Hvad er bevidsthed – og hvorfor har vi den?

»Den største hvide plet på den menneskelige videns landkort.«

Sådan omtaler kognitionsforskeren Ralph Messenger bevidstheden i David Lodges roman Thinks ... fra 2001.

I den tjekkisk-britiske dramatiker Tom Stoppards teaterstykke The Hard Problem fra 2015 indrømmer den unge hjerneforsker Hilary, at hun ikke har nogen anelse om, hvordan bevidsthed opstår.

Men som hun tilføjer: »Det er der heller ingen andre, der har!«

Lodge og Stoppard bruger fiktive personer og begivenheder til at belyse en dyb sandhed om verden: Bevidsthed er et genuint mysterium, en gåde.

Vi ved, at bevidsthed opstår i hjernen hos mennesker og i hvert fald nogle dyr. Problemet er at forstå hvordan og hvorfor.

Den udfordring er så stor, at den amerikanske psykolog og perceptionsforsker Stephen E. Palmer på tærsklen til det 21. århundrede kunne skrive, at: »videnskabsfolk stadig ikke har den fjerneste anelse om, hvordan visuelle oplevelser – eller for den sags skyld nogen som helst andre oplevelser – opstår ud fra fysiske begivenheder i hjernen. […] Problemet er ikke, at videnskabsfolk ikke kan finde ud af, hvilken […] teori, der er korrekt. Problemet er, at der ikke er nogen seriøse bud på en teori.«

I bogen En verden af indtryk: Om blæksprutter, basilikum og bevidstheden gåde zoomer jeg ind på bevidsthedens mysterium.

Jeg gennemgår også nogle af de bud på en teori, der trods alt er blevet fremsat, især efter årtusindskiftet. I denne artikel skal det primært handle om gåden og kun ganske kort om buddene på løsningen på den.

Men før vi kan forstå, hvad det er, der gør bevidstheden så svær at forklare, må vi vide, hvad bevidsthed overhovedet er.

Bevidstheden åbner verden for os

At være bevidst er at opleve. Bevidstheden er dermed omdrejningspunktet for alt det, der betyder noget i vores liv.

Uden bevidsthed ingen stormende forelskelser, ingen glæde over en forfremmelse eller et sportsresultat, ingen nydelse af musik, litteratur eller god mad.

Uden bevidsthed heller ingen følelser af angst, frygt, bekymring eller smerte. Uden bevidsthed er vi bare mellemstore stykker kød.

Med bevidsthed er vi tænkende, følende, erfarende og handlende væsener.

Faktisk kan man gå så langt som til at sige, at uden bevidsthed er der på en måde intet overhovedet. For det er i vores oplevelser, at verden åbner sig for os, på godt og på ondt.

De første solstråler på en tidlig forårsmorgen. Den fjerne lyd af barnelatter. En efterårsstorms voldsomme vindstød. Uden bevidsthed ville intet af det finde sted for os.

Man kan sammenligne bevidstheden med et lys, der oplyser verden, så den kan vise sig. Når lyset slukkes, forsvinder verden igen. Det er dette totale intet, vi opløses i, når vi dør: Verden som sådan går ufortrødent videre, men vores verden er ophørt med at eksistere.

Kan vi finde bevidstheden ved at måle på hjernen?

Igennem tre årtier har horder af hjerneforskere – anført af nobelpristagere som Francis Crick og Gerald Edelman – forsøgt at kortlægge bevidsthedens »neurale korrelater«, det vil sige de processer i hjernen, der er ansvarlige for bevidsthed.

I bogen Consciousness and the Brain fra 2014 gør den franske hjerneforsker Stanislas Dehaene status for sin egen forskning på daværende tidspunkt.

Dehaene identificerer ikke mindre end fire forskellige neurale korrelater (eller ’signaturer’) for oplevelsen af et se et stimulus (for eksempel et tal eller et ord på en computerskærm).

For det første er oplevelsen kendetegnet ved intens aktivitet, der kickstarter kredsløb i tindinge- og pandelapperne.

Ved bevidste synsoplevelser er der for det andet en særlig bølge af elektrisk aktivitet gennem hjernen, som kan opfanges ved hjælp af elektroder, der sættes på forsøgspersoners hoveder.

Bølgen sætter ind cirka en tredjedel af et sekund efter, at det sete stimulus først kommer til syne.

For det tredje fandt Dehaene, at en kraftig forøgelse af højfrekvente nerveimpulser også er kendetegnende for synsoplevelsen.

Og sidst men ikke mindst er det karakteristisk, at der er intens kommunikation på kryds og tværs mellem selv fjerne områder af hjernebarken.

Vi mangler stadig svar på hvordan og hvorfor

Lad os antage, at Dehaene rent faktisk har opdaget de neurale korrelater for i hvert fald en del af det, vi forstår ved bevidsthed, nemlig synsoplevelser.

Har vi så fået den del af bevidstheden endeligt forklaret?

Nej. Dehaene fortæller os, at synsoplevelser opstår under de og de omstændigheder i hjernen. Men han forklarer ikke, hvordan det kan være, at netop disse hjerneprocesser er kendetegnende for oplevelser.

Hvad er det eksempelvis ved højfrekvente nerveimpulser, der giver os oplevelser? Mere generelt: Hvorfor medfører processer af de og de typer i hjernen overhovedet bevidsthed?

Hvordan kan elektriske og kemiske processer bringe noget subjektivt ind i verden? Hvordan kan de give os alt det, jeg omtalte før: glædesfølelser, nydelse, bekymring og så videre?

Det er som at sige til nogen, der ikke forstår, hvordan sommerfugle bliver til, at sommerfugle er forvandlede larver.

Det er muligvis en god begyndelse, men i sidste ende vil vi også gerne have forklaret, hvordan en sådan forvandling kan finde sted.

Det samme gælder bevidsthed: Vi vil ikke bare vide, at bevidsthed opstår under de og de omstændigheder. Vi vil også gerne forstå, hvordan og hvorfor det sker.

Et par mulige bud på en forklaring af bevidstheden

Og netop det er om ikke den største, så da i hvert fald en stor hvid plet på landkortet.

Helt hvid er pletten imidlertid ikke længere, for efterhånden har en række bud på en besvarelse af bevidsthedens gåde udkrystalliseret sig.

Og mens bevidstheden selv er velkendt grænsende til det trivielle, er forklaringerne alt andet end kedelige.

Ifølge én teori findes bevidstheden overalt omkring os – selv i sandkornene på stranden og i vandmolekylerne i badekarret. Bevidstheden opstår ikke først i hjernens mylder af nerveceller, men er et grundtræk ved den fysiske virkelighed som sådan.

Ifølge en anden teori er intet bevidst, ikke sådan rigtig – heller ikke du og jeg! Bevidstheden er én stor illusion eller vrangforestilling.

En tredje forklaringsmodel hævder, at bevidstheden er på spil i det dunkleste hjørne af fysikkens verdensbillede – kvantemekanikken, som kun de færreste rigtig forstår.

Der er andre bud end de tre, jeg her har skitseret. Men ligegyldigt hvilken forklaringsmodel, der skulle vise sig at være den rigtige, vil vores verden næppe være helt den samme, når bevidsthedens gåde er blevet løst.

Hvis vi vil forstå, hvordan bevidsthed kan være en del af virkeligheden, så ser det ud til, at vi på den ene eller anden måde må justere vores verdensbillede.