Med jævne mellemrum hører vi om sager i medierne, hvor asbest er involveret. En af de mest alvorlige sager omhandler børn ned til 12-års alderen, der blev sat til at rive asbesttage ned.
Men hvad er asbest overhovedet, hvor findes det, og hvorfor kan det gøre folk syge?
Det vil vi svare på i denne artikel, hvor vi også fortæller om det projekt, vi er i gang med netop nu: Vi undersøger, om man risikerer at indånde asbest, når man går en tur i områder, hvor der er asbest i mange af bygningernes tage.
Hvad er asbest, og hvorfor findes det i vores miljø?
Asbest er navnet på en gruppe af naturligt forekommende mineraler, som findes i visse typer af bjergarter. Mineralerne kan udvindes ved minedrift, og der findes særligt store forekomster af asbest i blandt andet Canada og Kina.
I det 20. århundrede blev asbest på mange måder anset som et vidundermiddel. Det er nemlig både slidstærkt og modstandsdygtigt over for temperaturer på helt op til 900 grader og dermed ideelt til brandsikring.
Derfor blev det brugt i byggeindustrien til blandt andet eternittage, væg- og loftplader samt isoleringsmateriale i 1960-1980’erne. I dag finder man over en million bygninger med asbesttage i Danmark.
Siden 1930’erne har vi vidst, at asbest var sundhedsskadeligt, men det var først i starten af 1970’erne, at Danmark blev det første land i verden, som gradvist introducerede regler og forbud i forhold til anvendelsen af asbest.
Først i 2005 kom der endegyldigt et totalt forbud mod al import og produktion af asbest i Danmark og resten af EU. Asbest er altså over tid blevet spredt ud til alle steder med bebyggelse i landet, og det er fortsat tilladt at have i bygninger, så længe materialet er indkapslet eller intakt.
Hvorfor er asbest farligt?
Det er primært indånding af asbestfibre, som kan udgøre en sundhedsrisiko. Asbest er en type af sten, der bliver til bittesmå, nåleformede fibre, når den knuses og slides i stykker. Hvis man indånder dem, kan de trænge ned til de allermest snævre områder af lungerne og sætte sig fast.
Fordi fibrene er svært nedbrydelige, har kroppen svært ved at komme af med dem igen. De vil altså kunne blive siddende i de dybe dele af lungerne i årevis, og over tid forårsage skade på kroppens celler.
Asbest er ikke akut farligt. Det betyder, at sygdomme som følge af asbest ofte først viser sig 20-30 år, efter at man har været eksponeret for det. Det er derfor, vi i dag stadig ser mange tilfælde af sygdomme forårsaget af asbest, selvom det har været forbudt i mange år.
\ Læs også
Hvilke sygdomme kan asbest forårsage?
De mest hyppige og alvorlige sygdomme, som er forbundet med asbest, er kræft i lunger og lungehinden samt en dannelse af skadeligt arvæv i lungerne, der bliver kaldt asbestose.
I langt størstedelen af tilfældene rammer sygdommene kun personer, som tidligere har arbejdet langvarigt med asbest uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr.
Det er dog de færreste, der har arbejdet med asbest, der faktisk bliver syge af det – men vi ved, at de har en øget risiko sammenlignet med resten af befolkningen.
For at øge ens risiko for at udvikle lungekræft og asbestose, kræver det, at man har været udsat for asbest ved meget høje niveauer og over lang tid – for eksempel hvis man har arbejdet dagligt med at skære eller slibe asbestholdige materialer eller har fjernet smuldrende asbestisolering uden beskyttelsesudstyr gennem mange år.
Sådan en udsættelse burde slet ikke forekomme i dag, hvor der er meget stramme regler for, hvordan man skal håndtere asbest.
Det er kun lungehindekræft, som lejlighedsvis kontakt eller arbejde gennem få uger med asbest kan medføre en let øget risiko for.
For eksempel har man set, at selv kvinder gift med mænd, der tidligere har arbejdet med asbest, har haft en øget risiko for at udvikle lungehindekræft, fordi mændene bragte asbeststøv med hjem i deres arbejdstøj, som kvinderne ofte vaskede.
Jeg bor i et hus, der har asbest i taget. Skal jeg være bekymret?
Så længe asbesten er indkapslet, er det ikke farligt. Så hvis taget er helt og i god stand, er der ikke grund til at være bekymret. Men man skal selvfølgelig være opmærksom.
Og hvis man eksempelvis bor i et hus med asbesttag eller asbestisolering, som er beskadiget, hvor det drysser ned med lidt asbest, så anbefaler vi at få det udbedret af professionelle håndværkere. De ved nemlig, hvordan asbest skal håndteres sikkert.
Findes asbest i luften? Det undersøger vi nu
Hvor mange asbestfibre findes der egentlig i udendørsluften i vores by- og beboelsesområder - og skal vi være bekymrede?
Spørgsmålet er særlig interessant, fordi asbesttage har en forventet levetid på cirka 40 til 60 år, og da opførelsen af tagene blev endegyldigt forbudt i 1988, er alle asbesttage i Danmark minimum 35 år gamle i dag.
I takt med at tagene gradvist er blevet ældre og mere slidte, er det let at forestille sig, at der ved blæst kan hvirvles asbestfibre op fra tagene, som derefter kan spredes til det omkringliggende miljø og potentielt udgøre en sundhedsrisiko.
Men vi kender faktisk ikke niveauerne af asbest i luften endnu. Så for at undersøge dem er er vi på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital ved at udføre knap 100 luftmålinger i i København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Pumper suger luft i otte timer
Vi vil undersøge de såkaldte baggrundsniveauer af asbest i bymiljøet.
Med baggrundsniveauer menes, hvor mange asbestfibre vi egentlig udsættes for i luften, når vi færdes udendørs i byerne og i almindelige boligkvarterer, hvor der vil være en varierende grad af huse og bygninger med asbesttage.
Målingerne har vi foretaget med luftpumper, som suger luft ind i otte timer. På den måde får vi stikprøver af asbestkoncentrationen i luften netop den dag i et givent område.
I hver by har vi målt i centrum af byerne, hvor folk ofte færdes til daglig, som for eksempel nær torvet, trafikerede veje, hospitals- eller universitetsbygninger. Derudover har vi målt i parcelhuskvarterer, hvor der er en relativ høj forekomst af huse med asbesttage.
Vi har også målt i boligområder, hvor alle husene har asbesttage, og i naturområder, som antages at være helt frie for asbest. På den måde får vi et så præcist billede som muligt af asbestniveauet i luften i byerne under forskellige forhold.
Resultaterne vil give forskere på arbejds- og miljømedicinske afdelinger bedre forudsætninger for at rådgive om niveauet af asbest i bygninger, fordi vi kender baggrundsniveauet i luften.
Vi vil fremover kunne udtale os om, i hvor høj grad niveauet af asbest fundet i for eksempel eget hjem adskiller sig fra de niveauer, som man kan forvente at blive udsat for ved almindelig færden udenfor i byerne.
En anden vigtig del af undersøgelsen handler om at få en større forståelse for udviklingen af lungehindekræft. Den eneste kendte årsag til den sjældne sygdom er nemlig asbest. Få procent af dem, der får lungehindekræft, mindes ikke at have været udsat for asbest.
Her kan viden om asbestforekomster andre steder end på arbejdet – for eksempel i miljøet – hjælpe os med at danne et billede af, om og hvordan vi bliver udsat for asbest i vores dagligdag.
Skal vi være bekymrede for asbest i luften?
Udsættelse for asbest skal altid tages alvorligt, og bor man i et hus med asbesttag med tegn på skader eller forringelser, anbefaler vi at få det udskiftet.
Men indtil det modsatte er bevist, så mener vi som udgangspunkt ikke, at personer, som færdes eller bor i områder med en stor andel af huse med asbesttage, skal være bekymrede.
Ud fra den viden som vi har fra sammenlignelige studier udført i andre lande, har man enten ikke fundet nogen asbestfibre i luften eller fundet meget lave baggrundsniveauer.
At sige at der ikke er grund til bekymring, er ikke ensbetydende med, at ingen vil blive syge. Hvis hele befolkningen er udsat for asbest i meget lave koncentrationer igennem hele livet, så vil der fortsat være enkelte, som udvikler lungehindekræft. Men der er altså tale om en sjælden sygdom – og ekstremt sjælden blandt personer, som ikke tidligere har arbejdet med asbest.
Det er dog fortsat vigtigt at få belyst baggrundsniveauerne af asbest i luften, i forhold til den samlede forståelse af hvorfra og i hvor høj grad vi hver især udsættes for asbest igennem et helt livsforløb – og hvad det betyder.
Det bliver vi forhåbentligt klogere på, når forskningsprojektet er færdiggjort i løbet af 2025.
