Forsker jubler: 49 patienter med tarmkræft blev raske uden operation

49 patienter med tarmkræft deltog i et forsøg med en ny behandling. Fælles for dem var, at de havde så store svulster, at en operation normalt ville være nødvendig.

Men i stedet fik de en ny slags immunterapi, som kort sagt er en behandling, som får immunsystemet til – igen – at kunne se kræftceller, som ellers har skjult sig.

Resultaterne er uhørt positive: Alle 49 patienter blev helbredt uden kirurgi. Og fem år efter behandlingen viste ingen af dem tegn på tilbagefald.

Det er banebrydende, og studiet har da også fået masser af opmærksomhed, siden det blev publiceret i The New England Journal of Medicine. Blandt andet en overskrift i The New York Times.

Den type immunterapi, der er benyttet i det nye studie, har jeg tidligere skrevet om i artiklen Gennembrud kan hjælpe immunforsvaret med at spotte ’usynlige’ kræftceller.

Og ja, vi har flere gange hørt om gennembrud i kræftbehandlinger, som i længden ikke blev så store som antaget. Men i det her tilfælde er skuffelsen udeblevet, og en mangeårig kræftlæge som mig har efterhånden svært ved at bevare pessimismen.

Det skyldes både de nyeste resultater og en gennemgang af resultater i 2024, som jeg har lavet.

I denne artikel gennemgår jeg begge dele. Jeg begynder hos de 49 kræftpatienter.

Ideen med at vække immunforsvaret

Patienterne havde som sagt meget store svulster. Men der var også et andet vigtigt fællestræk: Deres svulster var opstået som følge af defekter i de mekanismer, vi alle har, som lapper på de skader, der sker i vores DNA hver eneste dag.

Det kaldes også ’DNA mismatch repair’, og defekter i dem betyder, at der ofte dannes ikke bare ét, men mange abnorme proteiner i en svulst.

Et immunsystem i dvale vil ikke kunne gøre meget, men et immunsystem, der er genopvækket med immunterapi ville måske kunne, mente forskerne. Og man må jo sige, at de fik ret.

Ikke nok med at det ser ud til, at alle 49 patienter er blevet helbredte uden den kirurgi, som ofte medfører svære bi- og følgevirkninger, for eksempel hvor patienterne må bruge stomi-pose.

Det rammer også et af de områder, som både sundhedsvæsenet og Kræftens Bekæmpelse fokuserer på i disse år, nemlig senfølger af kræftbehandling.

Det er ganske vist en ret smal gruppe af patienter, som deltog i forskningsprojektet med de imponerende resultater. Men studiet er endnu et i rækken, der viser potentialet ved immunterapi.

14 studier dokumenterer succes

Og nu er vi ved den anden grund til, at jeg som kræftlæge ser meget lyst på fremtidens behandlingsmuligheder.

I slutningen af 2023 blev jeg bedt om at forudsige, hvad der ville være de store nyheder inden for lægemedicinsk forskning året efter – 2024. Og jeg fremhævede netop immunterapi.

For at følge op på det, har jeg foretaget en gennemgang af alle resultater, der handler om den nye form for immunterapi. Den gennemgang er – ligesom studiet af de 49 helbredte kræftpatienter – også blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine i 2024.

Jeg har udelukkende medtaget resultater af nye kliniske studier, som er blevet offentliggjort.

En simpel søgning i tidsskriftets hjemmeside gav i hvert fald 14 hits, som alle viste forbavsende gode resultater ved en lang række former for kræft i tyktarm, lunger, bryst, modermærke og leukæmi.

For dem med særlig interesse, kan man i boksen under artiklen se mere om de 14 artikler.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev overrasket, men også meget opmuntret, for det viser, hvor bredt kræftpatienter kan hjælpes med immunterapi.

Og her skal man huske på, at det langt fra er hele historien, men kun en flig af, hvad der i 2024 blev offentliggjort om emnet i hundredevis af andre tidsskrifter.

Det er svært at spå, især om fremtiden, men alligevel …

Samlet peger det helt nye studie og de mange andre fra 2024 på, at vi de kommende år kan vente mange flere positive resultater for kræftpatienter.

Fra at være en behandling til meget syge patienter med udbredt sygdom, kan vi forvente, at den nye form for immunterapi bliver en hovedhjørnesten ved megen kræftbehandling. Måske tæt på al kræftbehandling. Især når man tager i betragtning, at der for de fleste patienter er relativt få bivirkninger til behandlingen i forhold til kemoterapi

Og vi taler vel at mærke om behandlinger, som i større grad end tidligere kan ske ambulant, og hvor senfølgerne næsten ikke er til at få øje på.

Det er da værd at kippe med flaget for, ikke?