»MikroRNA er dirigenten i et symfoniorkester«: Forstå årets vinder af Nobelprisen i medicin

I en blot én millimeter lang rundorm (C. elegans) gjorde forskerne Victor Ambros og Gary Ruvkun fra USA i slutningen af 1993 en spændende opdagelse, der skulle vise sig at få enorm betydning.

I den lille, runde orm opdagede de et lille RNA-molekyle ved navnet lin-4, der regulerede udtrykket af andre gener, som var vigtige for larveudviklingen.

Det viste sig at være en banebrydende opdagelse, idet lin-4 repræsenterer det allerførste mikroRNA. RNA er DNA’s fætter, som du kan læse mere om i denne Videnskab.dk-artikel.

Senere er det blevet klart, at gruppen af de små mikroRNA-molekyler påvirker samtlige biologiske processer i vores krop.

30 år efter har deres opdagelse sikret dem verdens nok mest prestigefyldte pris.

De to amerikanske forskere kan fra i dag pynte sig med titlen som nobelprisvindere i medicin 2024. Det kunne nobelpriskomiteen fortælle på et pressemøde fra Karolina Instituttet i Stockholm 7. oktober.

»Det er en fantastisk nyhed. Det er en meget stor dag,« siger Sakari Kauppinen, der er professor og direktør ved Center for RNA Medicine på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

»Jeg har ventet på og også forventet, at den her opdagelse ville føre til en nobelpris,« siger Sakari Kauppinen, som selv forsker i mikroRNA.

Grunden til, at han har været så sikker på, at Nobelprisen på et tidspunkt ville havne hos Ambros og Ruvkun, er, at deres opdagelse har haft »afgørende betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres«.

Dirigenten i et symfoniorkester

Menneskets kromosomer indeholder informationer om kroppens celler. Hver celle indeholder de samme kromosomer – altså samme sæt gener og samme instruktioner.

Men hver celletype har forskellige egenskaber, der opstår på grund af genregulering – og det er her, at mikroRNA molekyler spiller en vigtig rolle.

MikroRNA er bittesmå molekyler, der regulerer andre geners aktivitet. Ét mikroRNA kan regulere mange gener.

»Man kan forestille sig, at mikroRNA er dirigenten i et symfoniorkester,« fortæller Sakari Kauppinen.

I 1993 udkom de første studier i Cell om den nye mekanisme, som de to forskere havde opdaget i rundormen.

Der skulle gå en del flere år, før mikroRNA blev opdaget i mennesker. I tre Science-studier publiceret i 2001 viste forskerne Victor Ambros, David Bartel og Thomas Tuschl for første gang, at mikroRNA findes i både rundormens, bananfluens og menneskets celler.

I dag ved man, at der findes flere end 2.000 mikroRNA’er i menneskets genom.

MikroRNA’s betydning for medicin

I 2002 kunne det første studie desuden fortælle, at mikroRNA er involveret i kræftsygdomme.

Det er da også indenfor medicin mod blandt andet kræftsygdomme, at mikroRNA kan få stor betydning.

Det forklarer Sakari Kauppinen, der nævner, at der er flere kliniske udviklingsprogrammer med mikroRNA-baseret medicin i gang.

»Man kan identificere sygdomsfremkaldende mikroRNA og bruge den viden til at udvikle mikroRNA-målrettet medicin,« fortæller han.

Når sygdom er relateret til mikroRNA, betyder det, at man enten har et overudtrykt mikroRNA, eller at man mangler mikroRNA.

Det kan man forsøge at løse på to forskellige måder:

• Ved overudtrykt mikroRNA hæmmer man dens aktivitet ved brug af en særlig slags genmedicin kalder ASO'er.
• Ved mangel af mikroRNA kan man erstatte med syntetisk mikroRNA.

Sakari Kauppinen har selv været med til at udvikle den første mikroRNA-medicin, kaldet miravirsen, som blev testet på mennesker. Desuden er han medstifter af to mikroRNA-startup-selskaber, som udvikler mikroRNA-målrettet medicin.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke mikroRNA-baseret medicin på markedet, men Sakari Kauppinen spår det en lys fremtid.

»Det her kan få en stor indflydelse på fremtidens medicin mod blandt andet hjertekarsygdomme, bekæmpelse af fedmeepidemi og neurologiske lidelser som epilepsi og Parkinsons sygdom,« siger han.