Host, host! Er alle mennesker syge? Hvorfor lige nu – og skal vi være bekymrede?

Host, nys og snottede snuder.

Der er i øjeblikket mandefald på arbejdspladser, i skoleklasser, børnehaver og vuggestuer, og Statens Serum Institut melder om epidemier af kighoste og mycoplasma – også kendt som kold lungebetændelse.

Samtidig sker der i øjeblikket en markant stigning i tilfælde af influenza og luftvejssygdommen RS-virus, som især kan være alvorlig for spædbørn. Også vores nyeste virus-følgesvend, corona, er i stigning, hvilket blandt andet kan ses i antallet af positivt testede, i vores spildevand og i indlæggelser på landets hospitalet.

»Den almene borger vil nok især kunne mærke, at der er meget sygdom ved, at folk mangler ude på arbejdspladsen, i skolen eller i børnehaven. Og vores meldinger fra praktiserende læger tyder også på, at der er rigtig mange, som henvender sig med luftvejssygdomme i øjeblikket,« fortæller Bolette Søborg, som er læge og infektionsepidemiolog ved Statens Serum Institut.

Spørgsmålet er, om det er helt normalt, at vi bliver ekstra meget syge om vinteren, eller om den nuværende situation er usædvanlig? Og bør vi være bekymrede for, om landets sygehuse og sundhedspersonale kan følge med, når nu flere luftvejssygdomme raser samtidig?

Helt normalt - og dog

Både Bolette Søborg og professor i epidemiologi Lone Simonsen påpeger, at det er helt normalt med epidemier og stigninger i tilfælde af luftvejssygdomme i efterår og vinter. Men der er alligevel et par faktorer, som gør den nuværende situation en smule usædvanlig.

»Før pandemien havde vi slet ikke corona, så i den forstand er det nyt, at vi har en ny sygdom, som vi skal håndtere oveni alle de andre luftvejssygdomme, som er i fremgang om efteråret og vinteren,« siger Bolette Søborg.

De nuværende epidemier med kighoste og mycoplasma, som giver influenzalignende symptomer, er også helt normale. De dukker typisk op med tre-fem års mellemrum i den danske befolkning, fortæller Bolette Søborg.

»Det, som måske er lidt usædvanligt, er, at kighoste- og mycoplasma-epidemierne topper samtidigt i år,« siger hun.

Professor Lone Simonsen hæfter sig også ved timingen af de mange luftvejssygdomme, som er i omløb i øjeblikket.

»Det er normalt, at alle de respiratoriske sygdomme kører på fuldt blus om vinteren, men det usædvanlige er, at de i øjeblikket kører lidt uden for sæson,« siger Lone Simonsen, som er epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet.

Antallet af tilfælde af luftvejssygdommen RS-virus plejer eksempelvis at toppe midt på vinteren, forklarer hun, men i de seneste par år er sygdomstoppen faldet tidligere.

»I 2021 toppede RS-virus i september, i 2022 i oktober og i år i november. På den måde har mange af de epidemiske sygdomme forskubbet sig efter coronapandemien, men de er langsomt ved at finde tilbage til deres gamle plads i kalenderen,« siger Lone Simonsen.

Corona har gjort os mindre immune

Hun forklarer, at det særligt er coronanedlukningerne, som er årsag til, at der er blevet flyttet rundt på timingen af forskellige sygdomme. Under nedlukningerne blev vi nemlig ikke udsat for alle de samme sygdomme som normalt – fordi vi isolerede os – og dermed fik vi ikke opbygget den normale immunitet imod sygdommene.

»Immungæld er et udskældt udtryk, men jeg kan godt lide det. Dem, som blev født under coronanedlukningerne, har for eksempel aldrig fået RS-virus og opbygget immunitet imod det. Så da samfundet åbnede igen var der pludselig to fødselsårgange, som skulle igennem RS-virus samtidigt,« forklarer Lone Simonsen.

Med andre ord har vi altså oparbejdet ’en gæld’ af sygdomme, som vi ikke har været igennem under coronanedlukningerne, og som vi derfor ikke er immune overfor.

Lone Simonsen påpeger dog, at immungælden især har ramt børn, som ikke er blevet udsat for – og dermed ikke har opbygget immunitet – imod almindelige børnesygdomme.

»Den gode nyhed er, at vi også var bekymrede for at få nogle meget dødelige influenzaepidemier efter coronanedlukningerne, men det er faktisk ikke sket,« siger Lone Simonsen og henviser til, at influenza stort set forsvandt under pandemi og nedlukninger.

»Som jeg forstår det, er det udtryk for, at influenzaimmunitet kan vare mere end de tre år, der er gået, siden pandemien begyndte. Der opstår selvfølgelig hele tiden nye influenzavarianter, som vi kan blive ramt af, men grundlæggende har vi en vis grad af immunitet. Det er anderledes med børnesygdommene, som de små møder for allerførste gang.«

Bliver det en slem influenzasæson?

I de seneste tal fra Statens Serum Institut er antallet af influenzatilfælde »markant stigende,« og der meldes om 223 indlagte med influenza samt foreløbigt 10 influenzadødsfald i denne sæson på landsplan.

Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det tegner til at blive en almindelig eller slem sæson for influenza, siger Bolette Søborg.

»Før sæsonen gik i gang, lavede vi en risikovurdering, hvor det ikke så ud til at blive en alvorlig sæson for influenza. I vurderingen kigger vi på, hvordan influenzasæsonen er gået på den sydlige halvkugle, som er et halvt år foran os i forhold til influenza. Det så ikke alvorligt ud, men vi er selvfølgelig nødt til holde øje med, om vi har ret,« siger Bolette Søborg.

I de seneste uger har antallet af indlagte med COVID-19 også været stigende, men i de nyeste tal fra onsdag i denne uge er antallet af hospitalsindlagte med COVID-19 på samme niveau som i sidste uge. Til trods for at antallet af smittede med COVID-19 fortsat stiger.

Men er der fare for, at sundhedssystemet ikke kan følge med, når nu både influenza, COVID-19 og flere andre luftvejssygdomme raser samtidig?

Kan sundhedsvæsnet bukke under?

Hverken Bolette Søborg eller professor i epidemiologi Lone Simonsen er bekymret for, at de mange luftvejssygdomme skal føre til et sammenbrud i vores sundhedsvæsen – sådan som man frygtede det under coronanedlukningerne.

Det skyldes primært, at vi i dag står meget stærkere i vores forsvar mod coronavirus, fordi en stor del af befolkningen er vaccinerede eller har været syge før, forklarer Bolette Søborg.

»Man kan slet ikke sammenligne det med situationen ved pandemiens start. Dengang stod vi overfor en helt ny sygdom, som vi slet ikke havde immunitet overfor. I dag har vi en grundimmunitet over for COVID-19, fordi folk er blevet vaccinerede og har været smittede med sygdommen. Så selvom vi kan blive syge af coronaviurs igen, så har vi en grundimmunitet, som betyder, at risikoen for at blive alvorligt syg er mindre,« siger Bolette Søborg.

»Så jeg er ikke bekymret på samfundsplan eller for, at kapaciteten i sundhedsvæsnet ikke kan følge med,« siger Bolette Søborg.

Samme melding kommer fra professor Lone Simonsen.

»I dag har vi en god beskyttelse mod alvorlig COVID-19. Vi kan se, at der i øjeblikket sker en lille stigning i antallet af indlæggelser og dødsfald på grund af COVID-19, men det er slet ikke på niveau med dødelighedspotentialet under epidemien, før vaccinen kom,« siger Lone Simonsen.

Tallene giver ikke det fulde billede

I graferne i artiklen her kan du se den løbende udvikling i flere luftvejssygdomme, som Statens Serum Institut overvåger.

Bolette Søborg understreger dog, at tallene langt fra giver det fulde billede af, hvordan danskerne er ramt af sygdomme i øjeblikket.

»Lige nu overvåger vi fem luftvejssygdomme (RS-virus, COVID-19, influenza, kighoste og mycoplasma, red.) Men det er muligt, at andre typer af luftvejssygdomme såsom forkølelsesvirus også er i omløb, men det måler vi bare ikke på,« siger Bolette Søborg.

Hun understreger desuden, at data kun dækker over opdagede sygdomstilfælde – altså tilfælde hvor folk er blevet testet hos lægen eller på hospitalet. Folk, som ikke går til lægen med deres sygdom, eller som tester sig for Covid-19 med en hjemmetest, er altså ikke med i statistikkerne.

»Vi ser kun toppen af isbjerget i vores overvågning, men det giver en indikation på, hvordan sygdommene udvikler sig,« siger Bolette Søborg.