Kvindelige rengøringsassistenter er fanget i negativ helbredsspiral

Rengøringsassistenter i Danmark er ofte kvinder, ufaglærte og med anden etnisk herkomst end dansk. Deres arbejde er fysisk krævende, men ikke intensivt nok til at gøre en positiv forskel i forhold til deres sundhedstilstand, viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2013.

Så selvom rengøringsassistenterne i gennemsnit gik over 20.000 skridt om dagen - det dobbelte af det, sundhedskampagner anbefaler - havde det ikke nogen positiv betydning for deres kondition.

Ligeledes viste undersøgelsen, at halvdelen af rengøringsassistenterne var overvægtige, at de generelt havde et dårligt helbred samt en forhøjet risiko for at udvikle såkaldte livsstilssygdomme som hjertekarsygdom.

En måde at rette op på det på ville være at dyrke idræt i fritiden, men spørgsmålet er, om de kan og vil. Jeg spurgte dem.

Ufaglærte kvinder med udenlandsk baggrund

Undersøgelse var bygget op som et kvalitativt studie af kvindelige rengøringsassistenter og deres serviceledere. Mellem juli 2013 og december 2014 foretog jeg observationer på 4 arbejdspladser i København, førte en del uformelle samtaler og lavede dybdegående interviews med 39 kvinder.

Herigennem fik jeg et unikt indblik i disse kvinders erfaringer med, og store udfordringer ved, at dyrke idræt, samt i deres arbejde, familie og fritid og deres sundhedsrelaterede adfærd og viden.

• Kvinderne var mellem 27 og 62 år gamle – de fleste var i 40'erne.
• 33 af interviewpersonerne havde en anden etnisk baggrund end dansk, og størstedelen af dem var flyttet til Danmark, da de fyldte 18-19 år og var blevet gift med en mand af samme etniske baggrund.
• Langt de fleste var ufaglærte og havde kun gået i folkeskole i få år. Derfor havde flere af dem væsentlige sproglige udfordringer på dansk; fem kvinder blev interviewet på tyrkisk.

Muslimske kvinder vil gerne dyrke idræt

Kun få af rengøringsassistenterne dyrkede idræt i deres fritid. Både viden og intentionen var dog til stede. De kendte godt til de sundhedsmæssige effekter af at dyrke idræt.

Mange af dem ville gerne tabe sige, og de vidste godt, at deltagelse i idræt formentlig ville lede til vægttab. Derfor havde de fleste af dem også lyst til at dyrke idræt.

Ligeledes forklarede muslimske kvinder, at det ikke var deres religion, der afholdt dem fra at dyrke idræt. De gav heller ikke udtryk for modvilje mod at dyrke idræt på steder, hvor mænd havde adgang.

De fleste interviewpersoner påpegede, at de jo også i andre sammenhænge var vant til at være blandt mænd – f.eks. på arbejde.

Derimod pegede interviewene tydeligt på to andre store barrierer for idrætsdeltagelse:

1. Udmattelse
2. Mangel på tid

Endvidere syntes (manglende) tidligere erfaringer med idræt at have en stor indflydelse på deres nuværende idrætsdeltagelse.

Hårde arbejdsvilkår i rengøringsbranchen

Vilkårene i rengøringsbranchen er hårde. Interviewpersonerne beskrev rengøring som et udmattende arbejde med mange ensidige gentagne bevægelser, som nedsled deres kroppe.

De kæmpede med at stå op klokken 3.30 om morgenen og oplevede stort tidspres på arbejdspladsen, som, de fortalte, hang sammen med udliciteringen af rengøring til store, private rengøringsselskaber.

Ufaglærte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har dog ikke så mange muligheder på det danske arbejdsmarked. Servicelederen 'Kelebek' (interviewpersonernes rigtige navne er anonymiserede), udtrykte det klart og tydligt:

»Ja, selvfølgelig skader det ens sundhed når man er rengøringsassistent. […], [Især] efter seks år, otte år. Det nedslider kroppen. […] Men hvad skal man gøre? Sådan er det bare. Der er nogle, der har brug for det [et job som rengøringsassistent]. Når man ikke taler så godt dansk osv. […] Tror mig, jeg har ansat mange danskere. Men de løb [sagde op] dagen efter. De gik uden at sige farvel til os.«

Kvindernes fysisk krævende arbejde som rengøringsassistenter havde stor indflydelse på den måde, kvinderne kunne og ville bruge deres fritid.

En stor del af interviewpersonerne kæmpede både med arbejdsrelaterede skader og var efter 8-timers rengøring (og en dag, der startede tidligt) simpelthen for trætte til også at kunne være fysisk aktive i deres fritid. 'Aysel' sagde:

»Da jeg startede med rengøring, så blev kroppen træt. […] Da jeg arbejde i en børnehave, var jeg ikke så træt. Men rengøring, det er rigtig, rigtig hårdt. Når man går hjem, så er kroppen død. Jeg kan ikke rejse mig. Jeg sætter mig på sofaen, jeg kan ikke snakke. Jeg er meget træt.«

Et par kvinder fortalte desuden, at deres kroppe var så nedslidte, at de skulle tage smertestillende medicin for at kunne klare deres arbejde. Deres holdning var, at idræt ikke vil gavne, men gøre yderligere skade.

Traditionelle kønsroller spiller en stor rolle

På grund af kvindernes talrige huslige pligter manglede de dog ikke kun energi, men også tid til at dyrke idræt. For mange af rengøringsassistenterne forsatte arbejdsdagen efter 8-timers rengøring. 'Hadiya', mor til tre, beskrev det således:

»Jeg handler ind på vejen hjem. Så skal jeg rydde op derhjemme og vasker op. Fordi min mand, han arbejder også. Han er først hjemme klokken 18. Han kan heller ikke hjælpe. Så det er mig, der hele tiden knokler derhjemme. Om aftenen står jeg i køkkenet og laver mad til dem alle sammen. Og tænker allerede på madpakker. […] Jeg står op tidligt om morgenen, og jeg laver madpakker til børnene og til min mand. […] Jeg har en rigtig lang arbejdsdag… Jeg har ikke fri derhjemme.«

Ligesom 'Hadiya' fortalte de fleste andre kvinder, at de alene måtte klare alt husarbejde og børnepasning i hjemmet.

Nogle gange skyldtes det, at deres mænd ligeledes kæmpede med hårde arbejdsvilkår og f.eks. skulle køre taxa eller stå i kiosk på alle tider af døgnet. Ofte hang det dog sammen med kønsstereotyper og en traditionel arbejdsfordeling i hjemmet. 'Duygu' sagde:

»Min mand hjælper slet ikke. Jeg siger til ham 'Du skal gøre sådan og sådan', men min mand siger til mig, 'jeg kan ikke finde ikke ud af det, jeg kan ikke klare det.' […] Han er hjemme nu. Han blev fyret fra sit arbejde.«

Endvidere viste interviewpersonernes udsagn tydeligt, at kvinderne brugte al deres tid på at drage omsorg for deres familie – og ofte glemte sig selv.

Det mente også 'Jytte', serviceleder i 13 år og tidligere rengøringsassistent:

»Kvinderne tænker meget på familien og deres børn. Og det er dem, der kommer i første række. De tæller ikke selv.«

\ Læs mere

Sådan kan indvandrere få langt større viden om sundhedsvæsnet

Manglende idrætsbaggrund

Selv om der ingen tvivl var om, at tidsmangel og udmattelse i høj grad begrænsede kvindernes muligheder for at dyrke idræt, syntes manglende tidligere erfaringer med idræt også at spille en stor rolle. Mange rengøringsassistenter havde kun dyrket idræt i folkeskolen i deres oprindelseslande.

Nogle havde dog i en periode – i håb om at tabe sig – meldt sig ind i et fitnesscenter i Danmark (typisk inden de begyndte at arbejde som rengøringsassistenter). Deres manglende idrætsefaringer havde den konsekvens, at en del af kvinderne ikke havde meget tillid til deres fysiske kompetencer.

Det blev især tydeligt, når de talte om cykling – en færdighed, som mange af dem aldrig havde lært. Egentlig kunne de godt tænke sig at lære det, samtidig var de også bange for det. 'Hamide' forklarede:

»Jeg har aldrig lært at cykle. Men jeg havde virkelig motivationen på et tidspunkt, men jeg turde ikke. Jeg var bange, fordi jeg aldrig havde prøvet det før, og jeg så ville komme til slem skade. Jeg stolede ikke på mig selv. […] Jeg tør ikke at cykle… det har jeg simpelthen ikke modet til.«

I modsætning til de fleste interviewpersoner havde 'Danica' fra Serbien dog altid dyrket idræt og altid elsket det. For hende var idrætsdeltagelse et spørgsmål om prioritering og derfor en aktivitet, hun altid formåede at afsætte tid til:

»Mange af mine kollegaer er ikke vant til at dyrke idræt. Og de vil prøve, men… når du ikke er vant til… så tror jeg, du giver op meget hurtigt. […] Men, du ved, jeg arbejder også og har to små børn. […] Ja, jeg har travlt, men jeg har altid tid til de ting, som jeg godt kan lide.«

\ Læs mere

Hvorfor er vand godt til rengøring?

Mere fokus på sociale strukturer – mindre på ’sunde valg’

Som repræsentanter for en gruppe, der sjældent bliver hørt, giver kvindernes historier en dybtgående forståelse for, hvordan samfundsmæssige strukturer påvirker individuel adfærd. Selv om kvindernes store træthed og deres tidsproblemer er individuelle oplevelser, så er de dybt forankrede i sociale strukturer.

Kvindernes mangel på tid skyldtes f.eks. ofte traditionelle kønsroller, og deres store træthed hang uløseligt sammen med de hårde vilkår, som ufaglærte kvinder med anden etnisk baggrund er tvunget til at acceptere i rengøringsbranchen.

Der skal tilføjes, at de sidste års hyppige udliciteringer af rengøring, som er drevet af ønsker om effektivisering og besparelser, peger på en yderligere forværring af arbejdsmiljø og medarbejderforhold.

Samlet set må det derfor konkluderes, at sundhedspolitik og initiativer, rettet mod rengøringsassistenter eller andre marginaliserede befolkningsgrupper, skal fokusere mindre på individers livsstil og de 'sunde valg', den enkelte skal træffe, men i stedet i højere grad tage højde for de sociale strukturer og normer, som har stor indflydelse på individernes muligheder for at indtage en sundere livsstil.

\ Læs mere

Din sundhed er dit eget ansvar

Konkret betyder det, at især ufaglærte jobgrupper som rengøringsansatte kunne få glæde af tilbud om sundhedsfremmende initiativer som f.eks. motion på arbejdspladsen inden for arbejdstiden.

Det betyder samtidig også, at kommuner eller offentlige institutioner skal medtænke medarbejderforhold, når de udliciterer rengøring til private leverandører og udformer deres udbud.

Med andre ord, sundhed og livsstil er ikke kun et personligt, men i høj grad et kollektivt ansvar.