Nærdødsoplevelser kan hænge sammen med REM-søvn, indikerer dansk studie

10 procent af os har haft nærdødsoplevelser - åndelige eller fysiske oplevelser af at have været tæt på at dø eller tro sig død, og hvor vi oplever, at vi svæver ud af kroppen, ser kroppen udefra, ser et stærkt lys eller har hallucinationer.

Det viser et nyt dansk studie med deltagere fra 35 forskellige lande.

Studiet blev præsenteret for nylig ved 5th Congress of the European Academy of Neurology i Oslo, men studiet er endnu ikke blevet udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.

Associeret med søvn

Selv om årsagen til oplevelserne stadig er et mysterium, mener forskerne bag studiet, at fænomenet muligvis er knyttet til REM-søvn, som er en fase i vores søvncyklus, hvor vi har de særligt livagtige drømme, og hvor nogle af os endda oplever søvnparalyse.

Forskerne fandt, at der var større sandsynlighed for, at personer, som rapporterede symptomer på REM-søvn eller hallucinationer, umiddelbart før de sover, havde nærdødsoplevelser.

»Identifikation af de fysiologiske mekanismer bag REM-indsovning ved vågenhed kan hjælpe os til at få en større forståelse af nærdødsoplevelser,« fortæller neurolog og forsker bag studiet Daniel Kondziella fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Nærdødsoplevelser: Hvorfor lever bevidstheden, når kroppen er ved at dø?

Mystiske oplevelser

I det nye studie analyserede forskerne tilbagemeldinger fra 1.034 personer fra 35 forskellige lande.

Deltagerne blev spurgt, om de nogensinde havde haft en nærdødsoplevelse, og de, som svarede 'ja', fik udleveret et spørgeskema med 16 spørgsmål.

Spørgeskemaet er baseret på den såkaldte Greyson-skala (se spørgsmålene i boksen under artiklen), der er udarbejdet for at karakterisere og identificere nærdødsoplevelser.

289 deltagere rapporterede, at de havde haft en nærdødsoplevelse, og ud af disse blev 106 - som alle fik en score på mere end 7 - karakteriseret som ‘ægte’ nærdødsoplevelser.

Deltagerne i studiet rapporterede om:

• Unormal tidsopfattelse (87 procent)
• Exceptionel hurtig tankegang (65 procent)
• Exceptionelt livagtige sanseindtryk (63 procent)
• En følelse af at være adskilt fra/have forladt kroppen (53 procent)
• Cirka halvdelen af de deltagere, som rapporterede om en 'ægte' nærdødsoplevelse, fortalte, at den fandt sted i løbet af en livstruende situation, som eksempelvis en bil- eller drukneulykke.
• Den anden halvdel af deltagergruppen fortalte, at oplevelserne fandt sted i løbet af ikke-livstruende situationer, som eksempelvis en fødsel eller oplevelser af intens sorg eller angst.

Derudover rapporterede 47 procent af deltagerne, som havde haft en nærdødsoplevelse, også om symptomer på REM-søvn med lammelse eller hallucinationer, sammenlignet med blot 14 procent blandt deltagerne, der ikke havde haft en nærdødsoplevelse.

Forskerne mener, at denne sammenhæng mellem nærdødsoplevelser og REM-søvn indikerer et pludseligt udbrud af REM-søvnfunktionen i hjernen.

Enkelte falder udenfor

Øystein Buer er hospitalspræst ved Rigshospitalet i Oslo, hvor han medlem af sygeplejerforskergruppen ved akutklinikken. Han var med til at oversætte Greyson-skalaen til norsk i 2016 og var samme år med til at lave en kortlægning af nærdødsoplevelser.

Han synes, at især resultatet på 10 procent af deltagerne med nærdødsoplevelser er interessant.

»Andre studier viser, at cirka 10 procent af hjertestoppatienter menes at have nærdødsoplevelser. I dette studie er det en sammensat gruppe, og det er interessant, at studiet viser samme forekomst af nærdødsoplevelser,« fortæller han.

For at en patient slår ud på Greyson-skalaen, skal han eller hun:

• Score lavt ved 7 kendetegn

eller

• Score højt på 3 kendetegn samt lavt på et kendetegnt

»Vores studier viser, at patienter kan have et kendetegn, som de fæster sig ved, og som de oplever som en nærdødsoplevelse,« fortæller Øystein Buer.

Han mener, at eksperterne risikerer at udelade de patienter, som måske kun har et eller to kendetegn, hvis de udelukkende forholder sig til Greyson-skalaen.

»På klinikkerne hører vi alle historierne, patienterne har om oplevelser knyttet til livstruende situationer. Forskningsprojekter, der har til formål at granske, hvordan patienterne oplever at være døden nær, samt hvordan de tolker deres oplevelser, risikerer at miste værdifuld information ved kun at udvælge de patienter, som falder inden for cut-off.«

Øystein Buer mener, at det er uheldigt, at forskerne udelader informanter, som selv mener, at de har haft dybe oplevelser. Det er patienter, som har behov for samtaler, når de vågner, uanset Greyson-skalaens resultater.

»Patienternes oplevelser og måden, de beskriver dem på, bør vejes op mod den videnskabelige metode,« siger han.

LÆS OGSÅ: Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'

Vi skal tale om det

»I et studie ved Rigshospitalet (i Olso, red.) fandt vi, at patienter kan have nærdødsoplevelser i vågen tilstand, i bevidstløs tilstand, i opvågningsfasen, efter opvågning og i drømme, som beskrevet i artiklen. Nærdødsoplevelserne forekommer altså i forskellige tilstande,« forklarer Øystein Buer.

Samtidig siger han, at vi skal adskille drømme og nærdødsoplevelser, og at der er behov for yderligere forskning.

»Det bør være oplevelser, som kommer i forbindelse med risiko for død, eller en stor frygt for, at det vil ske, ellers kan der være tale om andre slags oplevelser,« siger han.

Øystein Buer fortæller, at han møder patienter med både positive og smertefulde oplevelser.

»Nogle fortæller om et mærkværdigt lys, som de føler sig tiltrukket af. Det kan give et stærkt indtryk. De undrer sig. Hvad er det, og hvordan skal det forstås? Er det noget guddommeligt, eller er der en anden forklaring?«

Øystein Buer mener, at vi bør tale om nærdødsoplevelserne, uafhængigt af om de er dækket af Greyson-skalaen eller ej.

»Det lader til, at vi ikke glemmer nærdødsoplevelserne. Hvis de har en dybere mening, så kan de potentielt gavne os.«

Stigende interesse

Greyson-skalaen bliver indtil videre ikke brugt meget i Norge, men Øystein Buer fortæller, at der er stigende interesse for nærdødsoplevelserne i en klinisk sammenhæng.

»Spørgsmålet er, om nærdødsoplevelserne er vigtige nok. De skal jo konkurrere om de forskningsmidler, som bliver fordelt,« påpeger han.

Øystein Buer mener dog, at det er et meget vigtigt felt.

»Både med tanke på forebygning, og hvordan vi skal forholde os til oplevelserne, når de indtræffer,« slutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er langt flere søvnstadier, end vi kender til

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med kroppen, når vi dør?