ADHD øger risiko for alvorlig tandlægeskræk

Fem procent af Norges befolkning lider af tandlægeskræk i alvorlig grad. Omkring tre procent af befolkningen har en så ekstrem angst for tandbehandling, at de aldrig tager til tandlægen.

I sin doktorafhandling har Viktor Carlsson ved Universitetet i Göteborg fundet træk, som personer med alvorlig tandlægefobi besidder i større grad end andre.

Voksne med alvorlig tandlægeskræk ser ud til at være generelt utilfredse med deres udseende, især ansigtet og munden, ifølge hans forskning. Utilfredsheden kan kobles til forsømt mundpleje og symptomer på depression og generaliseret angst. Dette er en type angst, som er der hele tiden, og som gør, at man føler sig konstant udmattet.

»Jo mere utilfredse, studiets deltagere var med deres eget udseende, jo flere symptomer havde de på generaliseret angst og depression,« siger Carlsson til forskning.no.

Carlssons studie viser også, at det er mere sandsynligt, at personer med alvorlig tandlægeskræk har symptomer på ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder) end normalbefolkningen.

»Forbindelsen mellem disse lidelser er ny og et utrolig vigtigt og interessant bidrag til fagområdet,« siger Tiril Willumsen, professor i odontologi ved Universitetet i Oslo.

Størst angst hos ADHD-ramte

Doktorafhandlingen består af fire delstudier, og 16 procent af deltagerne i studiet havde symptomer på ADHD. Det var kendt fra tidligere, at denne gruppe også led af alvorlig tandlægeskræk.

»Patienterne, der angav, at de led af ADHD, var blandt dem, der havde den mest alvorlige tandlægeskræk, og som opgav, at de havde utrolig dårlig tandsundhed. ADHD kan være en risikofaktor for at udvikle tandlægeskræk,« siger Carlsson.

Han understreger, at han og medforskerne kun målte symptomer på denne lidelse ved hjælp af spørgeskemaer. Willumsen synes, det er et vigtigt fund, at der er en tydelig sammenhæng mellem tandlægeskræk og ADHD.

»Doktorafhandlingen er grundigt udført og kommer fra et meget anerkendt fagligt miljø,« siger hun.

Fanget i en ond cirkel

Ifølge studiet, undgår folk med tandlægeskræk generelt tandpleje. Den form for angst, som størstedelen af dem lider af, er forbundet med dårlig livskvalitet.

»Mennesker med alvorlig tandlægeskræk er ofte fanget i en ond cirkel, som starter med, at de undgår at gå til tandlægen, fordi de er bange for det. Det betyder, at de får en dårlig tandsundhed, hvilket igen kan føre til skamfølelse, og at de undgår social omgang,« siger Carlsson.

Han opdagede, at kvinder og mænd med tandlægeskræk var lige utilfredse med deres udseende, men at kvinder alligevel oplyste, at de tog bedre vare på deres tænder.

Doktorafhandlingen inkluderer tilsammen 3.500 svenske deltagere, og den finder også en sammenhæng mellem det at ryge og at have tandlægeskræk.

Kognitiv terapi er effektivt

I et andet af delstudierne i doktorafhandlingen blev der lavet en systematisk oversigt over studier, der ser på brugen af kognitiv adfærdsterapi (KAT) i behandling af tandbehandlingsangst. Studiet viser, at det er en effektiv behandlingsmetode for patienter med tandlægeskræk, og det overrasker ikke Willumsen.

»Kognitiv adfærdsterapi er den mest anvendte kliniske behandlingsform mod tandlægeskræk i Norge, særligt i de seneste år. Doktorafhandlingen bekræfter også, at kognitiv terapi er meget effektivt.«

Forskerne fandt opbakning til, at KAT kan dæmpe tandlægeskræk umiddelbart efter behandling og ved opfølgning efter et og to år. De fandt også evidens for, at KAT gjorde patienterne mere villige til at gå til tandlægen. Carlsson understreger, at der er behov for flere studier for at kunne fastslå med sikkerhed, hvor effektiv kognitiv adfærdsterapi er i behandling af tandlægeskræk.

Nedgang i Sverige

Willumsen henviser til et andet nyt svensk studie, som tyder på, at antallet af unge med tandlægeskræk i Sverige faldt fra 38 procent til 13 fra 1973 til 2003.

»Det er en temmelig drastisk nedgang. Der findes ikke nye tal for, hvordan denne udvikling har været i Norge, men der har sandsynligvis også været en nedgang. Større fokus på tandlægeskræk de sidste år, og at folk har fået mindre tandbehandling giver grundlag til at tro det,« siger hun og tilføjer, at negative tandlægeoplevelser er den største risikofaktor for at udvikle tandlægeskræk.

»På den anden side har unge i Norge fået flere psykiske problemer i de seneste år. Tandlægeskræk hænger sammen med den generelle psykiske sundhed, så det øger usikkerheden om nedgangen,« siger Willumsen.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle