KORT NYT FRA UDLANDET:
Vores næse er fuld af signalmodtagere – olfaktoriske receptorer – som kan opsnappe lugte omkring os.
Men næsen er ikke det eneste sted på kroppen, hvor de olfaktoriske receptorer er placeret: De sidder blandt andet også i vores hud, og ifølge LiveScience tyder ny forskning på, at huden kan bruge dem til at ’sniffe’ sig til heling.
»Vi har opdaget at deres tilstedeværelse i hudceller kan accelerere sårheling,« skriver professor Hanns Hatt fra Ruhr-Universität i et indlæg på LiveScience.
Mennesker har ifølge LiveScience omkring 350 forskellige typer af olfaktoriske receptorer i næsen, som kan opsnappe lugte for os, men receptorernes funktion i andre dele af kroppen i høj grad ukendt.
Den nye undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Investigative Dermatology.
Læs også:
Forelskelse påvirker lugtesansen
Verdens første robot med lugtesans
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
lb
Lyt til podcasten Hudlægens Bord
Har du lidt for mange gange konsulteret Doktor Google, når du har været i tvivl om, hvorvidt dit udbrud af bumser mon skyldes komælk? Eller om din dyrt indkøbte rynkecreme mon faktisk kan slette alderstegnene på din hud? Så lyt til Hudlægens Bord - Videnskab.dk’s podcast om hudens mange mysterier.
Gennem 12 episoder tager hudlæge Iben Marie Miller sammen med Videnskab.dk’s podcastredaktør, Benjamin D’Souza, et kig i mikroskopet og giver dig den nyeste viden om huden og dens sygdomme.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Hudlægens Bord’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.





























