Klinikken Aetas tilbyder »sundhedsoptimering« til dem, som har råd. Et eksempel på at fokus på det lange liv kan øge social ulighed inden for sundhed, siger en filosof og en sundhedsforsker.
I et tårn i Hellerup kan man få indblik i fremtidens sundhedssystem.
Det er i hvert fald visionen for Aetas, en såkaldt ‘longevity-klinik’, som åbnede i 2020 med tilbud om »personligt tilpassede sundhedsprogrammer« og »vejen til et længere, sundere liv«.
Stedet er langtfra den eneste nye klinik af sin slags, især i og omkring hovedstaden. Her kan man få ydelser inden for »sundhedsoptimering«, og idéen er, at man forebygger sygdom og fremmer sundhed, blandt andet ved hjælp af personlige dna-analyser og medicin målrettet den enkelte.
Begrebet longevity dækker over mange ting inden for kategorien sund aldring. Det står nævnt overalt på Aetas’ hjemmeside, det ‘trender’ på sociale medier og i flere internationale bestsellerbøger med titler som ‘Outlive’, ‘Lifespan’ og ‘How Not to Age’.
»I virkeligheden er interessen for det lange liv ikke ny, det er redskaberne til at forebygge sygdom og fremme sin sundhed, som er nye og banebrydende,« siger Gitte Valentin, som har fulgt tendensen som ph.d. i klinisk medicin ved Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor hun forsker i social ulighed inden for sundhed.
Filosoffen Martin Marchman Andersen, lektor i mental sundhedsfremme ved Syddansk Universitet, er enig:
»Drømmen om det endeløse liv er langtfra ny, men den er meget tydelig i dag, hvor vi har fået mere viden om, hvordan vores adfærd påvirker vores sundhed. Derfor har vi fået et mere rationelt grundlag for at forfølge et længere liv.«
Longevity-bølgen er både bakket op af videnskabelig evidens og pustet kunstigt op af lidt for løfterige lovord uden substans, siger de iagttagere, Videnskab.dk har talt med.
Så hvem vil i fremtiden få adgang til den mest effektive vejledning og vejen til det lange, sunde liv?
Langtfra alle, lyder svaret fra forskerne.
I en nye serie af artikler sætter Videnskab.dk fokus på forskning i aldring, et af tidens mest omtalte emner inden for sundhedsvidenskab. Se hele temaet her.
Både læger, forskere og influencere taler om det. Hvordan får man et længere liv med et godt helbred?
Det spørgsmål søger vi svaret på her, samtidig med at vi faktatjekker de mange påstande om positive effekter. Om alt fra periodisk faste til blå zoner, hvor mennesker når en særlig høj alder.
Serien er støttet økonomisk af forskningsprojektet Challenge om sund aldring, og der afholdes en konference kaldet LANGE LIV, som finder sted på Københavns Universitet den 23. april 2024. Forskningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Arrangementet er allerede udsolgt.
Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til seriens indhold.
Aetas-klinikken befinder sig i det eksklusive shoppingcenter Rotunden, i et tårn af glas ud mod kystvejen nord for København.
I stueetagen kan man smage på vin og købe levende hummere fra et akvarium. På anden sal kan man få »sundhedsoptimering« i form af test, rådgivning og behandling.
Ydelserne i klinikken koster fra 950 kroner for en sundhedstest og op til 24.800 kroner for »det største sundhedsprogram«.
»Velkommen,« siger klinikkens direktør Thomas Hargreave i receptionen.
Han har tidligere arbejdet med film, reklame og mode, og han har blandt andet stiftet den fond, som i dag driver modeugen i København.
Men han blev »træt af alt det fis, som modebranchen påstår om det gode liv«, fortæller han. Og så besluttede han sig for at starte en speciallægeklinik, som »rent faktisk lever op til sine løfter«.
»Alt, hvad vi gør, er baseret på et solidt datagrundlag,« siger Thomas Hargreave bag skrivebordet i konsultationslokalet, et rum med glaspartier fra gulv til loft og udsigt ned til kystvejen.
Direktøren har ikke selv nogen medicinsk baggrund. Men han har med egne ord »pløjet igennem et utal af kliniske studier«, og så har han samarbejdet med og ansat »en række læger, forskere og medicinske eksperter« på grund af deres viden om sund aldring og deres speciale inden for blandt andet neurologi, onkologi og gynækologi.
Thomas Hargreave taler i lægefaglige termer. Han taler om myter og rette doser for nogle af de meste omtalte stoffer inden for longevity: testosteron, rapamycin, resveratrol. I én sætning nævner han aldringsforskeren David Sinclair, i en anden citerer han den franske filosof Voltaire.
»Medicinske præparater og operationer kan selvfølgelig være nødvendige eller speede healingsprocessen op,« understreger Thomas Hargreave.
»Men desværre kan det også have den modsatte effekt, hvis man kun fokuserer på at behandle sygdommens symptomer og ikke adresserer den underliggende årsag til dem.«
Så I laver for eksempel også sundhedsplaner, der indeholder det at gå en tur i skoven eller at få en spirituel interesse?
»Ja, absolut,« svarer Thomas Hargreave.
»Vi gør, hvad vi kan for at få dig til at få det så godt som muligt og leve så lang tid som muligt uden sygdom.«
Gitte Valentin mener, at fokus på selvoptimering har det med at appellere til en særlig del af befolkningen.
»Det er nok ikke tilfældigt, at den her longevity-klinik ligger i Hellerup og ikke i Rødbyhavn,« siger hun.
Hun understreger, at hun ikke er aldringsforsker og derfor ikke kan vurdere de metoder, som Aetas benytter sig af. Men generelt siger hun:
»De her nye muligheder for forebyggelse og behandling, som kommer med ny forskning i lang levetid, er endnu ikke en del af det offentlige system, og det betyder, at du skal have penge op af lommen for at kunne benytte dig af dem.«
Fra tidligere studier ved man, at der allerede er stor social ulighed i sundhed. Forskellen på levealder mellem rig og fattig bliver større, og forskning viser, at det især er dem, som i forvejen lever sundt, som tager nye videnskabelige råd til sig.
»Vi fanger ikke dem, som vi gerne vil fange med individrettet sundhedsfremme og forebyggelse,« siger hun og nævner rygestopkurser som et eksempel.
En rapport fra 2021 viser, at 22 procent af danskerne med kort uddannelse ryger dagligt, mens det kun er tilfældet for syv procent af de højtuddannede.
Lignende forskelle gør sig gældende i forhold til sund kost, motion og stress.
Filosoffen Martin Marchman Andersen er enig i, at et øget fokus på sund aldring – paradoksalt nok – kan øge uligheden i adgang til sundhed.
»De ressourcestærke vil få bedre adgang til de nye muligheder for at forbedre sundheden end de mindre ressourcestærke,« forudser han.
Desuden lægger det et ekstra pres på den enkelte for at leve op til de mange nye forskningsbaserede råd:
»Vi får et kæmpestort ansvar i forhold til at kunne leve op til kravene for at få et længere liv. Det kan prikke til vores egen angst, og det kan få konsekvenser i form af en stigmatisering af de mennesker, som ikke lever op til forskrifterne,« siger Martin Marchman Andersen.
»Det handler langt hen ad vejen om kontrol – om man kan kontrollere sig selv eller ej,« siger han og tilføjer:
»Og om man har råd til at købe sig til hjælp med kontrollen.«
Tilbage i tårnet hos Aetas viser Thomas Hargreave rundt. Her er båse i træ til at få taget test: Blodprøve, vægt og en håndtryksmåler, som kan indikere styrke, svaghed og risiko for sygdom.
Der er et moderne laboratorium med en fryser på minus 80 grader og analyseapparater, »som enten ikke findes i det offentlige, eller som der er lang kø til«, fortæller direktøren, mens han peger på hvide maskiner til flere millioner kroner.
Han anerkender, at stedet tiltrækker flere klienter blandt de ressourcestærke.
»Vi får folk ind fra udlandet, de kommer fra hele Danmark, men nok flest fra den her del,« siger direktøren og nikker i retningen mod kysten nord for København.
Firmaet samarbejder dog allerede med det offentlige sundhedssystem om både studier og analyser, tilføjer han og fremviser dokumentation for det. Ambitionen er at udvide samarbejdet.
»Vi synes, at alle fortjener at få adgang til alt det data, som de har inde i deres egen krop, og som kan hjælpe dem med at tage bedre beslutninger i forhold til at leve længere uden sygdom.«
Men vi ser jo, at der er stigende ulighed i adgangen til sundhed og i levealderen blandt forskellige dele af befolkningen. Er I ikke med til at skubbe yderligere til den udvikling?
»Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er idéen, at man ikke belaster systemet på samme måde, hvis man ikke i samme grad får kroniske sygdomme.«
»Desuden skal der også være private virksomheder og fonde til at understøtte udviklingen af sundhedssektoren. De er jo ofte de private, som betaler og finder nye effektive metoder,« mener Thomas Hargreave.
Både Gitte Valentin og Martin Marchman Andersen understreger, at de ikke kan forholde sig specifikt til Aetas og effekten af deres ydelser. Men de advarer generelt mod kvaksalveri inden for longevity-branchen.
»Vi har behov for, at der ret hurtigt kommer retningslinjer på det her område, så det ikke bliver det vilde vesten,« siger Gitte Valentin.
»Både i forhold til de tilbud om sund aldring, som findes derude, og i forhold til hvem der kan få adgang til potentielt effektive forebyggende behandlinger i fremtiden.«
Martin Marchman Andersen påpeger, at »kilden til det lange liv er viden«.
»Og det er en viden, som du skal kunne efterleve og forstå. Ellers bliver du offer for de kvaksalvere, som selvfølgelig dukker op, når man har et lukrativt marked, der lover længere og sundere liv.«
Thomas Hargreave mener ikke, at Aetas hører til i den kategori. Slet ikke.
»Vi viser altid, hvor vi har evidensen fra ved at referere til kliniske studier og videnskabelige artikler, som underbygger det, vi siger og gør,« understreger han og gentager sin pointe om firmaets sigte:
»Vores mål er ikke et længere liv i sig selv. Målet er et bedre liv, hvor perioden uden sygdom er så lang så mulig.«
