Allergi er blevet en folkesygdom. Hvad er årsagen?
Antallet af især unge med høfeber er eksploderet de sidste 50 år. Men hvorfor får flere allergi? Og hvorfor rammer det især i byerne?
Antallet af især unge med høfeber er eksploderet de sidste 50 år. Men hvorfor får flere allergi? Og hvorfor rammer det især i byerne?

Det moderne samfund, med alle dets videnskabelige og teknologiske fremskridt, har ændret den verden, vi lever i.
Vi gør mere rent, vi spiser mere forarbejdet mad, og vi får færre børn. Vi bor færre mennesker sammen, og vi er mindre fysisk aktive. Mange lever uden reel kontakt med dyr og natur, og vi kan behandle mange flere sygdomme, end vi kunne tidligere.
I det moderne samfund er vi gået fra at være udfordrede af et utal af infektions-sygdomme, til at vores livsstil gør os syge.
Antallet af danskere, der får allergi, er steget eksplosivt (se her og her), og tendensen kan også genfindes i resten af den vestlige, industrialiserede verden.
Men hvorfor? Og hvem er det, der får allergi?
Vi kender ikke alle årsagerne til, hvorfor allergi spreder sig med stor hastighed i samfundet – men vi ved en del. Miljø og livsstil ser ud til at spille en betydelig rolle. Er du eksempelvis født på landet, peger vores forskning på, at du slipper lettere udenom kløe, nys, svie og løbende næse.
Menneskets krop er gennem evolutionen udviklet til at håndtere infektions-sygdomme og dermed et massivt pres på immunsystemet. Dét pres er nu forandret.
I stedet oplever vi, at kroppen reagerer mod ikke-farlige substanser.
Eksempelvis får vi allergi overfor pollen, eller kroppen reagerer uhensigtsmæssigt mod sig selv i form af autoimmune sygdomme, der giver en vedvarende betændelsestilstand i kroppen som eksempelvis gigt.

Hvad er allergi?
Foto: Shutterstock
Kilde: Sundhed.dk
.
Udviklingen af allergi afhænger både af vores gener og vores miljø, men præcis hvilke gener og hvilke miljøfaktorer, der spiller en rolle, ved vi ikke endnu.
Der er stor enighed i den videnskabelige verden om, at ændringer på gen-niveau sker med lav hastighed. Antallet af mennesker, der får allergi, er eksploderet, og det er sket relativt hurtigt i forhold til hele vores udvikling.
Derfor er det nærliggende at tillægge miljøet stor betydning, selvom epigenetiske forandringer, der ændrer et gens aktivitet, muligvis kan spille en rolle.
At miljøet spiller en stor rolle kan aflæses ved, at der er flere i byer end på landet, der får allergi.
Denne forskel i forekomsten af allergi er blevet observeret globalt.
I udviklingslande kan man følge by-udviklingen, mens den sker, og i den forbindelse også undersøge mulige ændringer i sygdomsbilledet hos befolkningen.
Studier fra Afrika har vist, at befolkninger, der bor fjernt fra industrialiserede områder, har mindre forekomst af allergi (se her og her). Også studier fra Østasien har vist, at der findes en forskel i forekomsten af allergisk sygdom mellem land og by (se her og her).
Sammenhængen er også grundigt undersøgt i adskillige europæiske studier. Her har forskere vist, at opvækst på landet beskytter mod allergi (se her, her og her) og andre inflammatoriske lidelser (se her, her og her).
Dette er blevet kædet sammen med, at folk på landet er i kontakt med langt flere mikroorganismer, end mennesker i byer (se her og her).
Vi skelner mellem såkaldt ’allergisk sensibilitet’ og allergisk sygdom.
Sensibilitet betyder, at man har udviklet en overfølsomhed i kroppen overfor allergener såsom husstøvmider, pollen eller kat.
Det er to forskellige ting at være sensibiliseret overfor et allergen og have sygdom som følge af sensibilisering. Man kan godt være sensibiliseret uden at have udviklet allergisk sygdom endnu - da ligger det latent i kroppen.
Forskellen kan også observeres indenfor landegrænser, da forekomsten af allergi er forskellig mellem land og by.
Vi har selv lavet en sammenligning af forekomsten af allergi i den danske befolkning afhængigt af, om man er født og opvokset på landet eller i byen.
Vi fandt, at forekomsten af allergi, høfeber og astma var mindre, jo mere landligt deltagerne var vokset op.
Dette er nogle af de første analyser, der viser, at der er flest folk med allergi i byerne, færre med allergi i mindre byer, og endnu færre med allergi på landet i et industrialiseret land, der ellers er meget ensartet.
Senere genfandt vi blandt danske bloddonorer sammenhængen mellem at være opvokset på en gård med dyr og mindre allergi i voksenlivet.
Studier af landmænd har også vist, at mennesker der arbejder som landmænd sjældnere eller i mindre grad får allergi (her, her og her).
Denne effekt kan til dels skyldes at personer, der bliver landmænd, ofte er opvokset på landet, og de dermed allerede har fået den positive påvirkning af landbrugsmiljøet i barndommen.
Vores studier har dog også vist, at landmænd, der ikke er opvokset på landet, har en positiv effekt af landbrugsmiljøet som voksen.
Eftersom der kun er ganske få opfølgende studier af ændring i allergisk status over tid, er årsagerne til nyopstået og vedvarende allergi langt fra undersøgt til bunds endnu.
Studier af børn, der er født og opvokset på en gård, viser dog, at eksempelvis forskellige bakterier og den mad, børnene spiser, tilsyneladende beskytter mod allergier (se her og her).
Vi har også selv været med til at vise, at der er en sammenhæng mellem at vokse på en gård eller i en mindre by på landet, og lavere risiko for allergi sammenlignet med dem, der vokser op i byen.
Vores studie har vist, at voksne der bor og arbejder på landet, har lavere risiko for at udvikle nyopstået følsomhed overfor allergener.
Vores studie har dog endnu ikke kunnet fastslå hvilke faktorer, der er ansvarlige for denne beskyttende effekt af et liv på landet.
Vi kan dog sige, at en tydelig sammenhæng ses mellem at have mindre allergi og arbejde som landmand med husdyr.
I studiet blandt danske bloddonorer havde hver femte høfeber og hver tiende astma.
Her fandt vi frem til, at forekomsten af høfeber, astma og risikoen for at udvikle følsomhed overfor allergener var størst hos de unge bloddonorer, når vi sammenlignede dem med de ældre generationer.
De unge bloddonorer udviklede også symptomerne tidligere i livet, sammenlignet med de ældre.
Andelen af unge bloddonorer med høfeber steg fra cirka otte procent i 1970’erne til 24 procent i 2018. Det er en voldsom stigning på meget kort tid.
For at forstå årsagerne bag denne pandemi er vi nødt til at gå fra at undersøge én påvirknings-faktor ad gangen til at undersøge mange faktorer (eksposomet) samtidig, da vi påvirkes af et sammensurium af mange forskellige faktorer samtidig.
Eksposomet er en persons samlede miljøpåvirkning.
De nyeste studier indenfor sundhedsforskning forsøger at måle og inkludere alt det, der påvirker en person, såsom miljømæssige faktorer, kost, livsstil og genetik, for bedre at kunne forklare og forstå hvordan en persons sundhed udvikler sig, og hvorfor det sker på en bestemt måde.
Samtidig med de nye eksposom-studier forsøger vi også at bruge den værdifulde data, vi har fra Det Danske Bloddonorstudie, der undersøger bloddonorernes helbred, for at opnå større forståelse for risiko-faktorerne for allergi og allergisk sygdom.
Siden 2010 er mere end 160.000 danske bloddonorer inkluderet i studiet, der er en af verdens største befolkningsundersøgelser.
Det unikke ved Det Danske Bloddonorstudie er, at der ved hver bloddonation gemmes en blodprøve fra hver donor. Dette gør det muligt at studere immunsystemet inden donoren får de første symptomer på en given sygdom, og dermed lede efter nye markører for sygdom.
Vi følger fortsat udviklingen af høfeber og astma hos bloddonorerne, blandt andet for at kunne undersøge hvorfor nogle personer udvikler høfeber, mens andre ikke gør.
Mere end 81.000 bloddonorer har svaret på spørgsmål om høfeber og astma, og tre fjerdedele af dem er undersøgt for genetiske markører.
Indtil nu deltager 21.000 af bloddonorerne i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, hvor vi identificerer personer med nyopståede høfebersymptomer i voksenlivet.
Ved hjælp af biobanken i Det Danske Bloddonorstudie kan tidspunktet for, hvornår donorerne får de første symptomer på allergi sammenholdes med ændringer i blodet.
Det kan eksempelvis være ændringer i geners aktivitet (epigenetik), der er forårsaget af livsstil, alder eller miljø. Vi kan også studere immunsystemet forud for, at de første symptomer melder sig.
De resultater kan vi sammenholde med donorernes gener og med miljøfaktorer, spørgeskemaundersøgelser og de oplysninger, vi har fra de danske registre.
Dette giver mulighed for at se på, hvordan gener og miljø spiller sammen hos dem, der udvikler allergisk sygdom.
På denne måde håber vi at komme nærmere en forståelse af, hvorfor denne folkesygdom har været på en så dramatisk fremmarch i de yngre aldersgrupper i den danske befolkning.