Der lader til at være ganske bred enighed i Folketinget om at holde godt øje med de næste trin i dansk forskning, som ser ud til at kunne være med til at forhindre, at kvinder taber mere end én graviditet.
Meldinger fra tre partier til Videnskab.dk kommer oven på nyheden om, at læger fra blandt andet Hvidovre Hospital har udviklet en blodprøve til kvinder, der oplever at miste en graviditet.
Resultaterne i studiet, der er blevet udgivet i The Lancet, er »banebrydende«, som Videnskab.dk skrev i artiklen »Banebrydende«: Blodprøve kan måske
forhindre, at kvinder taber mere end én graviditet.
Blodprøven kan give et praj om årsagen til tabet og dermed måske lægge grunden til at forhindre, at kvinden skal opleve et nyt tab.
Ifølge Christoffer Aagaard Melson (V) er forskningen stadig i sin tidlige fase, men derfor er det noget, politikere - og myndigheder - bør »følge tæt«, mener han.
»Der er ingen tvivl om, at det er ekstremt hårdt at miste et barn. Derfor synes jeg, at det lyder enormt spændende, hvis man relativt billigt kan forhindre nogle af de her graviditetstab,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer:
»Så jeg synes, det er noget, vi bør kigge nærmere på, så vi kan få implementeret det, hvis det viser sig, at de her lovende resultater er rigtige. At
det bliver lettere og relativt omkostningslavt at forebygge de her graviditetstab.«
Tidligere hjælp
Tanja Schlaikjær Hartwig er læge og postdoc ved Hvidovre Hospital. Sammen med sin kollega, professor Henriette Svarre Nielsen fra
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, står hun bag verdens største forskningsprojekt Copenhagen Pregnancy Loss (COPL), der har undersøgt fosterets genetik via moderens blod i tidlige graviditetstab.
Hun bemærker, at kvinder i dag først får hjælp – bliver udredt – når de har mistet tre graviditeter.
»Jeg har talt med mange patienter, der efter det andet graviditetstab føler sig magtesløse. De er provokerede over, at de bare skal gøre det én gang til, før nogen tager det seriøst,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig.
Tanja Schlaikjær Hartwig er godt klar over, det er svært at få politikernes opmærksomhed. For alt handler om prioriteringer i sundhedsvæsenet. Og der er mange områder, der kan gøres bedre.
»Så første skridt er at overbevise sundhedsordførerne om, at det skal prioriteres højere, og en oplagt indgang til det er at indføre et tilbud om udredning efter første eller andet tab.«
Skal følges tæt
Videnskab.dk har sendt en forespørgsel rundt til sundhedsordførerne i Folketinget - tre er vendt tilbage: Christoffer Aagaard Melson (V), Monika
Rubin (M) og Kirsten Normann Andersen (SF).
Monika Rubin (M) mener, det er »overvældende positivt«, at der bliver forsket og skabt viden om graviditetstab.
»Et emne, som for mig, både som læge og sundhedsordfører, men også som kvinde og mor, ligger meget nært,« siger hun og tilføjer:
»Udover at det er et underbelyst emne, vil jeg også gerne bidrage til at bryde det tabu, der kan opstå om kvinders tab af graviditet. Derfor pålægger der jo et ansvar på os politikere med at udbrede kendskabet til problemet og hjælpe til med at implementere løsningen, hvis myndighederne anbefaler det.«
Men selvom det kunne være fristende at »love en snuptagsløsning«, er der endnu nogle bump på vejen, mener Monika Rubin. Blandt andet den høje pris på blodprøven.
»Det er blandt andet derfor, vi har nedsat et behandlingsråd - og regeringen ønsker at nedsætte et nationalt tværgående prioriteringsråd - som også ser på det, forskerne selv italesætter, med cost-benefit. Og så bør vi alle sammen respektere arbejdsgangen i Sundhedsstyrelsen, som jeg kan forstå vil komme med en anbefaling, hvis det viser sig at give mening,« siger hun.
Tanja Schlaikjær Hartwig forstår pointen, men beder politikerne have nogle tanker med i baghovedet, når de overvejer prisen på blodprøven.
»Monika Rubin har ret i, at der skal laves en undersøgelse af cost-benefit, inden en test som vores kan indføres for skattekroner. Men vi har set med
egne øjne, hvor betydningsfuldt det er for parrene at blive taget seriøst og få et personligt svar - selv efter første eller andet tab. Prisen vil med sikkerhed også falde over de næste år, hvilket selvfølgelig vil gøre det nemmere at implementere testen bredt.«
»I COPL-studiet arbejder vi også på at finde årsagerne til de graviditetstab, som ikke skyldes fosterets genetik. Vi håber derfor også at kunne forbedre
udredningen og dermed identificere årsager, der kan behandles, og dermed forebygge efterfølgende tab. Sådanne fund vil også gøre det mere aktuelt at indføre en test, der kan afgøre om fosteret havde kromosomfejl.«
Ikke et livsvilkår
25 procent af ønskede graviditeter ender med graviditetstab - og 20.000 kvinder oplever hvert år graviditetstab i Danmark. Derfor er det også et
område, der bør prioriteres, mener forskerne. Men som med andre kvinderelaterede sygdomme har det historisk set været underprioriteret at
forske i graviditetstab.
»Vi er nødt til at anerkende, at vi skal betragte det mere på lige fod med andre sygdomme - og ikke blot som et livsvilkår,« siger Tanja Schlaikjær
Hartwig og henviser til, at det rammer så mange, at alle formentlig kender nogen, der har oplevet det.
Det ved Kirsten Normann Andersen (SF) alt om. Hun har selv oplevet uønskede aborter og ved derfor, hvor svært det er. Derfor kan hun også forestille sig, at blodprøver kan blive et vigtigt supplement til undersøgelser om, hvad der er gået galt.
»Jeg er glad for forskning, som kan give os mere viden om, hvorfor så mange gravide taber et foster tidligt i graviditeten. Og det vil være banebrydende, hvis forskning også kan give den gravide et svar på, om der er forhold hos moderen, som potentielt kan forebygges, så fremtidigt tab af foster kan undgås,« siger hun og tilføjer:
»Det er mit håb, at de svar, som en blodprøve kan give, måske også kan give svar på, hvordan et par kan øge deres chancer for at gennemføre en
graviditet ved hjælp af konkrete behandlingsmæssige eller forebyggende tiltag.«
Stor patientgruppe
Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem gentagne graviditetstab og komplikationer, når kvinderne senere bliver gravide, men også større risiko for sygdomme senere i livet.
»Vi ved endnu ikke hvorfor,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig og tilføjer, at det kan være en fælles mekanisme, der medfører tab og komplikationer, eller at tab trigger mekanismer i kroppen, der gør, at kvinder senere bliver syge.
Ifølge forskerne bag det nye studie er det med til at gøre, at graviditetstab bør prioriteres højere i sundhedsvæsenet.
»Hvis vi kan blive klogere på denne sammenhæng ved at fokusere på tab af raske fostre i opsporing af senere sygdom, vil der potentielt være
meget at spare, fordi det er så stor en patientgruppe,« siger Tanja Schlaikjær Hartwig.
Kirsten Normann Andersen anerkender, at det er fysisk og psykisk belastende for et par at miste en ønsket graviditet, og at det kan påvirke
helbredet på længere sigt, hvis ønsket om et barn ikke går i opfyldelse. Derfor er det afgørende at fortsætte arbejdet med at forklare - og ikke mindst
forebygge uønsket tab af graviditet.
»Jeg tror imidlertid også, at en cost benefit-analyse vil vise, at der vil være sammenhæng mellem, at man sundhedsfagligt faktisk er i stand til at
forebygge uønsket tab af graviditet. Det uagtet, at jeg anerkender, at det er lettere at leve med et tab, hvis man også kan få en forklaring,« siger hun.
Forskerne håber på forandring for de gravide. De føler, at tab af graviditet ikke har fået den opmærksomhed og den pose penge, som andre politisk
interessante områder som cancer, psykiatri og børneområdet har fået.
»At være gravid og føde er noget af det mest fundamentale – men underligt nok er problemer relateret til graviditet og fødsel ikke blevet regnet som
rigtige sygdomme. Måske fordi det netop er så fundamental del af livet, at følgevirkninger også opfattes som naturlige,« siger Henriette Svarre Nielsen.
