I en ny undersøgelse har forskerne indsamlet muselort fra 184 mus fra 7 forskellige laboratorier i 5 forskellige lande.
Muselorten er blevet nøje undersøgt, og dermed er det lykkedes forskerne at lave et katalog over generne i musenes tarmbakterier.
Det kan måske lyde som en bizar biologhobby at dissekere muselort, men ifølge forskerne er der store perspektiver i de små, sorte ekskrementer: Håbet er, at kendskabet til musenes tarmbakterier i sidste ende kan bidrage til forståelsen af sygdomme i mennesker – og til hvordan vi bekæmper dem.
»I de senere år har man fået øjnene op for, at tarmbakterier har en enorm effekt på vores sundhed. Men hvordan det hele hænger sammen, er lettere at undersøge i mus end i mennesker. Derfor er det vigtigt at have kendskab til musenes tarmbakterier,« forklarer Karsten Kristiansen, som er professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Han har stået i spidsen for kortlægningen af gener fra musenes tarmbakterier og publiceret resultatet i den seneste udgave af Nature Biotechnology.
Stor forskel fra mus til mus
Den nye undersøgelse viser tydeligt, at tarmbakterierne i mus er vidt forskellige, alt afhængig af hvor musene er vokset op, hvad de har fået at spise, og hvem der håndterer dem.
»Vi har for eksempel sammenlignet mus, som bor på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Selvom de oprindeligt kommer fra samme sted og får det samme at spise, er deres tarmbakterier forskellige. Det kan skyldes forskelle på strøelse i burene, hvilke bakterier der flyder rundt i stalden og alle mulige andre faktorer,« siger Karsten Kristiansen.
Selvom det måske kan lyde som en ligegyldig detalje, at mus har forskellige tarmbakterier, så påpeger Karsten Kristiansen, at forskellen kan være af stor vigtighed for sundhedsvidenskabelige forsøg.
»Når man laver museforsøg rundt om i verden, får man meget tit forskellige resultater. Det kan for eksempel være, at en type foder har én effekt på musene i et land, men gør noget helt andet i et andet land.«
»Her påpeger vi, at man skal være enorm opmærksom på, at musenes tarmbakterier er forskellige fra sted til sted. Derfor kan man ikke uden videre sammenligne forsøg fra et laboratorium med forsøg fra et andet laboratorium. Man er nødt til at tage højde for tarmbakterierne, når man fortolker sine resultater,« siger Karsten Kristiansen.
Generne krævede supercomputere
Den nye undersøgelse er resultatet af flere års forskning, og i alt har forskerne kortlagt 2,6 millioner gener fra musenes tarmbakterier. Til sammenligning har musen selv kun omkring 23.000 gener – nogenlunde samme antal som mennesket.
For at kunne håndtere de store mængder data over tarmbakteriernes gener måtte forskerne gøre brug af supercomputere og samarbejde på tværs af flere lande med at analysere tarmbakteriernes arvemateriale.
»Vi har tidligere lavet et meget stort katalog over menneskets tarmbakterier med omkring 9,9 millioner gener. Så man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor vi ikke bare kan bruge det. Svaret er, at det kan vi ikke, fordi generne i tarmbakterier fra mus er forskellige fra dem, vi kender fra menneskets tarmbakterier. Der er kun cirka 100.000 gener, som overlapper mellem tarmbakterierne fra mus og mennesker,« fortæller Karsten Kristiansen.
Generne laver det samme i mus og mennesker
Selvom den nye kortlægning har vist, at bakterier, der lever i mus, har helt andre gener end bakterier, som lever i mennesker, så understreger Karsten Kristiansen, at undersøgelser af musen stadig kan være relevante for mennesker.
»Generne er forskellige, men når vi kigger på, hvad generne laver – altså hvilken funktioner de har – er det meget ens. Derfor kan vi stadig få interessante resultater ved at undersøge mus som en model for sygdomme i mennesker,« forklarer Karsten Kristiansen.
Baggrunden for den nye undersøgelse er, at flere og flere undersøgelser viser, at tarmbakterier spiller en rolle for vores sundhed.
Tidligere undersøgelser tyder blandt andet på, at vores tarmbakterier kan have indflydelse på sygdomme såsom diabetes, fedme, allergi og autisme. Selv vores tilbøjelighed til alkoholisme og psykiske sygdomme er blevet sat i forbindelse med, hvilke bakterier der bebor vores tarme.
Afgørende at kende forskel på mus og mennesker
Den stigende interesse for menneskers tarmbakterier har også ført til flere og flere forsøg, som kigger på tarmbakterier i mus – kort fortalt fordi det er nemmere at lave forsøg på mus end på mennesker.
Ideen er, at disse museforskere fremover vil kunne bruge det nye katalog over musetarmbakteries gener, som et opslagsværk over, hvilke gener der normalt er tilstede i musenes tarme.
På Aarhus Universitet mener seniorforsker Ole Højberg, at kataloget vil være et vigtigt redskab for andre forskere, som laver forsøg med mus.
»Mus og rotter bliver brugt meget til medicinske forsøg, og her er det afgørende at vide, hvordan mus ser ud i forhold til mennesker. I denne her undersøgelse kan man se, hvilke gener der er til stede i musenes tarmbakterier,« siger Ole Højberg, som arbejder med i tarmbakterier i grise og ikke har været en del af den nye undersøgelse.
Den nye undersøgelser dækker tarmbakterier fra musenes tyktarm, og næste skridt bliver at gå videre med at kortlægge bakterierne i tyndtarmen.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med forskere fra Kina, Norge, USA og en række andre europæiske lande.
