Det er sæson for solskoldninger. Ud over dårlig samvittighed over at have glemt solcremen skal vi tumle med en tomatrød hud, hvor selv en løsthængende bomulds-t-shirt kan fremkalde et smertehelvede.
Spørg Videnskabens læser, Benjamin Halager, vil gerne vide, hvilke skader sådanne solskoldninger forårsager i huden, som får huden til at skalle af.
»Og hvorfor sker dette egentlig først flere dage efter, at man er blevet solskoldet?« spørger han videre.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Huden heler, når den skaller af
Vi har sendt spørgsmålet videre til en hudforsker på Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling - nemlig overlæge Mette Deleuran, som også er lektor i dermatologi på Aarhus Universitet.
Som mange ved, er det Solens ultraviolette stråler, der er skyld i solforbrændinger. Men derefter kan der gå nogle dage, før vi kan børste hvide flager af hudceller af huden.
»De øverste lag af huden skaller af, når huden er i ophelingsfasen. Så det er et positivt tegn på, at huden er ved at regenerere sig selv, efter den har været syg,« forklarer Mette Deleuran.
Hudceller dør, mens de bevæger sig op til overfladen
Processen er helt normal for huden. De yderste lag af hornceller bliver nemlig hele tiden skiftet ud med nye - også når huden er rask.
Horncellerne bliver først dannet dybest nede i overhuden. Her har de en lille levende kerne.
Kernen taber de, når de bevæger sig op igennem huden. Når de har tabt kernen, er de døde, og til sidst ender de på overfladen af huden, hvor de fungerer som en slags barriere for de celler, som stadig er levende.
\ Hornceller (keratinocytter)
Hornceller, som på fagsprog hedder keratinocytter, er den mest almindelige celletype i overhuden. Celletypen udgør 95 procent af cellerne i overhuden (epidermis).
Keratinocytterne danner proteinet keratin (hornstof), som er vigtig for dannelsen af hudens barriere (hornlaget) i overhuden, hår og negle.
Der sker en konstant nydannelse af keratinocytter fra det nederste lag i overhuden, og cellerne skubbes udad til det yderste lag, hornlaget, hvor de omdannes til skæl.
Udover at keratinocytterne er vigtige for dannelsen af hudens barriere, indgår cellerne også som en vigtig del af hudens immunforsvar gennem produktion af en række interleukiner.
Solforbrændinger dræber levende hornceller
Huden fornyer sig på samme måde, når den er blevet forbrændt.
»Men hvis du får en solforbrænding, så påvirker det også de levende hornceller,« siger overlægen og fortæller, at nogle af horncellerne således dør længere nede i huden, end de ellers ville have gjort.
Solskoldningen resulterer i rødme, varme og hævelse af huden, og i svære tilfælde blæredannelse.
Når huden således skades af den ultraviolette stråling fra Solen, vil der være flere hornceller, der dør end vanligt, og det resulterer i en øget afskalning, når huden heler op igen.
\ Flere får hudkræft
Med danskernes intensive dyrkning af solen og brug af solarier er der sket en stigning i tilfælde hudkræft igennem den seneste årrække.

Kilde: Cancer.dk/ Grafikken kan findes her
Hudens forsvarssystem reagerer langsomt
Huden kan til en vis grad godt beskytte sig selv mod solskoldninger, hvis den får tid til at vænne sig til solen.
Solens stråler aktiverer nemlig de pigmentholdige celler melanocytterne, som med det brune pigment, de producerer og afgiver til horncellerne, fungerer som en barriere for solen.
Det tager dog tid for melanocytterne at blive aktiveret.
Men det er ikke sundt at være brun, selvom man bliver det langsomt, siger Mette Deleuran. Det kan nemlig ligesom solskoldninger være skyld i, at man udvikler hudkræft senere.
Derudover bliver huden tykkere, og man udvikler lettere rynker.
Som tak for det gode spørgsmål sender vi Benjamin Halager en t-shirt, så han kan undgå at blive solskoldet. Hvis skaden er sket, skal vi nok sende en i en ekstra stor størrelse.
Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Så har du også chancen for at vinde en t-shirt.
Lyt til podcasten Hudlægens Bord
Har du lidt for mange gange konsulteret Doktor Google, når du har været i tvivl om, hvorvidt dit udbrud af bumser mon skyldes komælk? Eller om din dyrt indkøbte rynkecreme mon faktisk kan slette alderstegnene på din hud? Så lyt til Hudlægens Bord - Videnskab.dk’s podcast om hudens mange mysterier.
Gennem 12 episoder tager hudlæge Iben Marie Miller sammen med Videnskab.dk’s podcastredaktør, Benjamin D’Souza, et kig i mikroskopet og giver dig den nyeste viden om huden og dens sygdomme.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Hudlægens Bord’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.






























