Hvornår har du sidst nærstuderet listen af ingredienser på en flaske shampoo?
Er du nogensinde begyndt at nyse, når du bruger ansigtspudder?
Spekulerede du på, hvad det var i din solcreme, der blokerede Solens UV-lys og beskyttede din hud, da du lå på stranden i sommer?
Et stort antal kemiske stoffer bliver anvendt i mange af disse produkter.
HBO-dokumentarserien 'Not So Pretty', som undersøger de skadelige kemikalier, der bruges i skønheds-, hår- og negleindustrien, centrerer sig især omkring forbrugere og ansatte, der hævder, at de bliver eksponeret for skadelige stoffer i plejeprodukter og i kosmetik.
Frem for alt er dokumentarserien en rystende afsløring af mørklægning, hemmeligheder og den manglende regulering af kosmetik og plejeprodukter i USA.
USA har kun forbud mod 11 skadelige stoffer - EU mere end 1.300
Ifølge det amerikanske lægemiddelagentur US Food & Drug Administration (FDA) har USA kun nedsat forbud mod 11 skadelige stoffer i kosmetiske produkter.
Til sammenligning forbyder Den Europæiske Union (EU) mere end 1.300 stoffer og begrænser brugen af mere end 250 stoffer op til bestemte koncentrationer.
USA er ét af verdens største markeder for skønhedsindustrien. Studier udført i USA, i Europa og i Asien bekræfter, at kvinder har en tendens til i langt højere grad at forbruge kosmetik og plejeprodukter end mænd.
Desuden tegner kvinder sig for langt størstedelen af medarbejderne (90 procent) i forskellige professionelle skønhedstjenester som frisør- og neglesaloner.
Eksponering for 'hverdagskemikalier'
En del af de interviewede i serien hævder at have pådraget sig lungehindekræft, en kræftsygdom, der påvirker vævet omkring organer i kroppen, på grund af asbest fundet i talkum og make-up.
Andre forklarer, at de er blevet ramt af fertilitetsproblemer og endda aborter som følge af eksponering for 'hverdagskemikalier', der forstyrrer hormonerne, kendt som hormonforstyrrende stoffer.
Det er stoffer som bisphenol A (BPA), som kan findes i øjenmake-up og neglelak, eller phthalater, som forhindrer neglelakken i at revne og hjælper parfumeduften til at vare ved.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Forskelle kontinenterne imellem
På trods af ligheder er der fundamental forskel på, hvordan henholdsvis USA og Europa lovgiver og kontrollerer stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter.
FDA har ikke meget at skulle have sagt, når det kommer til at kræve, at producenterne afslører sikkerhedsdata og ingredienser i deres produkter.
I mangel af sådanne kritiske oplysninger skal FDA ikke desto mindre bære bevisbyrden og påvise, at et bestemt stof er skadeligt i forbindelse med den tilsigtede anvendelse for at kunne trække det tilbage.
Bevisbyrden for sikkerhed ligger hos producenten
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske produkter fastsætter derimod reglerne for markedsføring af stoffer på grundlag af deres effekt på menneskesundheden.
Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) rådgiver også Europa-Kommissionen om sundheds- og sikkerhedsrisici ved kosmetiske produkter og deres ingredienser.
Endelig, og i modsætning til USA, ligger bevisbyrden for sikkerhed hos producenten, som skal tilføje data om kosmetiske produkter til Cosmetic Products Notification Portal (CPNP), som er tilgængelig for myndigheder, SCCS og giftcentre.
I Europa er producenten altid ansvarlig for produktsikkerheden. Hvert produkt skal desuden gennem en sikkerhedsvurdering, før det kan sælges.
Tommelfingerreglen er, at stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i kategori 1 eller 2, er forbudt i kosmetik.
Visse undtagelser er tilladt
Visse undtagelser bliver dog tilladt efter en obligatorisk sikkerhedsvurdering fra SCCS.
Andre EU-kemikalieforordninger supplerer sikkerhedsbestemmelserne baseret på en klassificeringsprocedure for farlige stoffer (som CMR) samt giver et sikkerhedsnet for miljørisici, som kosmetikken udgør, efter at produkterne er brugt og vasket af.
Et hurtigt blik på listen over forbudte stoffer i den europæiske kosmetikforordning afslører, at asbest er forbudt i samtlige kosmetiske produkter.
Desuden er produktion og markedsføring af asbest totalt forbudt, undtagen i tilfælde af anvendelse til fremstilling af klor og natriumhydroxid; to kemikalier, der findes i rengøringsmidler, ifølge tilsynsmyndigheden.
Asbest er et klart og strengt ’no go’ på det europæiske kosmetikmarked.
Også BPA og phthalater er forbudt i kosmetik. BPA er officielt klassificeret i EU som reproduktionstoksisk, hormonforstyrrende og inkluderet på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC).
Det betyder, at forbrugeren kan anmode om, at producenterne informerer dem om tilstedeværelsen af kemikalier, der udgør over 0,1 procent af vægten i deres produkt, som specificeret i EU's REACH-forordning.
Grænseværdier
Hvad med titaniumdioxid? Titaniumdioxid er et farvestof, der anvendes i en lang række plejeprodukter og kosmetik.
Det er et kemikalie, som får produkter til at fremstå kridhvide og også kan bruges som farvestof i farvede produkter. Det har været brugt i næsten 100 år som hvidt pigment og kan findes i farvekosmetik som øjenskygge og blush, løse og pressede puddere.
Titaniumdioxids resistens mod ultravoldeligt lys betyder, at kemikaliet også er en vigtig ingrediens i mange solcremer. EU klassificerer det som et kategori 2 carcinogent stof ved indånding, hvilket betyder, at der er mistanke om, at stoffet forårsager kræft ved indånding.
Visse restriktioner for anvendelse af titaniumdioxid i kosmetiske produkter er allerede på plads, og disse er især udbredte i forbindelse med produkter, der bliver påført ved at blive sprøjtet på.
For eksempel er der fastsat en grænseværdi på 1,1 procent i professionelle hårsprayprodukter og i farvestoffer. Pulverapplikationer, der »kan føre til eksponering af brugerens lunger ved indånding«, er forbudt.
Hvor trygge kan EU-forbrugerne føle sig?
Når det gælder de juridiske rammer omkring kemikalier og kosmetiske produkter, har det europæiske marked omfattende sikkerhedsbestemmelser.
Det kan dog være en udfordring at håndhæve kontrol og lovgivning i forbindelse med international handel og onlinesalg. EU-rapporter har fremhævet tilstedeværelsen af en del skadelige stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter, der cirkulerer på det europæiske marked.
I 2018 fandt myndighederne i Tjekkiet og Holland asbest i et makeup-mærke og en række varer fremstillet i Kina bestemt til børn.
De europæiske håndhævelsesmyndigheder samarbejder for at undgå sådanne produkter på EU-markedet, og Safety Gate-platformen advarer forbrugere om varer, der ikke overholder EU-kravene.
Ydermere sigter den europæiske Kemikaliestrategi for bæredygtighed fra 2020 mod et endnu højere niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse med dens forskellige handlinger, som eksempelvis overvejelser omkring en mulig ’cocktaileffekt’ af kemikalier.
Reducér eksponeringen for skadelige kemikalier
Her er en række sikkerhedsretningslinjer og ressourcer for europæiske forbrugere, der gerne vil reducere den potentielle eksponering for skadelige kemikalier:
- Hvis du er sensitiv over for almindelige allergener, så brug uparfumeret kosmetik, som ikke har ord som ’duft’ eller ’parfume’ i indholdsfortegnelsen.
- Forsøg af hensyn til miljøet og personlig sundhed at begrænse den anvendte dosis. Uanset om det er en shampoo eller et rengøringsmiddel, er små mængder almindeligvis nok, når du vasker håret eller gør en overflade ren.
- Vær på vagt over for billige importerede kosmetik- og plejeprodukter. Forbrugeren bør se på indholdsfortegnelsen samt tjekke, hvor produktet blev fremstillet. Producenter uden for EU er ikke nødvendigvis opmærksomme på EU-regler og er muligvis mindre opmærksomme på produktsikkerheden.
- Fortæl din læge om eventuelle uønskede bivirkninger efter brugen af et produkt. Gem produktets emballage og etiket til yderligere reference.
- Gør brug af europæiske apps, der registrerer kemikalier i produkter, som eksempelvis INCI Beauty (til kosmetik), ToxFox (til kosmetik og andre produkter) og Scan4Chem (til hverdagsartikler som tøj, køkkenudstyr, sportsudstyr, elektronik osv.) (I Danmark har vi Tænks app Kemiluppen, red.)
- Gør brug af din ret til at kende til SVHC'er i produkter ved at anmode om oplysninger fra leverandører.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
