Brug af stamceller har i mange år været almindeligt i behandlingen af eksempelvis blodsygdomme eller sygdomme i immunforsvaret.
Til gengæld ved forskerne stadig meget lidt på en række andre områder. For eksempel går der formentlig 10-20 år, før stamceller kan bruges i behandlingen af sukkersyge, eller før forskerne har kortlagt stamcellerne bag kræftsvulster.
Det var beskeden, da Danmarks førende forskere inden for stamceller for nylig mødtes på en konference i København for at præsentere den nuværende viden inden for stamcelleforskning.
Videnskab.dk var med og har bedt en af deltagerne på konferencen, lektor og stamcelleforsker Trine Fink fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, om at give os en status på stamcelleforskningen.
Mange forskellige typer stamceller
Trine Fink forklarer, at der findes mange forskellige typer stamceller, og forskningen er ikke nået lige langt inden for alle områder.
»For eksempel kan forskerne stadig ikke bruge stamceller til at behandle sukkersyge eller Parkinsons sygdom, men på andre områder er forskerne relativt tæt på at kunne bruge stamceller i behandling. Det er for eksempel muligt i dag at udvikle knogler, brusk, sener, fedtvæv og nye blodkar af stamceller,« fortæller hun.
Stamceller kan inddeles i fem grupper
Stamceller er celler som i princippet kan udvikles og specialiseres til at fungere som en hvilken som helst type celler i kroppen.
Stamceller kan inddeles i fem hovedgrupper, forklarer Trine Fink:
- Embryonale stamceller
- Bloddannende stamceller
- Mesenkymale stamceller
- Cancerstamceller (kræftstamceller)
- Vævsspecifikke stamceller.
1: Embryonale stamceller (fostre)
\ Fakta
De befrugtede æg, der anvendes til at høste de såkaldte 'embryonale stamceller', er overskydende æg fra kunstige befrugtninger på fertilitetsklinikker, som ellers ville gå til grunde. Det er kun lovligt at anvende æg, der er blevet i overskud i forbindelse med kunstige befrugtninger, og de involverede parter skal give tilladelse til, at æggene må bruges til forskning. Det skal sikre, at der ikke bliver befrugtet æg med det formål at høste embryonale stamceller.
Stamceller fra befrugtede æg (embryo).
På dette område er forskerne stadig meget på grundforskningsniveau, og behandlingsmetoder udviklet på baggrund af embryonale stamceller ligger formentlig 10-20 år ude i fremtiden.
Fordelen ved embryonale stamceller er, at de er såkaldt ’pluripotente’, hvilket vil sige, at de kan bruges til at skabe stort set alle celletyper i kroppen.
Ulempen er til gengæld, at de embryonale stamceller kan være svære at styre under transplantationer. Forsøg på mus viser, de udvikler kræftsvulster efter transplantationer med embryonale stamceller, og den uheldige virkning forsøger forskerne at forstå for at kunne undgå den.
Til de embryonale stamceller hører desuden en gruppe, som forskerne kalder ’inducerede pluripotente stamceller’ (iPSC’s). Kort fortalt kan forskerne få iPSC’s til at ligne en embryonal stamcelle ved at tage en levende hudcelle fra en patient og genmanipulere den.
2: Bloddannende stamceller (knoglemarv)
Også kaldet hemopoietiske stamceller er stamceller fra knoglemarven og navlestregnsblod.
Denne type stamceller har man brugt i 50 år i forbindelse med behandlingen af sygdomme i immunforsvaret og blodsygdomme. (Sidstnævnte behandling, er også er kendt som knoglemarvstransplantation).
3: Mesenkymale stamceller (fedtvæv)
De mesenkymale stamceller er - næst efter bloddannende stamceller - den type stamceller, som er længst fremme i forhold til behandlinger af patienter.
Mesenkymale stamceller kan udvikle sig til at blive til knogler, brusk, sener og fedtvæv, men derudover kan de bruges til at styre heling af væv eller kroniske sår.
Allerede i dag bliver der lavet mange forsøg på mennesker, og ifølge stamcelleforsker Trine Fink forventer forskerne, at de mesenkymale stamceller vil kunne bruges i behandlinger i løbet af 3-5 år.
Fordelen ved mesenkymale stamceller er, at de er nemme at få fat på, fordi de findes i store mængder både i knoglemarv og fedtvæv. Trine Fink forklarer, at man kun behøver 100 ml fedtvæv for at høste den ønskede mængde stamceller, hvilket langt de fleste mennesker er udstyret med.
Ulempen er, at de mesenkymale stamceller endnu ikke kanbruges til at udvikle insulinproducerende celler eller nerveceller.
4: Cancerstamceller (kræftstamceller)
Er dårlige stamceller, der giver sygdom i modsætning til de andre typer af stamceller.
Kræft er skyldes ukontrolleret vækst af celler. En kræftknude består af nogle moderceller, der producerer de andre kræftceller. Man skal derfor af med alle modercellerne, når man fjerner en kræftknude - ellers vil den vende tilbage.
Problemet er, at der findes mere end 200 forskellige kræftsygdomme, og moderkræftcellerne er formentlig forskellige afhængige af typen af kræft. Det er derfor meget svært at finde moderkræftcellen, som det ser ud i dag. Faktisk er chancen 1:100.000 eller måske 1:1.000.000.
Forskerne håber derfor at udvikle en metode, som gør det nemmere at finde kræftcellerne. Samtidigt ønsker de også at udvikle ny medicin, der specifikt går ind og rammer cancerstamcellerne.
5: Vævsspecifikke stamceller (øjet)
\ Fakta
Fakta om 'Danstem' Det første danske forskningscenter i stamceller, Danish Stem Cell Center, 'DanStem', åbnede i begyndelsen af år 2011. Danstem laver grundforskning i stamceller, nærmere bestemt i de såkaldte embryonale stamceller, iPSC's celler og cancerstamceller. Det Strategiske Forskningsråd har støttet oprettelsen af Danstem med 65 milioner kroner. Danstem præsenterede for nyligt sine foreløbige resultater og visioner for fremtiden på en konference i København.
I kroppens væv findes der stamceller, der er med til at forny de enkelte vævstyper.
Et eksempel på det er de såkaldte ’limbale stamceller’, som er stamceller, der findes i øjet. De limbale stamceller er med til at opretholde hornhinden, og forskerne er nået langt med at bruge disse stamceller i kliniske forsøg, hvor forsøgspersonerne havde alvorlige skader på hornhinderne, der blev repareret ved hjælp af stamcellerne.
Ud over de limbale stamceller findes der også andre vævsspecifikke stamceller, f.eks. muskelstamceller, hudstamceller eller stamceller i tarmene, som forskerne stadig mangler at kortlægge.
Forskning kræver tålmodighed
På nogle områder har forskerne altså langt igen, før de kan fremvise resultater. Men der skal tålmodighed til, påpeger Trine Fink.
Grundforskning i stamceller er nemlig uhyre nødvendig, for uden den ville man ikke kunne udvikle lægemidler. Og det er et budskab, som forskerne skal være bedre til at formidle over for befolkningen og politikerne, mener hun.
»De seneste 10 år har politikerne styret forskningen meget - måske fordi det er svært at imponere vælgerne med udsigten til resultater, der ligger 10-20 år ude i fremtiden. Men politiske krav om resultater inden for en given tidsramme giver begrænsninger for forskningen,« siger hun.
Dertil kommer, at resultaterne sommetider kan ende med at udeblive eller vise noget helt andet end forventet.
»Men forskning er aldrig er spildt arbejde. Grundforskning giver uventede muligheder, og vi skal huske, at nogle af de succeser, vi har i dag, skyldes forskning, der er lavet for 20 år siden,« fortæller hun.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
