Jean-François Bonnefon, som er forskningsleder ved the Toulouse School of Economics i Frankrig, til Livescience.com.
»Jeg er sikker på, du heller ikke ville købe en kaffemaskine, der i nogle tilfælde er programmeret til at eksplodere i dit ansigt,« konstaterer han.
Er lovgivning løsningen?
Spørgsmålet er derfor, om man bør gå ind og lovgive om, hvordan bilerne skal programmeres.
Forskerne mener, at man uden en lovmæssig regulering og grundet økonomiske hensyn vil tvinge bilproducenter til at programmere førerløse biler, som har en indbygget passager-beskytter-funktion. Men dermed ryger hele ideen om at nedbringe antallet af dødsulykker i trafikken pludselig.
Det handler derfor om at tage forbrugernes holdninger alvorligt, og at man samtidigt sikrer, at implementeringen kommer til at ske.
»Mens vi arbejder på at gøre teknologien mere sikker, er vi også nødt til at erkende de psykologiske og sociale udfordringer, som opstår,« siger Iyad Rahwan til Livescience.com.
