Går du og drømmer om at få en søn, der kan blive basketballspiller eller en datter, der kan blive supermodel?
I så fald bør du måske se dig om efter en partner fra en anden by end den, du selv kommer fra.
Ny forskning publiceret i American Journal of Physical Anthropology viser nemlig, at børns højde til en vis grad bliver påvirket af, hvor stor afstand der er mellem forældrenes fødesteder.
Studiet viser, at børn af forældre født i samme by ganske enkelt bliver en smule lavere end børn, hvis forældre har rødder i fjernere egne.
Forskellige gentyper giver stærkere børn
»Forklaringen ligger i kombinationen af forskellige typer gener,« forklarer forskeren bag undersøgelsen, Dariusz Danel fra Antropologisk Institut på det Videnskabelige Akademi i Polen.
Forældre fra forskelligartede regioner vil være mere genetisk forskellige sammenlignet med forældre, som er født og opvokset i samme by. Og kombinationen af forskellige gentyper kan føre til genetisk stærkere børn med en udvikling, der kræver mindre energi.
»Den ekstra energi kan børnene i stedet bruge til at vokse,« siger Dariusz Danel til Livescience.com.
Entydigt resultat
Hvor høj man bliver, bestemmes af en række faktorer. Blandt andet spiller ens forældres højde og indkomst en rolle, eftersom velhavende mennesker generelt har større potentiale for at blive højere end mennesker med en lav indkomst som følge af en bedre kost.
Som ventet spillede disse faktorer også en rolle blandt undersøgelsens deltagere, men efter at have justeret målingerne ud fra oplysninger om forældrenes højde og indkomst, fandt forskerne tydelige tegn på, at også de blandede gener havde en betydning for børnenes højde.
»Vi har undersøgt 2.675 drenge og 2.603 piger i Polen i alderen 6-18 år ved at analysere dem i tre forskellige stadier af udviklingsperioden. Og resultatet er entydigt, siger Dariusz Danel.
I 20 procent af tilfældene blandt drengene spillede forældrenes fødested en rolle for variationer i højden, mens tallet for piger lå på 14 procent.
Dansk forsker er enig
»Det er et velkendt fænomen,« siger Suresh Rattan om resultatet. Han er dr.scient. og ph.d. fra Laboratoriet for Cellulær Aldring på Institut for Molekylær Biologi og Genetik (IMBG) ved Aarhus Universitet.
»Fænomenet kaldes heterozygositet og betyder, at en kombination af fjerntliggende gener, for eksempel fra forskellige kulturer, resulterer i en styrkelse af generne. Noget, som både kan give højere børn og faktisk også børn, som ældes langsommere,« siger Suresh Rattan.
Og når resultatet ser ud til at påvirke drenges højde mere end pigers, skyldes det formentlig, at drenge vokser i en længere periode og i et hurtigere tempo end piger, og at den ekstra energibesparelse hos drenge typisk bliver brugt til at klatre i vejret. Piger vil derimod være mere tilbøjelige til at bruge deres ekstra energi til en tidligere reproduktiv modning.
Modsætninger mødes
Undersøgelsen kan blandt andet bruges til at forstå den måde, vi mennesker vælger partnere.
Resultatet harmonerer med andre undersøgelser, der har vist, at vi ud fra duft er tilbøjelige til ubevidst at vælge en partner med et immunsystem, der er modsat vores eget, fordi det sandsynligvis giver mere modstandsdygtige børn, siger Suresh Rattan.
»Ud over at være et socialt og religiøst tabu er der altså også en helt biologisk forklaring på, at incest ikke tillades inden for nogen kulturer. Det er simpelthen ikke hensigtsmæssigt for vores reproduktion,« forklarer Suresh Rattan.
