Risiko for frygtet kræftform koblet til blodtype

Der er sket meget inden for udviklingen af kræftmedicin i de seneste år, men ikke for alle former for kræft.

Når det gælder bugspytkirtelkræft - som i gennemsnit hvert år tager livet af 959 personer i Danmark - er der langt mellem lyspunkterne.

Næsten intet er sket i udviklingen af nye behandlingsmetoder.

Der er ikke meget, lægerne kan tilbyde, og sygdommen er i de fleste tilfælde nærmest en dødsdom.

Blot 5 procent af patienterne er fortsat i live 5 år efter diagnosen.

Men for nylig gjorde norske forskere en opdagelse, som måske kan lede os på vej mod en bedre forståelse af, hvad der sætter gang i udviklingen af denne frygtede kræftform - og hvad vi kan gøre for at bekæmpe den.

Forskellig blodtype, forskellig risiko

Ph.d.-kandidat Khadija El Jellas og kolleger ved Haukeland Universitetshospital sammenlignede blodtypen blandt vesterlændinge (personer fra Vestlandet i Norge, red.) med kræft i bugspytkirtlen med to forskellige grupper af mennesker fra samme område i Norge.

Resultaterne indikerer, at der er en sammenhæng mellem blodtype og risikoen for bugspytkirtelkræft.

»Vi fandt, at personer med blodtype A har en lidt forhøjet risiko, mens personer med blodtype 0 er lidt mere beskyttede end gennemsnittet,« fortæller Anders Molven ved Universitetet i Bergen, som leder forskningsgruppen ved Haukeland Universitetshospital.

Det stemmer overens med tidligere studier af befolkningen i andre lande.

Anders Molven understreger imidlertid, at der er tale om små forskelle.

Personer med blodtype 0 kan fortsat blive ramt af bugspytkirtelkræft, og risikoen for at få denne kræftform er fortsat lille for personer med blodtype A.

Alligevel kan korrelationen være interessant. Den kan nemlig være med til at løfte sløret for, hvad der ligger bag den frygtelige sygdom.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Kan påvirke tarmfloraen

Hvad har blodtype egentlig at gøre med kræft? Foreløbigt er ingenting sikkert, men forskerne har et par hypoteser, siger Anders Molven.

Den ene handler om tarmbakterier:

Det, at vi har forskellige blodtyper, betyder egentlig, at vores blodceller ikke er helt ens. På ydersiden af visse proteiner i blodcellerne, sidder der nemlig særlige sukkermolekyler - og de kan være forskellige.

Personer med blodtype A og B har et ekstra sukkermolekyle sammenlignet med personer med blodtype 0.

Det er derfor, det kan volde problemer i forbindelse med blodtransfusioner, hvis en person med blodtype 0 får A-blod.

Modtagerens immunforsvar opfatter A-sukkermolekylerne som fremmedlegemer, der ikke hører til i kroppen. Derfor igangsættes en voldsom immunreaktion.

De seneste års forskning har vist, at de særlige sukkermolekyler ikke bare er at finde på blodcellerne, men også på visse celler i tarmene. Det betyder, at forskellige tarmbakterier i forskellig grad fæstner sig på tarmcellerne med A-, B- eller O-molekyler.

»Der er ret gode beviser på, at forskellige blodtyper kan resultere i forskelle i tarmfloraen. Vi ved også, at tarmfloraen kan påvirke visse former for kræft. Man kan tænke sig, at blodtypen ændrer tarmfloraen, hvilket igen påvirker risikoen for kræft i bugspytkirtlen,« siger Anders Molven.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Kan skyldes immunforsvaret

En anden hypotese handler om immunforsvaret, som er afgørende for kroppens evne til selv at bekæmpe kræft.

Anders Molven fortæller, at kræftceller ofte ændrer molekylerne, som sidder på overfladen. Nogle gange bliver de ændret, så de minder om de karakteristiske sukkermolekyler på blodlegemerne, for eksempel A.

I så fald vil immunsystemet i et menneske med blodtype A ikke opleve kræftcellen som fremmed.

Men det vil immunsystemet i en person med blodtype 0. På denne måde vil personer med blodtype 0 forsvare sig bedre mod sådanne kræftceller.

Derudover har forskergruppen fundet noget fascinerende: Det ser ud til, at blodtypen på en eller anden måde påvirker, hvad der sker i bugspytkirtlen.

»Vi har studeret ét af de fordøjelsesenzymer, der produceres og udskilles i bugspytkirtlen,« forklarer Anders Molven.

Det viste sig forbløffende nok, at dette enzym også havde blodtypens sukkermolekyler på ydersiden.

»Der findes altså et almindeligt enzym i bugspytkirtlen, der modificeres i forhold til blodtypen. Nu spekulerer vi på, om det har noget at gøre med risikoen for kræft.«

Måske via påvirkning af tarmfloraen?

Anders Molven mener, at fundene i enzymet kan være forenelige med både hypotesen om ​​tarmfloraen og hypotesen om immunsystemet - til og med begge to samtidig. Forskerne er imidlertid langt fra at stå med endegyldige svar.

Professor Caroline Verbeke ved Universitetet i Oslo er alligvel optimistisk. Hun er leder af 'Pancreaskreft Nettverk Norge', der arbejder for bedre behandling af kræft i bugspytkirtlen.

»Resultaterne er interessante, fordi de sammenkobler ting, som man ikke tidligere har set i en sammenhæng,« siger Caroline Verbeke.

Hun mener, at især fundene af blodtypekarakteristika på fordøjelsesenzymerne er både overraskende og spændende.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvad fundene vil betyde for forståelsen af bugspytkirtelkræft, men i bedste fald kan de levere en bedre mulighed for at forebygge den frygtede sygdom.

»Det er først og fremmest vigtigt at afdække mere om risikofaktorerne ved bugspytkirtelkræft. De fleste kan man ikke gøre noget ved, eksempelvis gener, men hvis det også handler om mikroorganismerne i fordøjelsessystemet, kan man måske påvirke dem. Enhver forbedring på dette felt er kærkommen.«

Mission impossible

Kun lunge-, tyktarms- eller prostatakræft kræver i dag flere liv end bugspytkirtelkræft. Inden vi når frem til år 2030, vil bugspytkirtelkræft dog formentlig ligge på andenpladsen.

Mens de seneste års forskning har forbedret behandlingen for mange andre kræftformer, har udviklingen i bugspytkirtelkræft nærmest stået stille.

»Bugspytkirtelkræft er nærmest blevet ignoreret indtil for kort tid siden,« siger Caroline Verbeke.

Det er nok til en vis grad, fordi det er en meget vanskelig kræftform; en slags ‘mission impossible’ for kræftforskerne.

»Den er vanskelig på alle niveauer!« siger Caroline Verbeke.

I forbindelse med andre kræftformer er det måske én eller få mutationer, som står bag, mens det ved bugspytkirtelkræft er adskillige. Derfor er det også meget vanskeligt at finde en behandling, som virker, forklarer professoren.

»Derudover er der store forskelle i genetiske og epigenetiske forandringer - både fra patient til patient og mellem forskellige dele af samme tumor.«

Det er sandsynligvis årsagen til, at lægerne ikke kan få kemoterapi til at virke på hele tumoren samtidigt.

Bugspytkirtlen ligger desuden i nærheden af store blodkar, hvilket begrænser hvor meget kræftvæv, der kan fjernes ved kirurgi. Tumoren indeholder også en stor mængde bindevæv, som kan hindre kemoterapien i at nå frem til kræftcellerne.

»For lidt over for lang tid«

De mange store udfordringer og den begrænsede succes har lagt en dæmper på forskerinteressen, fortæller Caroline Verbeke.

Forskningsmiljøerne er små og fragmenterede, og unge forskere har skyet dem, hvilket gør det svært at være med i konkurrencen om forskningsfinansiering.

Feltet er havnet i en ond cirkel.

»Men det er ikke rigtigt over for patienterne. De modtager ikke meget effektiv behandling og har heller ikke mulighed for at deltage i medicinske studier, fordi der mangler penge og stærke fagmiljøer.«

Caroline Verbeke mener, at det er vigtigt at øge bevidstheden om bugspytkirtelkræft både blandt myndighederne og offentligheden for at motivere læger og forskere til at tage kampen op mod udfordringen.

»Det er sket for lidt i for lang tid, og så er det svært at være up to date. Men jeg tror, der begynder at ske noget nu - jeg er optimistisk!«

©Forskning.no. Oversat Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvorfor må man ikke blande visse blodtyper?

LÆS OGSÅ: Din blodtype styrer dit hjertes sundhed​