Der er fortsat mange løse ender i demensgåden, men forskere er blevet mere overbeviste om, at overvægt midt i livet giver en øget risiko for Alzheimers eller andre demenssygdomme senere i livet.
Svenske, franske og hollandske forskere har gennemgået de 27 studier, som har undersøgt denne sammenhæng det sidste årti.
Men midt i livet mener forskerne alderen 38-60 år.
»Vores vigtigste fund er, at de, der er overvægtige i denne periode af deres liv, har en højere risiko for demens, efter de er fyldt 65 år, sammenlignet med normalvægtige.«
Med overvægt mener forskerne en BMI på over 25. Risikoen for at få demens ser ud til at stige jo højere BMI, man har. Sådan lyder det fra Deborah Gustafson, som forsker ved Sahlgrenska akademiet ved Göteborgs Universitet, til forskning.no.
Hun er medforfatter på oversigtsstudiet, der bygger på data fra 120.000 personer fra Europa, Asien og USA. Studiet blev for nylig publiceret i Journal of Alzheimer's Disease. Ifølge Deborah Gustafson har en person med fedme en BMI på over 30.
Overvægt sent i livet beskytter
Jostein Holmen, som er professor i samfundsmedicin ved NTNU, synes, at hovedkonklusionen i det nye studie er tankevækkende.
»Det er den særligt i lys af den globale fedmeepidemi, vi oplever. Selvom de 27 studier ikke alle viser det samme, er mønsteret tydeligt. Så vidt jeg kan vurdere er resultaterne godt underbygget,« siger Jostein Holmen, som blandt andet forsker i demens.
Det nye studie viser også, at overvægt hos folk over 65 år ser ud til at have en helt anden effekt end hos de yngre.
»Hos ældre mennesker ser vi, at fedme har en beskyttende effekt. Demens hos denne gruppe forbindes med de, der er undervægtige, eller har en BMI under normalen. En forklaring på dette kan være, at tidlige symptomer på demens får folk til at gå ned i vægt, og at neurologiske ændringer i smag og lugt påvirker madvanerne,« siger Gustafson.
Systematisk gennemgang er guld værd
Jøran Hjelmesæth, professor ved UiO og leder af Center for sygelig overvægt ved sygehuset i Vestfold, synes at studiet er grundigt udført.
Han stiller sig dog alligevel noget kritisk over for den.
»Artiklen konkluderer med, at der er en sikker sammenhæng mellem fedme midt i livet og senere demens, men den viser ikke, at der er et årsagsforhold mellem disse to faktorer. Rapporten henviser for eksempel ikke til nogen studier, der har set på, om det mindsker risikoen for demens senere i livet at gå ned i vægt, men det skyldes nok, at der ikke findes et sådan studie,« siger han.
Han mener, at der er brug for mere forskning på dette område.
Jøran Hjelmesæth siger, at oversigtsstudier er vigtige.
»Men i dette tilfælde svækkes resultaterne noget, fordi forskerne ikke har udført en såkaldt systematisk gennemgang af litteraturen på området. De har dog gennemgået litteraturen, men ikke ved at følge de klare retningslinjer, der kræves ved systematiske gennemgange,« siger han.
Jostein Holmen er enig i, at systematiske gennemgange er guld værd i forskning.
»Men i dette tilfælde synes jeg ikke, det er et så stærkt modargument, eftersom dette er et relativt nyt forskningsfelt,« siger han.
En ud af flere risikofaktorer
I 2003 kom det første studie, der antydede, at der var en sammenhæng mellem det at være overvægtig midt i livet og at få Alzheimers eller en anden demenssygdom senere i livet.
Gustafson uddyber, at overvægt og fedme midt i livet kun er en af flere risikofaktorer for demens.
»Andre faktorer er for eksempel højt blodtryk, højt kolesteroltal og kardiosvaskulære sygdomme,« siger hun.
Ifølge Deborah Gustafson er årsagerne til de to store opdagelser i rapporten endnu uklare.
Jostein Holmen fortæller, at der fortsat er utrolig meget, forskerne ikke kender til om årsagerne til demens.
»Men det, der måske er mest spændende for tiden, er, at der er kommet flere studier, som tyder på, at det er muligt at forebygge eller udsætte udviklingen af demens. Det giver håb,« siger han.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
