Får din hud for meget sol, kan den udvikle forstadier til hudkræft, også kaldet aktiniske keratoser: Små lyserøde til gulligbrune ru eller skorpedækkede forandringer i solskadet hud.
Disse hudforandringer kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig hudkræft. I Danmark har cirka 40 procent af befolkningen over 50 år en eller flere aktiniske keratoser.
I et nyt studie, der er lavet i samarbejde mellem Videncenter for Hudkræft, Bispebjerg Hospital og Kræftens Bekæmpelse, har forskere undersøgt, om HPV-vaccinen kunne have en effekt på forekomsten af forstadier til hudkræft.
\ Om hudkræft
Hudkræft er den mest udbredte kræftform i verden. Ifølge Cancerregisteret, blev der i 2024 registreret cirka 20.000 tilfælde af almindelig hudkræft i Danmark.
20-25 procent af alle danskere udvikler hudkræft i løbet af deres liv - men Videncenter for Hudkræft har nyligt vist, at der er et massivt mørketal, og at forekomsten af hudkræft muligvis er cirka dobbelt så stor.
Kilde: Videncenter for Hudkræft
Resultaterne viste, at hos personer med mange aktiniske keratoser blev antallet reduceret med op til knap 20 procent, når de blev vaccineret med HPV-vaccinen.
»Det mest interessante er, at effekten faktisk blev stærkere over tid,« fortæller Merete Hædersdal, som står bag forsøget, til Videnskab.dk.
»De behandlinger af aktiniske keratoser, vi har i dag, virker kun kortvarigt. Når man smører creme på eller laver lysbehandling, så tager man kun toppen af isbjerget - så dette er en væsentlig forskel, da det kan have en langsigtet effekt,« tilføjer Merete Hædersdal, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital samt forskningsleder for Videncenter for Hudkræft.
Spændende resultater – mange ubesvarede spørgsmål
Studiet får ros af Tine Vestergård, der er ledende overlæge på Hudafdeling I og Allergicentret ved Odense Universitetshospital, og som ikke har været involveret i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.
Men det åbner for flere spørgsmål, end det egentlig giver svar på, siger hun. Blandt andet ved vi ikke, hvorfor vaccinen faktisk virker:
Det kan være, at vaccinen generelt styrker immunforsvaret, så kroppen bedre kan bekæmpe hudforandringer, forklarer Tine Vestergaard.
»Men det kan også være, at vaccinen, som normalt beskytter mod én bestemt type HPV, på en eller anden måde også aktiverer immunforsvaret mod andre HPV-typer, der findes i huden. Hvis det er tilfældet, kan det være en uventet bonus-effekt – men vi ved endnu ikke, hvordan det sker,« fortæller overlægen.
\ Sådan blev studiet lavet:
Studiet blev udført som det, der kaldes et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret forsøg:
70 personer med mange aktiniske keratoser deltog i studiet. De blev delt op i to grupper: Den ene gruppe fik tre injektioner med HPV-vaccinen, mens den anden gruppe fik saltvand uden effekt (placebo). Hverken deltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad – det gjorde forsøget mere pålideligt.
Efter et år undersøgte forskerne deltagernes hud og så, at de, der havde fået HPV-vaccinen, havde 18 procent færre forstadier til hudkræft end dem, der havde fået saltvand.
»Vi ved heller ikke, hvor lang tid vaccinationen holder, eller om den skal den gives én eller flere gange. Og kan man bruge dem forebyggende, eller virker de kun på patienter, der, ligesom dem i studiet, allerede har mange aktiniske keratoser?« spørger Tine Vestergaard.
»Der er stadig meget, der er uvist - men studiet er netop godt og meget spændende, fordi det åbner for alle de her spørgsmål.«
Effekt på forekomst af hudkræft ukendt
Et andet spørgsmål handler om, hvorvidt vaccinen ikke blot reducerer forstadierne, men også kan forebygge hudkræft. Det ved vi ikke med sikkerhed endnu, fortæller Merete Hædersdal.
»Vi skal nu følge forsøgsdeltagerne i op til ti år for at se, om vaccinen faktisk reducerer risikoen for hudkræft på lang sigt. Vi vil ikke kunne sige noget med sikkerhed, før vi har fulgt patienterne over en længere periode,« siger professoren.
Tine Vestergaard fortæller, at hun derfor også vil vente med at benytte HPV-vaccinen til at behandle patienter med aktiniske keratoser:
»Det er lidt for tidligt. Jeg vil gerne se mere forskning, før vi begynder at anvende vaccinen i praksis. Hvis vi kun ser en reduktion på 10 til 18 procent, er spørgsmålet, om det reelt gør en forskel for patienterne. Hvis en patient har 100 aktiniske keratoser og kun slipper af med 10-18 af dem, hvor meget betyder det så for deres livskvalitet?« siger hun.
Men viser HPV-vaccinen sig at nedsætte risikoen for hudkræft, kan det ændre hele måden, vi håndterer patienter med solskader og forstadier til hudkræft på, tilføjer Merete Hædersdal.
»Tilfælde af hudkræft er steget med 200 procent over de seneste ti år, så der er et voldsomt pres på at finde behandlinger. Vi håber, at vi i fremtiden kan tilbyde en mere skånsom behandling, der ikke kun virker udefra, men også indefra.«
