Flere hjernerystelser kan have længerevarende neurologiske konsekvenser. Det er typisk netop hovedtraumers effekt på hjernen og dens funktion, som forskning i hjernerystelse fokuserer på.
Forskere fra blandt andet Monash University i Australien har dog for nyligt gjort en ny opdagelse i forbindelse med konsekvenser af gentagne hjernerystelser.
I deres studie, der er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports, fremgår det nemlig, at flere hjernerystelser måske kan give tykkere kranier.
Det skriver Monash University i en pressemeddelelse.
Forskerne udførte forsøg på rotter for at komme frem til konklusionen. Først bedøvede de dyrene, og bagefter gav de dem hovedskader, der resulterede i hjernerystelse.
Efter to uger blev en gruppe rotter aflivet, og deres kranier blev så undersøgt for ændringer. Den sidste gruppe af rotter blev aflivet efter 10 uger, og deres kranier blev ligeledes undersøgt for ændringer.
Forskerne kunne herefter blandt andet skabe en tredimensionel billeddannelse af rotternes hoveder. Det gav dem mulighed for at se forskel på kraniernes tykkelse.
Resultatet var, at kranierne havde ændret sig over tid. Knoglerne var både blevet tykkere og mere tætte i områderne, hvor skaden var sket.
Når kraniet bliver tykkere fra hver enkelt hjernerystelse, tyder det ifølge forskerne på, at knoglen forsøger at beskytte hjernen for fremtidige traumer. I teorien er et tykkere kranie en fordel, fordi den fungerer som et beskyttende skjold.
Forskerne er dog ikke sikre på, at det rent faktisk er en god ting, at ens kranie bliver tykkere.
Allerede planlagte, fremtidige studier skal netop undersøge, hvad et tykkere kranie har af betydning for fremtidige hjernerystelser.
Resultater fra forsøg på dyr kan ikke altid bare overføres direkte mennesker. Det kan du læse om i artiklen Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?
jso
