Tankevækkende: Immunsystemet husker den første graviditet

Hukommelse er ikke kun forbeholdt hjernen.

Immunsystemet har også en god hukommelse, og det har længe været kendt, at immunsystemet besidder mekanismer, der husker en infektion med en bestemt virus eller bakterie.

Imidlertid tyder ny forskning på, at kvindens immunsystem også er i stand til at huske mødet med det første foster. Det kan muligvis have betydning for dine efterfølgende graviditeter.

Denne sidste artikel i serien om graviditet og immunsystemet handler netop om denne kropslige hukommelse, og hvorfor vi har brug for forskning i, hvordan den første graviditet bliver hængende som et minde i moren.

Din krops 'huskeceller' hjælper til ved anden og tredje graviditet

Den immunologiske hukommelse beskytter os mod virus, bakterier, svampe og parasitter. Det er også den hukommelse, vi udnytter, når vi bliver vaccineret, og som ligger i betegnelsen 'immunitet'.

Vores immunsystem er uddannet til at kunne kende forskel på egne og fremmede celler og organismer.

Første gang vores immunsystem møder en trussel – for eksempel en virus eller bakterie, når vi bliver syge – vil forskellige typer celler i immunsystemet som små soldater forsøge at bekæmpe infektionen.

Når fjenden er nedkæmpet vil enkelte, såkaldte 'huskeceller', blive tilbage. Disse celler patruljerer kroppen og kan hurtigt slå alarm, hvis den samme fjende skulle vise sig igen.

Men det er ikke kun bakterier, virus og parasitter, som vores immunsystem husker. Som sagt peger flere og flere forskningsstudier i retning af, at den første graviditet huskes af kvindens immunsystem.

Det kan måske være med til at forklare, hvorfor anden og tredje graviditet ofte kan føles nemmere end den første – kvindens immunsystem har gennem første graviditet lært, hvordan en graviditet skal håndteres og kan derfor gøre det bedre i efterfølgende graviditeter.

Måske starter uddannelsen af kvindens immunsystem allerede ved ubeskyttet samleje

Immuncellerne er vigtige for en sund graviditet. Som du kan læse om i en tidligere artikel, har fosteret arvet halvdelen af sine gener fra faren, hvilket betyder, at mange af de proteiner, som findes på fosterets celler, opfattes som fremmede af kvindens immunsystem.

Kvindens immunceller skal derfor uddannes til at acceptere, at fosteret er til stede i kvindens livmoder: Der skal udvikles immuntolerans.

Immuncellerne lærer således i den første graviditet at acceptere fosteret, og i efterfølgende graviditeter kommer de føromtalte 'huskeceller' i aktion for at sikre en sund graviditet.

Kvindens immunsystem trænes dog muligvis i at acceptere en graviditet allerede før graviditeten. Mandens sæd indeholder nemlig også proteiner, der påvirker kvindens immunsystem.

Selvom det er kontroversielt, så tyder nogle studier på, at kvinder, der har kendt sin partner længe og dyrket ubeskyttet sex, oftere har en ukompliceret første graviditet.

Det er derfor muligt, at udviklingen af denne immuntolerans og en del af denne hukommelse starter allerede ved ubeskyttet samleje.

Dræberceller, der husker

Én type immuncelle kaldet 'de naturlige dræberceller' har en særlig betydning for, hvordan en graviditet forløber. Dræbercellerne, hvis navn i fagsprog er 'Natural Killer'-celler eller blot forkortet NK-celler, sætter normalt ind og dræber virusinficerede celler eller kræftceller.

I kvindens livmoder, hvor de udgør helt op mod 70 procent af alle de hvide blodceller, spiller de dog en helt anden rolle. Her er NK-cellerne vigtige for dannelse af moderkagen og for at få etableret tilstrækkelig blodtilførsel til det voksende barn.

Noget af den nyeste forskning har også vist, at disse celler er i stand til at huske og lære fra en tidligere graviditet. Huske-dræbercellerne, som har fået navnet PTdNK (Pregnancy-Trained Decidual Natural Killer cells), uddannes i første graviditet og er mere aktive i efterfølgende graviditeter.

B-celler og antistoffer bliver i blodet lang tid efter første graviditet

Dræbercellen er ikke den eneste, der husker og lærer fra en graviditet: Andre immunceller som 'hjælper-T-cellerne' eller B-cellerne har også stor betydning for graviditeten.

Hjælper-T-cellen kan bedst sammenlignes med en dirigent eller general, der regulerer 'slagets gang' og uddannelsen af de andre immunceller. Ligesom for PTdNK-cellen dannes de regulerende hjælper-T-celler også i første graviditet og ophobes hurtigt i livmoderen ved efterfølgende graviditeter.

En anden type immunceller, de føromtalte B-celler, er derimod bedst kendt for deres evne til at producere antistoffer, for eksempel når man bliver vaccineret.

Antistoffer er proteiner, der binder til overfladen af blandt andet bakterier og derved virker som et flag, der signalerer til andre immunceller, at denne bakterie skal bekæmpes.

Hos den gravide kvinde dannes der antistoffer, som genkender barnets celler – men i stedet for at signalere angreb, signalerer antistofferne, at barnet skal beskyttes mod en immunreaktion. Lidt som et hvidt flag fungerer på en slagmark.

B-cellerne og antistofferne, der dannes under graviditeten, findes fortsat i kvindens blod lang tid efter første graviditet.

Kroppen 'lærer af sine fejl'

Nogle gange forløber den første graviditet ikke, som vi havde ønsket det. For nogle ender det i en abort, andre føder for tidligt, og nogle udvikler svangerskabsforgiftning.

Netop svangerskabsforgiftning er et eksempel på, hvordan kvindens immunsystem kan lære af sine fejl.

Svangerskabsforgiftning optræder hos 2-3 procent af alle gravide. Med flere end 60.000 fødsler i Danmark om året er det rigtig mange kvinder, der er påvirket af sygdommen.

Symptomerne på svangerskabsforgiftning er pludseligt forhøjet blodtryk, påvirkning af organerne og i nogle tilfælde kramper. Det kan i de værste tilfælde have fatale konsekvenser for både mor og barn.

Ofte føder kvinderne for tidligt, får mindre børn, og både mor og barn har større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

Man kender endnu ikke årsagen til svangerskabsforgiftning, men forskning peger i retning af, at immunsystemet ikke accepterer det voksende barn i livmoderen.

En kvinde, der har haft svangerskabsforgiftning i sin første graviditet, vil dog typisk ikke have lige så kraftige symptomer i efterfølgende graviditeter. Kvindens immunsystem har formodentlig 'lært af sine fejl' i første graviditet, og det vil ofte gå bedre næste gang.

Forskning skal undersøge hvordan graviditetshukommelse dannes

Forskningen i immunologisk hukommelse under graviditet er stadig i de indledende faser, så der er endnu meget, vi ikke ved.

Blandt andet ved vi endnu ikke, hvor længe hukommelsen varer, om det har nogen betydning, hvis man skifter partner, eller om immunsystemet hos en kvinde, der oplever gentagne graviditetstab, husker en graviditet som noget farligt og derfor afstøder fosteret.

Ved Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi (CIRRI) på Sjællands Universitetshospital undersøger vi, hvordan immuncellerne interagerer med fosterets celler. Her har vi særligt fokus på nogle specielle vævstypemolekyler kaldet HLA klasse Ib.

Disse proteiner findes på overfladen af fosterets celler og i mandens sæd. Det særlige ved dem er, at de ser ud til at have en vigtig betydning for uddannelse af morens immunceller under graviditeten.

Ved graviditetssygdomme som svangerskabsforgiftning ser man ofte, at fosterets celler har et lavere niveau af HLA klasse Ib og et lavere antal af de graviditetsgavnlige immunceller. Hvilket kan betyde, at de spiller en vigtig rolle for etableringen af en sund graviditet.

Det interessante er, at mange af de forskellige huskeceller genkender disse HLA klasse Ib-molekyler, og det er derfor muligt, at molekylerne også er vigtige for at danne den immunologiske hukommelse under graviditet.

Forskere over hele verden arbejder således på at kunne forstå, hvordan hukommelsen under en graviditet dannes. Når grundlaget for denne forståelse er lagt, så kan man måske også begynde at skubbe immunsystemet i den rigtige retning hos de kvinder, hvor det går galt i den første graviditet.