Vioxx lindrede ledsmerter og var i adskillige år et populært lægemiddel mod gigt.
Men så blev det afsløret, at Vioxx øgede risikoen for dødelige hjerteproblemer og blodpropper, og lægemidlet blev trukket tilbage.
\ Historien kort
- Tilbagetrækningen af gigtmidlet Vioxx havde store negative konsekvenser for arbejdsdeltagelsen.
- Forskerne fandt også kønsforskelle og forskel mellem gifte personers og enliges respons på tilbagetrækningen.
- Her forklarer forskeren bag studiet, hvorfor det forholder sig sådan.
Alene i Norge registrede man 18 dødsfald som følge af bivirkninger af medicinen.
Èn af dem var Eiler Wang, der døde af en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), mens han i 1999 testede medicinen for lægemiddelselskabet.
Havde effekt på arbejdsdeltagelsen
»Introduktionen og tilbagetrækningen af Vioxx, et lægemiddel hovedsagligt beregnet til gigtpatienter, udgjorde et naturligt eksperiment,« siger Aline Bütikofer, der er økonom og lektor ved Norges Handelshøjskole i Oslo.
Det satte hun sig for at studere nærmere sammen med sin kollega Meghan Skira, der er lektor ved Georgia University.
Ved hjælp af norske data analyserede de den effekt, Vioxx havde på arbejdsdeltagelsen blandt patienter med ledsmerter.
\ Læs mere
Økonomisk effekt
Vioxx leverede smertelindring ved ledsmerter uden at forårsage maveblødninger, hvilket var en almindelig bivirkning ved tidligere lægemidler mod ledsmerter.
Forskerne fandt, at de negative konsekvenser for arbejdsdeltagelsen af tilbagetrækningen af pillen var større end de positive følger af, at lægemidlet blev introduceret.
Antallet af dage, som personer med ledsmerter var sygemeldt, faldt med mellem 7 og 12 procent, da Vioxx blev lanceret på markedet, sammenlignet med en tilsvarende periode, før pillen blev tilgængelig i Norge.
Da Vioxx blev trukket tilbage fra markedet, steg antallet af sygedage for denne patientgruppe med 12 til 16 procent i forhold til perioden før lanceringen.
Mange gigtpatienter røg ud af arbejdsmarkedet igen. Risikoen for at ende med invalidepension blandt personer med ledsmerter steg også efter tilbagetrækningen af Vioxx.
Stigningen var mellem 6 og 15 procent i forhold til perioden før introduktionen.
Stor skuffelse
Men hvorfor var effekten af tilbagetrækningen af pillen så stor? Det findes der flere mulige forklaringer på, mener Aline Bütikofer.
Én mulig forklaring er, at Vioxx blev introduceret over tid, men trukket tilbage fra markedet meget hurtigt.
En anden forklaring kan være, at patienter og læger har forskellige beslutningsprocesser.
»Det tog nogle år, før Vioxx-salget var på sit højeste, fordi lægerne først skulle opbygge erfaringer med lægemidlet og beslutte sig for, hvilke patienter der skulle skifte til Vioxx.«
Derudover tyder studiet på, at tilbagetrækningen af Vioxx førte til stor skuffelse blandt de patienter, der havde oplevet en god effekt,« forklarer Aline Bütikofer.
Flere kvinder end mænd forlod arbejdet
Både mænd og kvinder risikerer at lide af ledsmerter som følge af slidgigt. Alligevel havde tilbagetrækningen af Vioxx en større effekt på kvindernes sygefravær.
»Det stemmer overens med andre studier, som har fundet kønsforskelle i sygefraværet,« fortæller Aline Bütikofer.
Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvad årsagen til forskellen skyldes, men de mener, at det muligvis har noget at gøre med den dobbelte byrde, som mange kvinder har.
»Mange kvinder har flere forpligtelser og skal både klare de fleste huslige og familieforpligtelser samt arbejdet; noget som kan påvirke deres evne til at tackle negative helbredschok,« udtaler Aline Bütikofer.
Større effekt blandt enlige end gifte
Forskerne fandt også, at tilbagetrækningen af Vioxx havde forskellig effekt på enlige og på gifte, når det gjaldt risikoen for at ende med invalidepension.
»Da Vioxx blev introduceret, reagerede enlige personer mere positivt end gifte personer. Invalideriskoen for enlige personer faldt. En større procentdel af gifte personer endte med invalidepension, da lægemidlet blev trukket tilbage fra markedet,« fortæller Aline Bütikofer.
Forskerne mener, at det muligvis skyldes, at enlige personer er mere afhængige af indkomsten end gifte personer, og i mindre udstrækning har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet og leve af invalidepensionen.
»Gifte personer har almindeligvis mere end én indtægtskilde, så derfor er det forventeligt, at de reagerer mindre på, at lægemidlerne bliver introduceret og mere på, at de bliver trukket tilbage igen,« udtaler Aline Bütikofer.
Stof til eftertanke
Tore Johnny Olafsen, 51 år gammel og fra Trondheim, brugte Vioxx i en periode i slutningen af 1990’erne, efter at han blev dignosticeret med slidgigt.
»Jeg var plaget af en tandpineligende smerte i hofterne om natten og brugte Vioxx i en kort periode. Det havde en rigtig god effekt,« udtaler han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Men efter kort tid fik han besked fra lægen om at gå over til et andet middel. Da havde han allerede fået besked om, at der blev sat spørgsmålstegn ved, hvor sikker medicinen var.
Tore Johnny Olafsen, der arbejder som lærer, var dog aldrig så plaget af smerterne, at han var sygemeldt.
»Men det er da stof til eftertanke, at Vioxx senere blev trukket helt tilbage fra markedet på grund af risikoen,« fortæller han.
Tore Johnny Olafsen, der også er uddannet sygeplejer, forhørte sig blandt sundhedsfagligt personale i omgangskredsen. De forsikrede ham om, at hans kortvarige brug ikke udgjorde en forhøjet risiko.
Tore Johnny Olafsen tog Vioxx i en periode, hvor sygdommen var aktiv.
»Jeg har dårlige og gode perioder, og nu bruger jeg Naproxen en gang imellem,« udtaler han.
Tore Johnny Olafsen har fundet fremt til, at det er godt for hans hofter, hvis han er aktiv og gerne i kuperet terræn.
Effekt på arbejdsdeltagelsen
Mens Vioxx holdt personer med ledsmerter på arbejdsmarkedet, var tilbagetrækningens økonomiske konsekvenser store – både for arbejdstagere og arbejdsgivere.
\ Gigtmidlet Vioxx
Vioxx kom på markedet i 1999 og blev anvendt som et smertestillende lægemiddel til behandling af for eksempel gigtpatienter.
I 2004 blev produktet trukket tilbage fra markedet af producenten selv, da det viste sig, at Vioxx øgede risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen.
Da salget var på sit højeste i Danmark i 2002, brugte omkring 75.000 patienter Vioxx.
»En asymmetrisk effekt på sygefraværet har også konsekvenser for lægemidlernes godkendelsesproces og for forudsigelsen af konsekvenserne ved tilbagetrækningen af lægemidler,« udtaler Aline Bütikofer.
Når myndighederne skal godkende præparater, er det vigtigt også at tage lægemidlernes effekt på arbejdsdeltagelsen med i betragtningen, mener forskerne.
»At se på effekten på arbejdsmarkedet – og ikke bare på kliniske udfald og medicinske omkostninger – kan have afgørende implikationer for de nationale sundhedssystemer,« mener Aline Bütikofer.
18 dødsfald i Norge
Vioxx virkede betændelsesdæmpende og smertestillede på ledsmerterne uden at forårsage maveproblemer. Det blev godkendt som et receptpligtigt lægemiddel i Norge i 1999, men så blev det afsløret, at tusindvis af patienter havde mistet livet som følge af alvorlige bivirkninger.
Lægemiddelvirksomheden Merck forsøgte at skjule den øgede risiko for hjerte- og karsygdomme, som blev registreret ved afprøvningen. Merck offentliggjorde ikke den forhøjede dødsrisiko blandt forsøgsdeltagerne i forhold til kontrolgruppen.
Eiler Wangs efterladte er overbeviste om, at det var derfor, at han døde.
Senere viste et studie, at Vioxx resulterede i, at dødsrisikoen for hjerteinfarkt blev tredoblet, og i alt fik 14 patienter medhold i erstatningskravet fra Norsk Patientskadeerstatning.
\ Læs mere
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
