Cirka 90 danskere rammes hvert år af så svær en traumatisk hjerneskade, for eksempel efter et fald eller en trafikulykke, at de ikke er vågnet rigtigt op i løbet af 1-3 måneder. Det er problematisk, fordi opvågningstiden har betydning for patientens chancer for at komme sig.
Men nu er der godt nyt til patienterne og deres pårørende. Et internationalt studie viser, at lægemidlet amantadin, der er et kendt middel mod influenza, kan accelerere opvågningsprocessen. (Se også faktaboks til højre.)
Studiet er lavet af bl.a. danske forskere og netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM).
»Resultatet peger på, at man på sigt kan hjælpe denne gruppe patienter. Det er dog ikke sådan, at folk vågner op og siger: ”Hej!” fra den ene dag til den anden - det er kun på film, det sker. Men resultatet er vigtigt, fordi en hurtigere opvågningsfase kan forbedre patienternes chancer for at bedre sig og hurtigere komme i gang med genoptræningen,« forklarer projektkoordinatoren bag den danske forskergruppe, overlæge Annette Mosbæk Nordenbo fra Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade ved Glostrup Hospital.
Forsøgsdeltagerne havde svært ved at vågne
I studiet indgik i alt 184 patienter fra USA, Tyskland og Danmark.
\ Fakta
Amantadin er et stof, der virker stimulerende på hjernen. Som lægemiddel er amantadin ikke nyt. Amantadin har været brugt mod influenza og som supplement til behandling af Parkinsons sygdom.
Forsøgsdeltagerne var alle patienter, der havde en såkaldt ’meget lav bevidsthedsgrad’. Det vil sige, at de i løbet af 1-3 måneder efter et voldsomt hovedtraume på grund af slag, fald eller trafikulykker ikke var vågnet ordentligt op.
Patienterne var enten:
-
I et såkaldt ’vegetativt stadie’ - en tilstand, hvor lægerne antager, at patienterne ikke er bevidste om sig selv og hvor de er. I perioder kan de have åbne øjne og refleksagtige bevægelser, men de er ikke i stand til at kommunikere og interagere med omgivelserne.
- I en tilstand med minimal bevidsthed, hvor deres bevidsthed er svingende. Nogle gange er de i stand til at følge simple opfordringer, som for eksempel at blinke eller løfte den ene arm, men ikke hver gang.
Læs mere om hjerneskader i boksen under artiklen.
Kontrolgruppe fik placebo
Studiet var et randomiseret, dobbeltblindet placebo-kontrolleret studie, hvilket betyder, at halvdelen af forsøgsdeltagerne fik et placebo-middel uden virkning, og den resterende halvdel fik lægemidlet amantadin. Hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne der gav midlerne vidste, hvilke patienter der fik henholdsvis placebo og amantadin.
Alle patienterne blev behandlet i fire uger, hvorefter forskerne observerede dem i to uger.
\ Fakta
Op mod 15.000 personer i Danmark indlægges hvert år med en skade i hovedet efter slag, fald, trafikulykker og lignende. De fleste får ingen varig skade eller skades kun i mild grad med eksempelvis hovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær til følge. Unge mænd er mest udsatte for traumatiske hjerneskader. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Data fra i alt 11 forskergrupper blev efterfølgende samlet i et koordineringscenter, hvor resultaterne blev vurderet af objektive - udenforstående - medarbejdere.
Patienter på amantadin vågnede hurtigere
Resultatet viste, at der var flere patienter i placebo-gruppen, som efter fire uger stadig var i den sværeste tilstand, sammenlignet med amantadin-gruppen (31,6 procent mod 18,6 procent).
Gruppen, der havde fået placebo, fik det altså også bedre uden amantadin, men ikke nær så hurtigt som gruppen, der havde fået amantadin.
40 procent af patienterne, der havde fået amantadin, genvandt evnen til at følge simple opfordringer i løbet af fire uger, mens tallet for patienterne i placebo-gruppen var 32 procent.
Resultatet viste desuden, at forbedringen gik lidt tilbage for patienterne i løbet af den to ugers observationsperiode, hvilket ifølge Annette Mosbæk Nordenbo bakker yderligere op om hypotesen, at det er amantadin, der fremmer opvågningen.
Ingen bivirkninger ved amantadin
\ Fakta
I studiet brugte forskerne forskellige skalaer til at måle forbedringen af patienternes bevidsthed. Disability Rating Scale (DRS) kan bruges til objektivt at vurdere patientens vågenhed, bevidsthedsgrad og evner i dagligdagen. Coma Recovery Scale Revised (CRS-R) er en måling, der laves af en neuropsykolog. Målingen er klinisk og bygger på neuropsykologens faglige vurderinger.
Resultaterne peger også på, at der ikke er nogle væsentlige bivirkninger forbundet med amantadin.
»Patienterne, der fik amantadin, udviste ikke tegn på bivirkninger sammenlignet med patienterne, der fik placebo. Det tyder på, at amantadin er et sikkert lægemiddel,« siger Annette Mosbæk Nordenbo.
Studiet danner grobund for yderligere studier
Tidligere pilotstudier har antydet, at amantadin fremmer opvågningsfasen, men det er første gang, at der er lavet et studie med et tilstrækkelig stort datamateriale til at konkludere noget afgørende, fortæller Annette Mosbæk Nordenbo.
Forskerne er stadig er i gang med at analysere data, og næste skridt bliver at lave opfølgende studier, hvor patienterne bliver undersøgt i længere tid.
»Man kan for eksempel forestille sig, at man kan udvide forsøgene til at gælde patienter, der er vegetative eller ved minimal bevidsthed af andre årsager end skader efter fald eller trafikuheld. Der er tale om nogle kostbare videnskabelige studier, men nu har vi beviser, der understøtter, at der er grobund for at lave yderligere studier,« slutter hun.
\ Hvad er en hjerneskade?
Konsekvenserne af en hjerneskade afhænger af, hvilke områder i hjernen som har taget skade, og hvor stort et område, der er blevet skadet. Derfor er følgerne hos den enkelte ramte så forskellige, at mennesker med en hjerneskade ikke kan ses som en ensartet og let genkendelig gruppe.
Mange hjerneskadede får bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelse af den ene eller begge kropshalvdele. Det kan besværliggøre almindelige huslige og arbejdsmæssige funktioner i dagligdagen som at bevæge sig rundt i hjemmet, lave mad, skrive eller køre bil.
Mentale skader er et skjult handicap
Mens fysiske handicaps både kan ses og forstås af omgivelserne, er det langt vanskeligere at vurdere hjerneskadens konsekvenser for de mentale funktioner, de såkaldte skjulte handicaps.
Ofte mister en hjerneskaderamt evnen til at overskue situationen og planlægge sin hverdag, eller der kan være hukommelsesproblemer. Der kan også være vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå det talte sprog (afasi), problemer med at læse, skrive og regne eller en abnormt hurtig udtrætning.
Hjerneskader kan ændre personligheden
En hjerneskade medfører ofte personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan nogle gange få svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, adfærden kan virke stødende, eller den ramte kan være ude af stand til at opfange sociale signaler fra omgivelserne.
Udover de fysiske ændringer i hjernen og de forandringer de kan føre til, er der ofte også en række psykologiske følger efter en hjerneskade, både hos de ramte og de pårørende. Det kan både være en akut krisereaktion på ulykken eller sygdommen og det at have været i mulig livsfare. Nogle udvikler Posttraumatisk Stress Syndrom (PTSD). Ovenpå det akutte forløb kan også følge en lang række andre psykiske reaktioner såsom angst og depression.
Familiens liv ændres
En hjerneskade rammer ikke kun den som får hjerneskaden, men hele familien. De pårørende udsættes for en enorm belastning fra det sekund ulykken rammer. Følelser af usikkerhed og angst og tanker om en uoverskuelig fremtid præger ofte tiden umiddelbart efter skaden. Senere må familien ofte leve med både økonomiske og sociale indskrænkninger som følge af skaden.
Mange pårørende oplever, at det menneske, som de kender så godt, har forandret sig og måske ikke længere er den samme, som det menneske man kendte før. Dette er en af de følger, som er sværest at acceptere for pårørende.
Gode udviklingsmuligheder
I løbet af de sidste 30 år har hjerneforskningen vist, at hjernen efter hjerneskader ofte kan genoptrænes, og de funktioner som måske er mistet kan genskabes. Det sker ved, at nervecellerne i hjernen udvikler nye veje at gå, når de gamle forbindelser ødelægges ved hjerneskader.
Mennesker med hjerneskader kan i stort omfang blive hjulpet tilbage til en aktiv og meningsfuld tilværelse, om end på nye præmisser, men det kræver en god genoptræning og rehabilitering som tilpasses den individuelle skade. Nogle kan trænes så langt, at de kan genoptage et almindeligt arbejde evt. på nedsat tid, andre kommer i fleksjob, skånejob eller i beskyttet beskæftigelse.
Endelig vil nogle blive så svært handicappede, at de ikke kommer i beskæftigelse uanset træningsindsatsen. De kan have brug for hjælp til at finde andre meningsfulde aktiviteter, som kan give indhold i hverdagen. Mange erfaringer viser også, at der er gode udviklingspotentialer - også flere år efter skadens opståen.
