Det vil vist vel være en underdrivelse at betegne debatten om medicinpriser her i landet som ophedet. Senest var den fremme i forliget mellem Danske Regioner (DR) og regeringen, hvor DR dog kun kom hjem med 1.5 ud af de 2 mia. kroner, som man mente var nødvendig for at dække forbruget til ny dyr medicin.
Jeg har tidligere skrevet om situationen i England, hvor NICE ud valget løb tør for penge til netop dette formål, og hvor - som jeg er orienteret - ikke er fundet nogen løsning introduceres. Det er et problem, som synes at blive mere og mere presserende for hver gang en ny medicin mod såvel yderst sjældne som almindelige sygdomme.
Ny medicin er ofte meget effektiv for patienterne
I Europa er det således, at medicinpriser forhandles mellem myndigheder og firmaer, så der er en vis kontrol med dette. Baggrunden for prissætningen er grundet i firmaernes udgifter til udvikling og introduktion af lægemidler.
Man regner i runde tal med, at det koster 1-2 mia. kroner at få et præparat fra laboratorie stadiet, over klinisk afprøvning og til godkendelse. Sidstnævnte er oftest forbundet med direkte effekt på firmaets aktiepriser i positiv retning (på den anden side vil manglende resultater eller manglende godkendelser kunne føre til fallit).
Sagen er jo så den, at den nye medicin i ikke så få tilfælde har vist sig meget effektiv for patienter, som ikke har haft gavn af ellers anerkendte behandlinger. Det har jeg redegjort for tidligere i disse spalter.
Så langt så godt – for patienterne altså, men ikke for nationaløkonomien.
Obama har varslet et foreslag, der giver FDA retten til at forhandle
I USA er det faktisk ikke tilladt at forhandle prissætning med medicinalfirmaerne. De kan faktisk sætte dem, som de vil, og det har der været en vis forståelse for så vidt angår ny medicin, som er godkendt af den amerikanske sundhed FDA. De priser, som sættes i USA vil derefter uvægerligt have en afsmittende effekt andre steder i Verden.
Præsident Obama har varslet et lovforslag, som skulle give FDA retten til forhandling (på baggrund af belastning af den nye medicin derovre), men med en republikansk kongres er der vist ikke mange, som har tiltro til, at et sådant forsag vedtages lige om hjørnet.
Og dog: For nu er der en ny udvikling i gang i netop USA, eksemplificeret ved firmaet Valeant.
Det er nemlig ikke som medicinalfirmaer er flest: Man anvender kun en mindre procentdel af sin omsætning til forskning og udvikling (man regner med ca. 5% mod 15-20% for de fleste andre), og til gengæld lever man af at opkøbe andre firmaer, som har anerkendt medicin (ikke nødvendigvis ny) for så at sætte priserne på det opkøbte firmas præparater op med flere hundrede procent – i gennemsnit er firmaets priser steget med 66% på et år ifølge avisen New York Times den 4. oktober.
Det har fået både patient organisationer og politikere op af stolen, og hadet til firmaets chef har ingen grænser i offentligheden. Vedkommende henholder sig på sin side til, at det jo er hans fornemste opgave at varetage aktionærernes ve og vel (at han så selv er blevet milliardær i dollars er vel en sidegevinst!).
Reguleres priserne i USA, burde det også gælde for os
Jeg tror, at denne udvikling som er vist på grafen, hvor de røde linjer symboliserer Valeants overtagelses af de fire præparater vil føre til, at et lovforslag om regulering af medicinpriser kan gå gennem kongressen.
Der er tale om præparater mod sukkersyge, en sjælden hjertesygdom og hjerteforstyrrelser, så det kan mærkes i et land, hvor patienter og forsikringsselskaber generelt betaler en større del af gildet end herhjemme.
Dette vil have betydning for Europa også, for reguleres priser nedad derovre, må man i udgangspunktet gå ud fra, at det også kommer til at gælde for os.
Mine patienter har hver eneste dag gavn af den nye medicin, men ingen har af, at spekulanter kunstigt hæver prisen på allerede anerkendt medicin for ussel mammon. Det bliver spændende at følge udviklingen i USA op til valget næste år!
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg
