Det har altid været nemmere at fylde år om sommeren, for der kan man smide de besøgende klassekammerater på legepladsen og holde de runde mærkedage i haven. Men nu ser det ud til, at der også er andre fordele ved at være sommerbarn.
Et nyt finsk studie viser nemlig, at er man født i efteråret eller vinteren, har man øget risiko for at udvikle luftvejsallergi. Er man omvendt født om sommeren, har man den laveste risiko for at få astma og allergisk snue.
»Når vi brugte sommeren som reference, fandt vi ud af, at det at blive født på ethvert andet tidspunkt af året var signifikant forbundet med allergisk snue, og at det at blive født om efteråret eller vinteren var forbundet med astma,« fortæller Sanna Salmi, professor i øre-næse-halssygdomme ved Universitetet i Østfinland.
Små, men sandsynlige forskelle
Det er forskere fra Universitetet i Østfinland, Helsinki Universitet og Helsinki Universitetshospital, der står bag studiet, som har undersøgt sammenhængen mellem fødselsårstid og forekomst af luftvejsallergi. Det har de gjort hos 74.868 patienter fra et finsk hospitals optageområde, altså det geografiske område hospitalets patienter forventes at komme fra, i perioden 2005 til 2019.
Her viste det sig, at andelen af astmaramte var 43,1% i vintergruppen, 42,1% i forårsgruppen, 42,7% i efterårsgruppen og – som den laveste - 41,1% i sommergruppen.
\ Gælder ikke alle luftvejssygdomme
I det finske studie undersøgte man, om fødselssæsonen er forbundet med luftvejsallergier og en række relaterede sygdomme. En af dem var blandt andet luftvejssygdom udløst af brugen af smertestillende præparater af typen NSAID (en gruppe smertestillende og antiinflammatorisk medicin), som kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Man undersøgte også sammenhængen med kronisk bihulebetændelse.
Mens man altså fandt en sammenhæng mellem astma og allergisk snue og fødselsårstid, fandt man omvendt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem fødselssæson og kronisk bihulebetændelse eller NSAID-forværret luftvejssygdom.
Det tyder altså på, at de to sidstnævnte lidelser er mindre afhængige af fødselsårstid, end astma og snue er.
Forskerne peger dog selv på, at der er behov for yderligere forskning i større befolkningsgrupper for at bekræfte den forskel.
På samme måde var andelen af personer med allergisk snue 12,6% i vintergruppen, 12,0% i forårsgruppen, 12,1% i efterårsgruppen og – igen som den laveste - 10,7% i sommergruppen.
Der er tale om statistisk signifikante forskelle, men som det også fremgår af tallene, er de fundne forskelle »relativt små«, som Allan Linneberg udtrykker det, der alligevel finder studiet interessant. Han er klinisk epidemiolog, professor og centerchef ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har ikke været involveret i det finske studie.
Han anerkender dog, at studiet viser, at årstid for fødsel er associeret med risiko for allergiske sygdomme, og at primært sommer – nemlig månederne juni til og med august – skiller sig ud med en risiko for allergisk snue og astma. Formentlig er der også noget om snakken, lyder det fra den danske professor.
»Tidligere studier af sammenhængen har vist lidt forskellige resultater, men flere har fundet noget lignende,« bekræfter Allan Linneberg.
Kan skyldes lys og pollen
Allan Linneberg finder især de finske resultater interessante, hvis man også kan lykkes med at finde årsagerne til, at sommerfødsel beskytter mod allergisk snue og astma. Der mangler nemlig viden om, hvad der i det hele taget fører til allergiske sygdomme.
Studiets forfattere foreslår selv, at deres resultater kan tyde på, at miljøfaktorer tidligt i livet påvirker immunsystemet. Forfatterne nævner lyseksponering som en mulig forklaring. De peger på, at forskning tidligere har vist en sammenhæng mellem befolkninger, der udsættes for stærke sæsonbetingede kontraster i lysstyrken, og risikoen for en række ikke-smitsomme sygdomme hos børn og voksne.
Ligesom sæsonbestemte variationer i D-vitaminmetabolisme, vegetation og luftforurening kan have en betydning.
»Hvilket jeg er enig i,« lyder det fra Allan Linneberg.
Den danske professor har dog også et andet bud på årsagerne til mindre allergi hos sommerbørn.
Nemlig at udsættelsen for allergener tidligt i livet kan medvirke til at opbygge en tolerance over for disse allergener og dermed forebygge udvikling af allergi imod selvsamme allergener, eksempelvis pollen. En hypotese, han tidligere har publiceret i en artikel.
»Denne hypotese fokuserer på, at det er vigtigt, at vi helst tidligt i livet møder allergener i miljøet, så vi lærer dem at kende og dermed udvikler tolerance – og ikke allergi,« siger Allan Linneberg.
Ingen grund til at planlægge
Det er en nærliggende tanke, at det i lyset af de finske resultater er en god ide at planlægge graviditeter. Så man føder børn om sommeren frem for de tre andre årstider for at mindske barnets risiko for at udvikle allergi senere i livet.
Men her maner den danske professor til besindighed. Både fordi de fundne forskelle mellem årstiderne som sagt er relativt små, men også af andre grunde:
»Resultaterne kan nok ikke omsættes til forebyggelse,« mener Allan Linneberg, idet han ikke finder det praktisk muligt at planlægge fødsler.
Den slags strategiske planlægning kan også vise sig at give bagslag, fortsætter han. For selvom det omtalte studie indikerer, at risikoen for at udvikle allergi kan være forbundet med at være vinter- eller efterårsbarn, kan andre sammenhænge mellem sygdomme og fødselsmåned måske vise sig i fremtiden.
»Der kan jo også være andre sygdomme, som kan være forbundet med højere risiko ved fødsel om sommeren,« afslutter Allan Linneberg.
