Lundbeckfonden uddeler 232 mio. kr. til seks førende danske hjerneforskere – tre på Aarhus Universitet og tre på Københavns Universitet.
Professorprogrammet er fondens største samlede uddeling til dato.
»Fordi hjernen er så kompleks, er der stadig store fundamentale huller i vores viden om, hvordan den virker, og hvad der går galt i en række sygdomme. Derfor har vi har valgt at sætte hjernen i centrum for Lundbeckfondens uddelinger,« siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Målet med Lundbeckfondens professorprogram er at støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere.
En Lundbeckfonden professor forventes at bidrage til banebrydende forskning, men ligeså vigtigt er det, at de er med til at udvikle og være engagerede mentorer for den næste generation af dygtige forskere.
De seks prismodtagere er:
- Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – DANDRITE, Aarhus Universitet
- Jelena Radulovic, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
- Messoud Ashina, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Rigshospitalet Glostrup
- Andreas Kjær, Københavns Universitet og Rigshospitalet
- Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
- Ole Kiehn, Afdeling for Neurovidenskab, Københavns Universitet
fghs





























